BioPorto afsluttede i begyndelsen af september en rettet emission til en række private og institutionelle investorer bestående af udstedelsen af 11,7 mio. nye aktier til en tegningskurs på 2,40 kr/aktie. Dermed har selskabet rejst et bruttoprovenu på 28,1 mio. kr., og efter diverse transaktionsomkostninger står man tilbage med et nettoprovenu på 26,6 mio. kr.
BioPorto oplyser, at kapitalrejsningen blandt andet gennemføres med henblik på en strategiændring, der medfører, at man nu vil etablere egen salgsorganisation i USA forud for den forventede godkendelse af The NGAL Test på det amerikanske marked. Denne markedsgodkendelse ventes nu i starten af 2016. Herudover oplyser selskabet, at provenuet vil blive anvendt på udvikling af det nye indlicenserede antistofprodukt gRAD (generic Rapid Assay Device), som er et teststrimmelværktøj, der gør det muligt at detektere vira og bakterier i mennesker og dyr.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 36.