Delstatus fra justitsministeriet om Konkurrencerådets rapport om konkurrencen i advokatbranchen: I en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg skriver ministeren blandt andet, at ”Justitsministeriet har i det lys været i dialog med Erhvervsministeriet om mulige initiativer som opfølgning på analysen. Det er på den baggrund besluttet, at der bør arbejdes videre med de af Konkurrencerådets anbefalinger, der konkret og umiddelbart vil gavne den almindelige forbruger i mødet med landets advokater. Det drejer sig om følgende anbefalinger:
• Alle kunder modtager tilbud i fast ’standardskabelon’, før en aftale indgås,
• advokatfirmaerne skal oplyse priser på henholdsvis ydelser til standardpris og timepriser på egen hjemmeside,
• faste kuratorpaneler skal udpeges jævnligt på baggrund af konkurrence mellem ansøgerne, og tildeling af konkursboer uden aktiver skal ske efter transparente tildelingskriterier
• konkurrencen om bobestyrerboer skal styrkes. (…) .
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i samarbejde med de nævnte aktører vil afsøge mulighederne for, at også andre tiltag end de af Konkurrencerådet anbefalede, der vil kunne gavne den almindelige forbruger i mødet med landets advokater, implementeres som led i opfølgningen på Konkurrencerådets analyse.”
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.