Revisorkommissionens længe ventede rapport, der blev offentliggjort onsdag i sidste uge med anbefalinger til implementering af et EU-direktiv i dansk lovgivning, er næppe revisorernes kop the. Gennemføres det foreliggende forslag som lovgivning, kan flere af de store revisionsfirmaer, og især PwC, -blive tvunget til at afgive rådgivningsforretning for et stort millionbeløb – for at leve op til de strammede regler for revisors uafhængighed.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har tidligere beskrevet, hvordan FSR og flere af de store revisionsfirmaer har presset hårdt på for at få en ”blid” implementering, som ikke ville ændre på den nuværende markedssituation. Som bekendt har EU-direktivet til formål at styrke tilliden til revisorerne, via mere fokus på uafhængighed. Det har til gengæld også betydet, at EU ønsker mere adskillelse mellem revisors arbejde med lovpligtig revision og revisors arbejde med anden rådgivning, som typisk er det mest økonomisk lukrative.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 34.