Offentlige indkøbere handler i blinde: mangler solide klimadata

Blandt de erhvervsfolk, regeringen har udvalgt til at deltage i de såkaldte klimapartnerskaber, er der bred enighed om, at en af nøglerne til den grønne omstilling findes i offentlige indkøb, der løber op i 380 milliarder kr. om året. Beløbet svarer til hele 17 procent af det danske BNP. ”Derfor kan det undre, at der historisk ikke har været større politisk fokus på offentligt indkøb som katalysator for den grønne omstilling, end tilfældet er,” vurderer Klimapartnerskabet for Handel. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar giver her en status på de udfordringer, de offentlige indkøbere ser, når de skal sikre klimahensyn. Kommunerne er i fuld gang med at fokusere på den grønne omstilling, men de handler på lange stræk i blinde og kender ikke de reelle klimaeffekter

Med planen Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb følger regeringen op på partnerskabernes opfordring.  ”Den offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling. Derfor sætter regeringen nu for første gang i Danmark en ambitiøs grøn retning for de 380 mia. kr., som det offentlige køber ind for hvert år,” skriver regeringen. Beløbet, der kan kanaliseres over mod den grønne omstilling, er betydeligt lavere end de 380 mia. kr. En stor andel af de offentlige indkøbskroner går nemlig til køb af hænder frem for vareindkøb. Indkøbsdata fra kommunerne peger på, at omkring 25 procent udgøres af vareindkøb, og resten går til services, herunder til eksterne konsulenter og private udbydere på special- og misbrugsområdet.

Men for vareindkøbet er det ikke lige ud ad landevejen at sikre, at fastsatte klimakrav er opfyldte, især på grund af manglende klimadata. Det gør det svært for offentlige indkøbere at vurdere og påvise klimaeffekten af deres indkøb.

Anne Ley, specialkonsulent i KL siger, at ”mange kommuner tilkendegiver, at der er brug for mere solide data på produktniveau, der siger noget om produkternes grønne profil og/eller klimaaftryk. Ønsker man at tage grønne indkøbshensyn, vil man gerne kende effekterne. Men i dag matcher udbuddet af grønne data ikke efterspørgslen.” Hun understreger dog, at den manglende data ikke har sat en stopper for, at kommunerne tager klimahensyn, når de køber ind.

”Kommunerne retter i den grad fokus på at trække deres indkøb i en grønnere retning, også selvom de ikke kender det præcise klimaaftryk for hvert enkelt produkt. Nogle kommuner fokuserer på deres fødevareindkøb ved f.eks. at begrænse madspild og flytte indkøbet fra oksekød til fordel for plantebaserede måltider. Kommunernes bilpark er også i fokus, når der kigges på, hvordan kørslen kan gøres mere klimavenlig ved f.eks. at købe elbiler frem for benzindrevne køretøjer. Mens andre kommunerne kigger ind i at købe brugte møbler frem for nye og meget andet. Men der er brug for mere klimadata,” siger Anne Ley.

Samme melding kommer fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), hvorigennem tre procent af alle offentlige indkøb foretages. Ifølge Katrine Pape Huldahl, chef for CSR og bæredygtighed, mærker SKI en stigende efterspørgsel ikke blot på grønne produkter, men også på data. SKI arbejder på at udvikle data, der kan dokumentere effekten af og omstillingen til grønt indkøb. Via indkøbsdatasamarbejdet har SKI adgang til kommunernes fakturadata og inden længe også til statens. Med de data vil SKI arbejde videre på at udvikle rapporter, der gør det muligt for den enkelte organisation at følge med i, hvor grønt de køber ind. Rapporterne kan fx opgøre andelen af indkøbte miljømærkede produkter, andelen af indkøbte elbiler eller eventuelt en klima-beregning ift. estimeret CO2-udledning.

Økonomisk Ugebrev taget pulsen på indkøbsafdelingerne i tre af landets største kommuner.

”Vi har stort fokus på klimaaftrykket af vores indkøb. Men der er et godt stykke vej, før vi kan bruge klimadata til struktureret at styre og prioritere vores indkøb. Vi køber hvert år tusindvis af forskellige produkter, og meget af det bliver produceret andre steder end i Danmark. Det er derfor svært at komme helt ned på produktniveau, når vi står og skal vælge mellem for eksempel to forskellige skriveborde. Vi mangler både gode og valide data, der har en hyppig opdateringsfrekvens, fælles redskaber og standarder på området,” siger Allan Åge Christensen, indkøbschef i Københavns Kommune.

Jan V. Nielsen, indkøbschef i Aalborg Kommune er enig i, at der mangler data på det grønne område.  ”Uden solide data er det vanskeligt at måle effekter og dermed prioritere og dokumentere sin indsats, og det vil vi jo rigtig gerne kunne. Derfor er vi med i et projekt, hvor vi sammen med andre kommuner forsøger at udvikle pålidelige data, der kan bruges i kommunernes indkøbsdata og dermed underbygge den grønne omstilling. Men det er en yderst vanskelig opgave at få bæredygtighedsdata til at passe i et regneark,” siger han.

”Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi sidder på hænderne. Vi har gang i rigtig mange grønne initiativer og helt konkret har vi f.eks. valgt en række varegrupper ud, hvor vi kun køber økologisk eller kun køber svanemærkede produkter. Antallet af varegrupper øges løbende.  Og vi køber møbler, der er FSC-mærket. Vi ved, at det har positiv effekt på miljø og klima. Men hvad de helt konkrete effekter er, det ved vi dybest set ikke. Det kræver mærkning af produkternes CO2-aftryk, hvilket er en sjældenhed i dag,” siger Jan V. Nielsen.

Jeppe Deleuran, økonomisk Konsulent, Aarhus Kommune, efterspørger også mere klimadata: ”Vi efterspørger i høj grad klimadata. Det vil kvalificere vores muligheder for at måle og dokumentere vores arbejde. Manglen på data vanskeliggør også vores samarbejde med andre kommuner, hvor vi i fællesskab forsøger at finde grønne løsninger. Det gør ikke, at vi sidder på hænderne, men det er klart, at det reducerer vores handlerum,” siger Jeppe Deleuran og uddyber:

”Visse produktområder er længere fremme end andre. I forhold til fødevarer og transport er der faktisk en del tilgængelige klimadata, vi bruger eksempelvis CONCITOS klimadatabase på fødevareområdet. På byggeområdet er det mere vanskeligt. Det samme gælder også for indkøb af sundhedsartikler.”

Regeringens er opmærksom på, at der mangler klimadata. I den føromtalte plan Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb står der:

”For på længere sigt at kunne arbejde endnu mere målrettet med at reducere klimaaftrykket og miljøbelastningen af det offentlige indkøb er der behov for bedre data på indkøbsområdet. Det handler fx om at kunne skelne imellem indkøb af en elbil fra en dieselbil og oksekød fra linser. Derfor ønsker regeringen at igangsætte et samarbejde med kommunerne og regionerne om at sikre et detaljeret og ensartet datagrundlag for hele den offentlige sektors indkøb.”

Læs her anbefalingerne fra regeringens 13 klimapartnerskaber.