Den globale redningskoncern Falck ejer store dele af sine aktiviteter i Syd- og Nordamerika gennem holdingselskaber placeret i velkendte skattely. Samlet handler det om datterselskaber med 8.000 ansatte, som er ejet af holdingselskaber, der er registreret henholdsvis i en postboks i den hollandske by Utrecht og i den amerikanske stat Delaware. Begge registreringssteder anvendes af tusindvis af selskaber til at skjule deres aktiviteter bag en usædvanlig lukkethed. De anses for gode steder at være registreret, hvis man ønsker at begrænse sin selskabsskat gennem individuelle skatteaftaler.
Netop i disse år er der stor politisk fokus på at udrydde de omdiskuterede skattely. Oprydningen handler blandt andet om at få stoppet de kreative handler, hvor døtre i globale selskaber handler på kryds og tværs af landegrænser for at få lagt overskuddet dér, hvor skatten er lavest. EU´s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har senest erklæret åben krig mod globale selskabers individuelle skatteaftaler med de hollandske myndigheder. Hun mener, at der bliver betalt alt for lidt i selskabsskat. Senest har FIAT og Starbucks indgået deres aftaler med netop de hollandske myndigheder.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 35.