Ifølge en dom fra Sø- og Handelsretten kan selskabers tidligere bestyrelsesformand og direktør godt blive dømt med tilbagevirkende kraft, blandt andet når de ikke har overdraget selskabet til den nye ledelse på ordentlig vis: ”I et selskab, der var blevet overdraget til Y, havde selskabets tidligere direktør og bestyrelsesformand, der var registreret på tidspunktet for de for sagen relevante handlinger, udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved at overdrage dispositionsretten til selskabets konto, uanset at det ikke kunne udelukkes, at handlingerne var udført af andre, og uanset at der senere med tilbagevirkende kraft skete afregistrering af direktøren og bestyrelsesformanden. Under hensyn til det langstrakte sagsforløb blev konkurskarantæne pålagt i ét år. Det var ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at direktøren Y, der blev registreret med tilbagevirkende kraft, havde accepteret eller var indforstået med registreringen, hvorfor denne blev frifundet.”
