Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

2020 blev et møg-år for danske headhuntere

Morten W. Langer

mandag 15. november 2021 kl. 7:00

Top 40 rådgiverne indenfor Search & Selection fik over en bred kam økonomiske tæsk sidste år. Samlet faldt sektorens bruttoresultat med 15 procent, fra 740 mio. kr. forrige år til 632 mio. kr. sidste år. Blandt de internationale Executive Search firmaer var der kun aktivitetsfremgang i tre firmaer, nemlig hos Russell Reynolds, Odgers Berendtson og Boyden. Resten gik tilbage med Heidrick & Struggles som den største taber. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her årets Top 40-liste.

Sidste år var der kun aktivitetsfremgang hos tolv ud af de 40 største rådgivere indenfor search & selection. Branchen har i den grad været lukket ned under starten af krisen, og det har i høj grad været baseret på usikkerhed i erhvervslivet om, hvad der lå forude. De store erhvervsvirksomheder har i en periode fra marts og over sommeren været usikre på, hvor de skulle styre virksomhed hen og hvilke profiltyper, de havde brug for til at køre virksomheden i den ønskede retning.

Nogle af de internationale executive search firmaer har været begunstiget af overgennemsnitlige andele af firmakunder indenfor robuste brancher, eksempelvis IT, fødevarer, farma og finans, som hurtigt var oppe i omdrejninger igen efter en kort nedlukningsperiode. De rådgivere har været begunstiget af, at de havde de ”rigtige” kunder i en periode, hvor der generelt var krise blandt headhunterne. Andre rådgivere med hovedvægt på brancher, hvor usikkerheden trak længere ud, er ikke overraskende blevet sat mere tilbage på aktiviteten. Generelt forventes branchen dog at få et fantastisk godt 2021, hvor den tidligere stilstand i rekrutteringer er blevet afløst af et boomende jobmarked, hvor der var knaphed på arbejdskraft.

I år kan meget vel blive et nyt rekordår for branchen, da mange virksomheder skriger på mere arbejdskraft, og hvor stillingsannoncer til at besætte lederstillinger og specialiststillinger sjældent er tilstrækkeligt.

En af de store tabere blandt de internationale kæder er Heidrick & Struggles, hvis bruttoresultat sidste år dykkede med hele 34 procent – fra 49 mio. kr. til 32 mio. kr. Antallet af ansatte er faldet fra 28 i 2019 til 17. Der gives ikke en nærmere forklaring på aktivitetsfaldet i regnskabet.

Gang i svingdøren hos Heidrick & Struggles
Men ifølge CVR-registeret har der virkelig været gang i svingdøren i firmaet: I januar 2021 stoppede den tidligere Jan Nørgaard Lauridsen både som adm. direktør og bestyrelsesmedlem. Han blev afløst af først Kamau Coar og senere Stephen Anthony Bondi i august, hvor den tidligere Spencer Stuart partner Tobias Petri også indtrådte i bestyrelsen. Bondi er også chef for det svenske moderselskab og dermed antageligt en overgangsfigur. Mon ikke han er ved at blive kørt i stilling til at overtage som adm. direktør? I hvert fald fremgår det allerede på selskabets danske hjemmeside, at Petri er ”partner in charge.” Jan Nørgaard Lauridsen er stadig at finde som partner i firmaet.

Egon Zehnder, som fortsat er stærke nålestribede executive search rådgivere, slap nådigt med et aktivitetsfald på kun ni procent. Bruttoresultatet dykkede fra 61 mio. kr. til 55 mio. kr. Men driftsresultatet blev overraskende øget til 17 mio. kr. mod 13 mio. kr. året før. Antallet af ansatte blev reduceret fra 24 til 22. Selskabet forklarer ikke noget om årets udvikling i regnskabet.

Også Boyden har formået at fastholde væksten, selvom firmaet er relativt nyt. Midt i 2018 overtog Morten Winther og Henrik Harbo ejerskabet og ledelsen af selskabet, som blev efterladt af Finn Rants, der gik tilbage til Amrob. I 2018 skrev Økonomisk Ugebrev herom: ” Åreladningen af den danske del af Amrob, som er partnerejet, har givet tidligere ledende partner, Finn Krogh Rants, en gylden mulighed for et comeback hos Amrob, hvor han tjente sine første 100 mio. kr.”

Videre hed det: ”Finn Krogh Rants ses som en af the grand old men i dansk executive search, som har et opfattende netværk i toppen af erhvervslivet. Efter uenighed i partnerkredsen droppede Finn Krogh Rants ud af Amrob og gik til det meget mindre Boyden, som han har opbygget over de seneste år fra næsten ingenting til et bruttoresultat sidste år på 30 mio. kr. med et driftsoverskud på 13 mio. kr.”

Nu er Boyden-navnet altså for alvor på vej tilbage på landkortet med en placering som den ellevte største danske headhunter. Amrob, hvor Finn Rants stadig er med som adm. direktør, gik sidste år tilbage til et bruttoresultat på 28 mio. kr. mod 36 mio. kr. Firmaets juridiske struktur er ændret, og det oplyses i 2020-regnskabet, at ”regnskabsåret har været påvirket af COVID-19 pandemien, som har medført en lavere aktivitet i regnskabsåret generelt. Amrop Danmark er med virkning fra 1. januar 2020 omstruktureret fra Aktieselskab til Partnerselskab.” Christian Engelsen, den tidligere ejer af Presidents Institute, var formand for selskabet frem til september 2021, hvor han blev afløst af Erik Holst Jørgensen, tidligere ledende partner i Deloitte, der antageligt også har et rigtigt godt netværk i dansk erhvervsliv.

En stribe mellemstore rådgivere indenfor search & selection har måttet notere aktivitetsfald på op mod 30 procent. Eksempelvis Unique Human Capital måttet se bruttoresultatet dykke til 15 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før. Driftsresultatet blev minus knap fire mio. kr. Ledelsen skriver: ”resultatet af selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret et fald i indtjeningen i forhold til sidste år og har således ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året. Selskabets aktivitet har i foråret 2020 været negativt påvirket af det globale udbrud af COVID 19 (Coronavirus).

Selskabets ledelse har, som følge heraf, set sig nødsaget til, at søge godtgørelse via regeringens hjælpepakke for faste omkostninger.”

Videre hedder det: ”Den forventede udvikling COVID 19 (Coronavirus) hærger fortsat over Danmark, hvilket vil på- virke selskabets drift i det kommende år. Ledelsen forventer dog på trods heraf et positivt resultat for det kommende regnskabsår, som følge af tilpasning af organisationen og omkostningerne samt en forventet stigning i aktivitetsniveauet. En væsentlig forudsætning for den forventede stigning i aktivitetsniveauet er at selskabet opretholder den nødvendige finansiering i form af kreditrammer fra selskabets kreditinstitutter.”

Negativ udvikling i bruttoresultatet
Næsten samme udvikling har der været hos en anden rådgiver, nemlig Human Capital Group, som har stort set samme negative udvikling i bruttoresultatet, dog med den forskel, at bundlinjen er tæt på nul. Udviklingen er ikke kommenteret i ledelsesberetningen, men antallet af fuldtidsansatte er reduceret fra 15 til 13.

SAM Executive Search måtte se bruttoresultatet dykke hele 40 procent, fra 16 mio. kr. til 10 mio. kr. Det oplyses, at personaleomkostninger sidste år blev 10 mio. kr. mod 15 mio. kr. året før. Til gengæld oplyses det også overraskende, at antallet af ansatte blev øget til 17 mod elleve året før. Står oplysningerne til troende, er gennemsnitslønnen faldet dramatisk, men billedet mudres antagelig af, at firmaet i høj grad benytter sig af løst tilknyttede freelance konsulenter.

Firmaet ledelse skriver: ”2020 started with a very satisfactory turnover growth but as the COVID-19 made its entrance in March the turnover dropped dramatically. The COVID-19 situation has affected the turnover situation negatively much more than expected. Due to the fact that we want to maintain the support functions, where most people are paid fixed salaries, we have chosen not to make personnel savings. This leaves the company with an unsatisfactory financial result for the financial year 2020.”

Specialist searchkonsulenter har kronede dage
Hurtigløberne i Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af performance i de 40 største search & selection firmaer viser, at specialistfirmaerne kom stærkt gennem 2020. Manglen på kvalificeret arbejdskraft med specialkompetencer har gjort H.H. Consult til landets største rådgiver i branchen. Andre specialistfirmaer har også haft fremgang i et ellers negativt marked for executive search

Searchfirmaet HH Consult med hjemsted i Esbjerg formåede sidste år at præstere solid fremgang i modsætning til de fleste andre rådgivere indenfor search & selection. Firmaet øgede bruttoresultatet fra 52 mio. kr. i 2019 til 58 mio. kr. sidste år, og det oplyses i regnskabet, at fremgan-

gen havde været endnu større, hvis der ikke havde været en skattesag med afsæt i nogle leverandører.

Firmaet, der ejes af adm. direktør Joan Bonde Bach, fungerer mest af alt som et vikarbureau, og det har væ-ret særdeles givtigt i de seneste år: ”Hovedparten af vore konsulenter er ansat hos os i projektperioden. Det giver et tættere samarbejde mellem konsulenterne og os, og samtidig giver det konsulenten mulighed for at fokusere helt på kunden og opgaven, mens vi tager os af alt det andet, såsom opfyldelse af alle formalia og lovkrav, sikkerhedscertifikater, fornyelser og uddannelse, kontrakter og fornyelse/forlængelse i god tid før udløb, og forsikring og skatter”, oplyses det.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank