Nykredit: Omkostningerne vokser hurtigere end indtægterne

Nykredit-koncernen havde for årets første tre kvartaler en markant regnskabsmæssig fremgang i resultatet før skat. Men hele fremgangen kommer fra to poster. For det første tilbageførsel af tidligere hensættelser og for det andet kursreguleringer. Samtidig stiger omkostningerne – igen.

Nykredit-koncernen kunne i sin rapportering for tredje kvartal fremvise en stigning i resultatet før skat på 3,8 mia. kr. til 7,8 mia. kr. I samme forbindelse har ledelsen besluttet at sende 2,6 mia. kr. videre til ejerne i form af udbyttebetalinger – først og fremmest til Forenet Kredit, men også til store aktionærer, som PFA Pension.

Går man bag tallene, viser det sig, at hele fremgangen i resultat kommer fra to poster, der begge er uden for den almindelige drift, nemlig kursreguleringer som den ene og hensættelser til nedskrivninger som den anden. Det er altså ikke regnskabsposter, der har blivende karakter.

Højere omkostninger
Kursreguleringer var i de første tre kvartaler i år positive og på 2498 mio. kr., hvor det tilsvarende tal sidste år var på 774 mio. kr. – altså en fremgang på 1724 mio. kr. Hovedparten af de positive kursreguleringer i år kommer fra aktier, nemlig 1442 mio. kr., hvor det i 2020 var et minus på 425 mio. kr. Finansielle instrumenter gav en positiv kursregulering på 889 mio. kr. i år. mod 826 mio. kr. sidste år. 

Hensættelser og nedskrivninger var i år et positivt beløb på 68 mio. kr. Tilsvarende var det sidste år en udgift på 1985 mio. kr. og dermed en forbedring på 2063 mio. kr. Sidste år var præget af særlige hensættelser på grund af corona, men udviklingen har vist, at der ikke har været behov for dem.

Tilbage står altså en situation, hvor en fremgang på 3777 mio. kr. før skat fuldt ud forklares af en forbedring på kursreguleringer og nedskrivninger på i alt 3787 mio. kr.

Stagnationen i basisindtægterne er sket i et marked, hvor Nykredit-koncernen samlet har haft fremgang på udlån til ejerboliger, og hvor koncernledelsen i medierne er citeret for, at det er tilfredsstillende med en fremgang på 2,2 pct. for nettorenteindtægter.

Stigning i nettorenteindtægterne afspejler en positiv udvikling i forretningen, men regnskabet viser også, at koncernens omkostninger stiger betydeligt mere. Her er omkostninger til personale og administration i år steget med 5 pct. i forhold til sidste år. Med andre ord ville bundlinjen været forringet uden de særlige engangsindtægter.

Nykredit bringer selv en tabel med sammenligningstal for de seneste fem år. Her kan man over de fem år se, at udgifter til personale og administration år for år er vokset. I de første tre kvartaler 2017 var de på 3299 mio. kr., og i år er de steget med i alt 25 pct. til nu at udgøre 4125 mio. kr.

Ifølge Nykredit er der en række forklaringer på de stigende omkostninger.  I tre ud af de seneste fire år nævnes investeringer eller endda væsentlige investeringer i compliance. På almindeligt dansk betyder det udgifter til at sikre, at man kan overholde de regler og krav, der er på området. Det er derfor i familie med en anden væsentlig årsag til de stigende omkostninger, nemlig ”implementering af nye regulatoriske krav”, som det oplyses i det seneste regnskab.

Selvom omkostningerne altså er vokset betydeligt hurtigere end indtægter, er ledelsen tilfreds:

”Vi har i en årrække haft markant kundetilgang og vækst i forretningen. Det er vi selvsagt meget glade for. Væksten og de mange nye kunder giver et naturligt pres på omkostningerne, ligesom investeringer i compliance, it og digitalisering samt investering i bl.a. Sparinvest og Fælles Vurdering gør. Vi er fortsat meget tilfredse med vores omkostningsprocent, som jo udtrykker forholdet mellem indtægter og udgifter. Den matches meget få steder i markedet,” skriver Nykredit i en mail til Økonomisk Ugebrev.   

Ejlif Thomasen