Bankernes basisindtjening flader ud: 2022 usikker

På papiret har 2021 indtil nu været en fest for de fleste danske banker: Tilbageførsel af tidligere hensættelser, kursgevinster på værdipapirer, indtægter på værdipapirhandel og låneomlægningsindtægter har boostet bundlinjen i årets første ni måneder. Men udviklingen i bankernes basisindtjening synes at være toppet. Chefredaktør Morten W. Langer har kigget på bankernes Q3-regnskaber.

Hovedparten af de mindre og mellemstore banker har dygtigt markedsført deres Q3-resultater efter mange opjusteringer med en sammenligning af resultaterne fra de første ni måneder sidste år. Det er ikke nogen hemmelighed, at verden er en helt anden nu end sidste år: Samfundsøkonomien buldrer derudad, aktiemarkeder og ejerboligpriser er kørt markant opad, arbejdsløsheden er dykket markant, og der er en ny økonomisk optimisme.

Men dykker man ned i bankernes Q3-regnskaber og forsøger at finde regnskabsdata for årets 3. kvartal isoleret set, begynder billedet at krakelere lidt. Det går stadig godt, men ikke så godt som tidligere. Eksempelvis Fynske Bank afslører på side 15 (ud af 16 sider) i det seneste kvartalsregnskab regnskabsdata for hvert enkelt kvartal. Og det er ikke prangende læsning:

Presset rentemarginal

Nettorenteindtægterne var stort set uændrede i forhold til andet kvartal med et minimalt fald. Til gengæld var det samlede udlån steget fra 2,8 mia. kr. til 2,94 mia.kr. Rentemarginalen fortsætter altså med at dykke, og de ekstra positive effekter af minusrenter på indlån synes at være opbrugt. Gebyrindtægterne er dykket fra 35 mio. kr. i forrige kvartal til 31 mio. kr. i seneste kvartal, altså et fald på næsten 15 pct.

Bundlinjen er flot, men det skyldes stort set alene positive kursgevinster og tilbageførte hensættelser. Basisindtægterne udgjorde samlet knap 62 mio. kr. og personaleudgifterne 58 mio. kr. Der er altså ikke meget buffer i et scenarie med tabshensættelser og/eller kurstab. Det er det, Finanstilsynet ville kalde en svag forretningsmodel.

Nu er Fynske Bank slet ikke noget enestående eksempel. Men det afspejler, at uden en fortsat fest med tilbageførte udlånshensættelser og kursgevinster, kan det hurtigt blive til svære tømmermænd.    

I Kreditbankens regnskab oplyses slet ikke regnskabstal for Q3. Hvis man som regnskabslæser vil tjekke tredjekvartalstallene, skal man finde regnemaskinen frem. Og det har vi så gjort. Kreditbanken har endda ikke noget at skamme sig over: Forretningsmodellen er umiddelbart langt mere robust. Banken vil også uden positive tabshensættelser og kursgevinster være lønsom. Men banken har alene formået at holde nettorenteindtægterne stort set uændret de seneste tre kvartaler ved at ekspandere udlånsbogen meget markant. Ved årsskiftet var bankens udlån 1699 mio. kr., og ved udgangen af tredje kvartal 2021 var den vokset til 1923 mio. kr. Det svarer til en udlånsvækst på 13 pct. på tre kvartaler.

Så det bliver nok tæt på tilsynsdiamantens max. 20 pct. i udlånsvækst for helåret, banken rammer. Og så har banken også udfordringer med en obligationsbeholdning på 1623 mio. kr., svarende til det dobbelte af bankens egenkapital. Hvis et kursfald på obligationerne på 3 kurspoint slår igennem, koster det banken 50 mio. kr.

Stort indlånsoverskud

Heller ikke Lollands Bank oplyser isolerede regnskabstal for tredje kvartal. Ved at sammenholde de seneste tre kvartalstal kommer man frem til et billede med vigende bruttoindtægter, især fremmet af faldende indtægter på gebyrer, som i årets første kvartal var 22 mio. kr. og i tredje kvartal 18 mio. kr., svarende til et dyk på næste 20 pct.

Til gengæld er nettorenteindtægterne i Lollands Bank øget en smule, men også her er det sket på ryggen af en markant udlånsvækst. Bankens samlede udlån var ved årsskiftet 1632 mio. kr., stigende til 1779 mio. kr. ved udgangen af tredje kvartal, svarende til en vækst på 9 pct. Også den lollandske bank har et kæmpe indlånsoverskud, som er placeret i obligationer. Obligationsbeholdningen er på 1359 mio. kr., svarende til det dobbelte af bankens egenkapital. Et effektivt kursfald på eksempelvis 4 kurspoint vil altså med ét spise 2 procentpoint af bankens egenkapital.

Grundlæggende synes de største udfordringer for bankerne aktuelt at være dels et fortsat pres på udlånsmarginalerne og måske vigende indtægter fra værdipapirhandel, på grund af mere nervøse aktiemarkeder, og dels færre lånekonverteringer i kølvandet på stigende renter.