Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Shorthandlerne øger positionerne i Ambu

Bruno Japp

mandag 15. november 2021 kl. 14:23

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Køb Aktuel kurs: 19.150,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Køb Aktuel kurs: 20.080,00
Som det fremgår af forsideartiklen, er APM’s fremtid måske uklar. Men på kort sigt er investorerne begejstrede, og APM fastholder placeringen i en stigende kurskanal.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 194,85
Ambu har passeret modstandslinjen ved kurs 186 efter en meget positiv reaktion på årsregnskabet 2020/21. Men adskillige shorthandlere øger nu deres positioner i Ambu, og det er bekymrende.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 294,30
Bavarian Nordics kurstoppe falder hurtigere end kursbundene, og det er et signal om, at sælgerne p.t. er stærkere end køberne. Det lægger op til et kursfald ned mod kurs 260.

Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 1107,00
Carlsbergs beskedne kursfald fra toppen i 1109 ligner en almindelig korrektion efter en markant stigning. Vi forventer et – måske succesfuldt – angreb på modstandslinjen ved kurs 1125.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 535,80
Chr. Hansen er nu tæt på nederste grænse i intervallet 540-600, som kursen faldt ud af i slutningen af september. Afvent en tilbagevenden til dette interval før et køb overvejes.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 1177,50
Coloplast fortsætter opad i hastigt tempo, men kursen nærmer sig nu toppen i kurs 1182 fra august. Som beskrevet i denne uges Coloplast-analyse tvivler vi på, at stigningen passerer den grænse.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 114,30
Efter et stort fald fra kurs 118 vendte stemningen omkring Danske Bank, lige før kursen var tilbage i en månedlang faldende kurskanal. Afvent lidt mere stabilitet i aktien, før et køb eller salg overvejes.

Demant – Hold Aktuel kurs: 335,40
Demant har efter vores vurdering styrken til at vende tilbage til intervallet 345-385, men det bliver ikke nødvendigvis nemt. Afvent derfor en stigning forbi kurs 345.

DSV – Køb Aktuel kurs: 1568,00
DSV bekræftede først, at der ligger en støttelinje ved kurs 1490, og nu har aktien etableret en stigende kurskanal. Den kan stille og roligt arbejde kursen op mod de to september-toppe i 1680.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 259,30
FLSmidths regnskabsmeddelelse blev modtaget positivt af markedet, men mødet med top-niveauet fra maj i 270-275 får os på kort sigt til at nøjes med en Hold-anbefaling.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 2822,00
Genmab formåede ikke at passere september-toppen i kurs 3100, og det følgende kursfald var betydeligt. Et fald under kurs 2725 vil være bekymrende og kan bringe en Salgsanbefaling i spil.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 397,20
GN Store Nord bevæger sig i modsat retning af konkurrenten Demant, og med en RSI14-værdi på 36 tyder intet på, at GN lige nu er i stand til at ændre på dette.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 182,60
Lundbeck er nu nået op til modstandslinjen ved kurs 188, og med aktiens rimelige styrke vil et gennembrud ikke være overraskende. Den forsigtige investor afventer dog dette brud, før han køber.

ISS – Hold Aktuel kurs: 130,50
Efter ISS’s flotte stigning i sidste uge er kursen sivet nedad. Den høje omsætning under kursstigningen indikerer, at ISS fortsætter opad efter en kort pause. Men det bliver foreløbig kun til Hold.

Netcompany – Hold Aktuel kurs: 763,00
Netcompany har afsluttet stigningen fra bundkursen 670, og det er sket efter at have genvundet halvdelen af det foregående kurstab. Det ligner en sidelæns bevægelse resten af november.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 733,30
Novo Nordisk kan man stadig stole på leverer varen mht. kursstigninger. RSI14-værdien er faldet tilbage fra en oversolgt-værdi over 80, og dermed bliver Novo Nordisk igen købsegnet.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 520,00
Novozymes har passeret kurstoppen fra august, men vi undrer os lidt over begejstringen for et selskab, hvor væksten nærmest er omvendt proportional med værdiansættelsen. Så vi siger kun Hold.

Pandora – Køb Aktuel kurs: 937,20
Pandora holder sig indenfor rammerne af en stigende kurskanal, og selvom kursen p.t. ligger i toppen af denne kanal, kan et mindre kursfald benyttes som en købsmulighed.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 3135,00
Rockwool ligger midt i intervallet 2830-3435, og her ligger også det mellemlange 60 dages glidende gennemsnit i 3040. Den risikovillige kan satse på en 10 procent stigning op til 3435.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 818,00
Royal Unibrews kurstoppe er faldende, mens kursbundene stiger. Det er i sagens natur en uholdbar situation, og den forsigtige investor følger udviklingen på afstand.

SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 779,40
SimCorp blev fredag hentet tilbage til virkeligheden efter en flot stigning, der startede helt nede ved kurs 726 den 26. oktober. Men mødet med modstandslinjen 830 standsede igen opturen.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 159,65
Tryg angriber igen loftet i intervallet 130-157, og de stigende kursbunde op til angrebet berettiger til en positiv forventning. Men vi har før set kursen falde tilbage fra dette niveau, så vi siger kun Hold.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 238,10
Vestas er tilbage i den vandrette kurskanal 215-270, efter det voldsomme fald udløst af selskabets nedjustering. Det kan dog vise sig at være en kort pause inden næste fald, så hold afstand lidt endnu.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 902,00
Ørsted roder rundt i nederste del af intervallet 835-1050, og den seneste kurstop nåede kun op til midten af intervallet. En stærk bund ved kurs 835 sikrer indtil videre Ørsted en Hold-anbefaling.

Bruno Japp

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank