Kommunalvalget løb med alle overskrifterne og forsiderne i den forgangne uge, sådan som det sker en uge hvert fjerde år. Men lidt inde i aviserne og nede i online-medierne kan man se, at ugen har budt på ret så opsigtsvækkende og ikke mindst tankevækkende begivenheder.
”Erhvervslivet koger af vrede over skattebombe,” skrev Børsen nærmest med flammeskrift. Der skal trods alt noget til, før hele erhvervslivet koger over. Men det er en yderst pinlig skattebombe, for regeringens eget udvalg har måttet opgive at blive enige om et bud på nye skatteregler ved generationsskifter.
De senere år er denne skat blevet fastsat på baggrund af et skøn fra Skattestyrelsen, og det gør det fuldstændigt umuligt for virksomheder at planlægge et generationsskifte, når de ikke ved, hvad det kommer til at koste. En helt igennem uholdbar situation for alle.
Hvem regeringen nu må rådføre sig med er ikke til at vide. Men der et problem, som det kun kan gå for langsomt med at få løst. Og man kunne have ønsket sig, at der på avisredaktionerne var tænkt en tanke videre til den næste historie – nemlig hvem skal nu rådgive regeringen.
Det er ikke bare kommunalvalget, der er overstået. Det er klimatopmødet også. Og i efterdønningerne har Jyllands-Posten så lavet et stort interview med Energinets Formand, der hedder Mogens Lykketoft. Og han advarer regeringen: Bøvl og bureaukrati kan undergrave Danmarks grønne omstilling får han uhindret lov til at sige.
Umiddelbart har han jo ret. Der er vel næppe en branche i Danmark, hvor der hersker mere bøvl og bureaukrati. Men nu har samme Mogens Lykketoft selv været en del af regeringen i ganske mange år og flere af dem endda som finansminister, så det kunne jo være på plads at spørge, hvorfor han så ikke selv for længst har taget et opgør med bøvl og bureaukrati.
Skal politikerne virkelig selv en tur rundt om bordet og sidde med ansvaret for en virksomhed, før alvoren af deres politiske beslutninger – eller mangel på samme – går op for dem?
Det klæder ikke en tidligere toppolitiker at fralægge sig ansvaret på denne måde. Og det klæder heller ikke JP at undlade at stille ham til regnskab for det.
Måske er der indtrådt en vis klimatræthed i de danske medier efter klimatopmødet. I hvert fald er en af ugens største og vigtige erhvervshistorier blevet underspillet: Royal Dutch Shell vil droppe Royal Dutch i sit navn, omlægge sine aktieklasser og i øvrigt flytte sit skattemæssige hovedkvarter og alle topcheferne til London.
Bare til sammenligning, så vil det i historisk og økonomisk kontekst svare til, at A.P. Møller – Mærsk besluttede at flytte sit hovedsæde til London.
Det er en historie med mange aspekter, lige fra skat til lovkrav om hurtigere nedbringelse af CO2-udledninger til opgør med aktieklasser – og så er der lige tilsat en portion Brexit. Historien er ikke slut endnu – men desværre må vi nok ty til udenlandske medier for at følge den.
Og så er prisen som årets ejerleder fundet og uddelt af PwC, og den gik til Peter Vang Christensen, der driver 13 Plantorama-butikker og har planer om endnu flere. Fint nok, men nogle må fortælle Finans.dk, at den slags historier altså ikke er Breaking News.
Og hvis man som avislæser nogle gange bliver forvirret, er der ikke noget at sige til det. Jyllands-Posten startede ugen med at meddele, at pensionsselskaberne er gået glip af sorte gevinster efter grønt strategiskifte, altså fordi de har solgt ud af deres aktier i olie- og gas.
To dage senere lyder det så på forsiden af samme avis’ erhvervssektion og i alle andre danske medier også, at ”ATP forhøjer danskernes pension med over 30 mia. kr.” fordi der har været tre gode investeringsår.
Vi vælger at tro, at den grønne omstilling nok ikke har været helt dum for pensionssektoren alligevel.
Roses den, der roses bør. Og første rose må så gå til Jyllands-Posten for ugens bedste overskrift ”Det er ikke sjovt at betale af på en pizza seks måneder efter den er spist”. Det er historien om de firmaer, der tilbyder, at vi kan betale selv små regninger i rater uden omkostninger. Men betaler du en rate en dag for sent, hamrer der gebyrer ned over dig. Forbrugerrådet, Trygfonden og flere politikere ser nu gerne en lovstramning.
Og lad os slutte med ugens mest tankevækkende historie fra Børsen: Var det ikke en idé at få sendt colaen med et kulskib i stedet for et containerskib? Det er virkeligheden i det fragtkaos i verdenshandelen, som coronaen har medført, og hvor det er umuligt at opdrive ledige containere. Rederiet Norden har pludselig fået helt andre kunder til deres tørlastskibe.
Henrik Denta
