Bragt i Økonomisk Ugebrev Ledelse Fredag
Kommentar: I forrige udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse beskrev vi i en artikel under overskriften ”Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko”, om hvordan økonomisk kriminelle herhjemme tilsyneladende har frit spil og er uden strafrisiko ved at begå økonomisk kriminalitet med efterfølgende milliontab for statskassen og forretningsdrivende.
Artiklen tager udgangspunkt i det seneste års eksplosion i idømte konkurskarantæner, hvor selskabsdeltagere fradømmes retten til at drive virksomhed på grund af uansvarlig forretningsadfærd, og hvor der ofte ligger egentlig økonomisk kriminalitet bag. Alene det seneste år har der været 500 sager, hvor personer er fradømt retten til at drive virksomhed, ofte på grund af regnskabsfusk.
Er der tale om tabte tilgodehavender i moms og skat på blot en halv mio. kr. pr. virksomheder, løber det samlede tab for statskassen op i en kvart milliard kroner. Beløbet kan være mange gange større. Problemet er, at myndighederne stort set aldrig går videre med de sager, hvor der er indikation på egentlig økonomisk kriminalitet og et muligt strafansvar. Konkurskarantæne ses ikke at virke afskrækkende, blandt andet fordi navnene på karantænedømte ikke offentliggøres.
Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra to af landets mest erfarne og indsigtsfulde insolvensadvokater, henholdsvis Pernille Bigaard fra Plesner og Ole Borch fra Bech-Bruun. Økonomisk Ugebrev Ledelse har gennem tre uger forsøgt på at få en kommentar fra justitsminister Sø- ren Pind om problemstillingen.
Sagen burde være relevant i forhold til de igangværende politiforhandlinger, som tilsyneladende har mest fokus på finansiering af ”mere politi på gaden”, men også eventuel outsourcing af nogle af politiets opgaver. Ministeren har efter tre uger ikke fundet tid til at forholde sig til spørgsmålene, og intet tyder på, at det vil ske. At ministeren går i flyverskjul i denne sag må undre, efter at statskassen er gået glip af andre milliarder pga. mangelfuld kontrol med selskaber. Skal man blot nævne refusion af selskabsskat for udlændinge.
Omkring en afhjælpning af politiets ressourceproblemer har insolvensadvokaterne allerede foreslået, at konkursadvokaterne, som allerede er dybt inde i de enkelte konkurssager, går videre med den indledende efterforskning, så de i højere grad kan klargøre sagerne for politiets videre efterforskning. Det vil helt sikkert kunne spare politiet for mange ressourcer, som jo ser ud til at være den afgørende hindring for at gøre noget ved problemet.
Blandt andet skulle konkursadvokaterne blot have beføjelser til at få indsigt i selskabets og selskabsdeltagernes bankkonti for at kunne kortlægge eventuelle pengestrømme, som ellers forbliver i de skjulte på brudt af ”bortkomment” regnskabsmateriale. Det ville være ærgerligt, hvis denne nye svindelindustri først skal udvikle sig til et hul i statskassen, der er dokumenterbart så stort, at der igen breder sig et ramaskrig i pressen og den danske befolkning.
Velkendt er det, at politikerne meget hellere vil snakke om mere ”politi på gaden”, fordi det er det, den almindelige vælger lægger vægt på. Men tab af milliarder for statskassen har faktisk også stor betydning for den almindelige dansker, fordi pengene i stedet for at falde i økokriminelles lommer kunne være med til at finansiere børnehaver, sygehuse og plejehjem.
Morten W. Langer
Spørgsmål stillet af Økonomisk Ugebrev til justitsminister Søren Pind
1) Anser du den gældende retstilstand på området, som beskrevet af de to konkursadvokater, som tilfredsstillende, altså at der er ved at udvikle sig en organiseret industri for selskabssnydere, uden at der gribes ind fra myndighedernes side?
2) Er det noget du agter/overvejer at tage action på – i givet fald konkret hvad?
3) Er der planer/overvejelser om at afsætte ekstra ressourcer til at SØIK eller politikredsene går mere aktivt ind behandling af denne type sager?
4) Foreningen af Insolvensadvokater har tidligere foreslået, at de fik retslige muligheder og midler til at grave dybere i konkurssagerne (eksempelvis adgang til kontobilag fra banken), så de kunne forberede sagerne bedre for anklagemyndigheden. Hvad er din umiddelbare holdning til dette forslag?
5) Konkursadvokaterne undrer sig over, at konkurskarantænedømte kan skjule sig, da navne ikke offentliggøres. Vil du overveje, om Erhvervsstyrelsens register over personer i konkurskarantæne skal åbnes for offentligheden, så kreditorer har mulighed for at afskærme sig?
