Bidragssatser: Manglende digitalisering i realkreditsektoren koster dyrt

Realkreditinstitutterne har forsømt mulighederne for at digitalisere og automatisere processer, og det betyder mere besværlige og langsommelige løsninger for kunderne. Fodslæberiet har kun kunnet lade sig gøre, fordi sektoren er et oligopol, og fordi de etablerede institutter har en særdeles effektiv fundingside, som nye aktører ikke kan matche, lyder kritikken. RD-direktør erkender, at sektoren halter noget bagefter. Fagredaktør Ejlif Thomasen gennemgår sagen.  

De danske realkreditinstitutter bliver nu kritiseret for gennem mange år at have forsømt at udvikle nye tidssvarende løsninger til deres kunder og effektivisere med mere digitale processer. Håndteringen af eksempelvis konverteringssager er både langsom og dyr. I sidste ende er det kunden, der betaler.

Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter, Økonomisk Ugebrev har talt med.

Over en bred kam arbejder de fleste institutter fortsat med nogle meget gamle mainframe-systemer, og de har i stor grad forsømt at følge med i udviklingen i årtier, når man sammenligner med udviklingen inden for automatisering og digitalisering. Resultatet af den manglende nyudvikling er, at institutterne anvender langt hovedparten af deres it-budget på at vedligeholde meget gamle systemer og kun en mindre del på nyudvikling.

Går galt ved konverteringsbølger
For låntagerne står problemerne lysende klart f.eks. i forbindelse med konverteringssager.

”Det propper til, når der er run på. Der er mange manuelle processer, og det betyder, at den enkelte udbyder har rigeligt at gøre med at servicere eksisterende kunder, og derfor kommer der ikke nye kunder til i forbindelse med en konverteringsbølge, og det betyder, at konkurrencen ikke er effektiv,” siger direktør Anders Hartlev fra Lunar Bank, der netop er baseret på en 100 pct. digitaliseret forretningsmodel.

Han har mange års erfaring fra den finansielle sektor, og han peger på, at der i realkreditsektoren er et betydeligt uudnyttet automatiseringspotentiale. ”Reglerne på området er ret klare, og derfor kan man godt automatisere en række processer. En konvertering burde være ganske simpel, og det, at man ikke kan konvertere et lån automatisk, er et stort problem,” siger Anders Harlev.

Netop det, at de enkelte institutter i forbindelse med konverteringer har nok at gøre med at servicere eksisterende kunder, er en voldsom hæmsko for en effektiv konkurrence. Det betyder samtidig, at kunden betaler langt mere for at få konverteret et lån end nødvendigt.

”Folk er ikke super-prisbevidste, når det kommer til omkostninger ved f.eks. en konvertering,” siger Anders Hartlev.

Det skyldes ikke mindst, at omkostningerne til låneomlægninger bliver lagt ind i de nye lån og dermed betales over de kommende mange år. Låntagerne skal altså ikke have penge op af lommen. Resultatet er, at både realkreditsektoren og pengeinstitutterne henter en meget stor del af deres indtjening på boligfinansiering, og netop konverteringsbølger er en cash-cow for dem.

Bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet, Lars Krull, er enig i, at der er et problem i sektoren. ”Realkreditinstitutterne har ikke tradition for at gå forrest, når det gælder innovation. Samtidig ser vi en række eksempler på, at der ikke er en effektiv konkurrence. Hvis der var en effektiv konkurrence på de enkelte produkter, ville vi hele tiden se udbyderne differentiere i forhold til konkurrenterne. Men det sker ikke, og det er tegn på, at konkurrencen ikke virker,” siger Lars Krull.

Bliver reddet af effektiv funding
Når det overhovedet kan lade sig gøre, at sektoren på den ene side halter voldsomt bagud på moderne teknologiske løsninger, og alligevel fungerer som en effektiv finansieringskilde for ejendomsejere, er forklaringen alene, at realkreditselskaberne har en særdeles effektiv fundingside. Højt ratede realkreditobligationer med lave effektive obligationsrenter giver i praksis plads til en ineffektiv administration, fordi den samlede pris stadig er ganske lav – også sammenlignet med andre lande.

Mens der ikke kommer nye tiltag i Danmark, peger flere eksperter på, at der i Sverige er langt mere tryk på udvikling af nye effektive digitale og hurtige løsninger på området.

Her er der en tydelig konkurrence mellem udbyderne om at levere moderne løsninger. Men deres problem er til gengæld, at de slet ikke kan matche de danske udbydere på fundingsiden, og dermed er det samlede produkt ikke konkurrencedygtigt i forhold til danske udbydere.

Erkender et problem

RD har de seneste år kæmpet med omkostninger, der har overrasket på opsiden, bl.a. som følge af it-omkostninger. Det betyder, at de til trods for udmeldinger om forventede uændrede eller lavere omkostninger har måttet konstatere, at omkostningerne alligevel har været stigende.

Også hos Nykredit har omkostninger de seneste fem år udgjort en stigende del af indtjeningen. Men generelt er det ganske svært at sammenligne omkostninger i branchen. Bl.a. fordi der er flere eksempler på omlægninger af skæringen mellem realkreditinstitut og den tilknyttede bank. Det gælder f.eks. både hos Jyske Realkredit og Nordea Realkredit.

Uanset dette, så medgiver Carsten Nøddebo, direktør i RD, at der er et efterslæb i digitaliseringen på complianceområdet: ”Nogle af de løsninger, vi har lavet, er forholdsvis håndholdte, og her har vi ambition om at digitalisere dem over de kommende år og at få de gevinster, det kan give,” siger Carsten Nøddebo.