Corona-året var fantastisk for dansk skadesforsikring GRAFIK

Tema om skadesforsikring 2021: Forsikringsselskabernes skadesudbetalinger var sidste år de laveste i mange år. Viruskrisen og den tilhørende nedlukning af samfundet er hovedforklaringen. Erstatningsprocenten dykkede til 58,8, mod 62,3 året før. Det svarer til over en mia. kr. mere på bundlinjen. Sektoren fik det bedste forsikringsresultat i mange år. Vi tegner her det store billede.

Ifølge Finanstilsynet faldt forsikringsselskabernes erstatningsprocenter under et på alle forsikringsområder i forhold til 2019.

”Faldet på sundhedsforsikringer var særligt markant, hvilket formentlig skyldes opbremsningen i samfundet på grund af COVID-19. Erstatningsprocenten for indkomstsikring steg kun marginalt. Det kunne tyde på, at statens kompensationsordninger i forbindelse med COVID-19 har haft en stor effekt. Erstatningsprocenten på motorkasko faldt også markant til 52,7 fra 59,3 i 2019. Her har trenden de seneste år ellers været opadgående, da de gennemsnitlige skadeomkostninger til SUV- og el-biler presser procenten opad,” lyder vurderingen fra Finanstilsynet.

Fulgte lockdowns
Finanstilsynet skriver i en gennemgang, at skadeomfanget hænger tæt sammen med de skiftende grader af nedlukning hen over året 2020. ”Under nedlukningerne var der et mærkbart fald i indbrudsskader, motorskader og skader på rejseforsikringerne. Der var et meget lille antal skader på driftstabsforsikringer, da driftstab forårsaget af pandemier normalt ikke er omfattet af dækningen. Mange selskaber rapporterede desuden om vejrligs- og storskadeomkostninger under det forventede,” hedder det.

For sektoren som helhed steg præmieindtægterne med 1,3 mia. kr., erstatningsudgifterne var uændrede, og de forsikringsmæssige driftsomkostninger var 0,1 mia. kr. højere end året før.

Målt på bruttopræmier, det vil sige før justering for afgivne genforsikringspræmier, var der en lavere samlet præmievolumen. Særligt nedlukningen i forårsmånederne gjorde det vanskeligt at opnå den ønskede præmievækst, vurderer tilsynet.

Ifølge Finanstilsynets opgørelse dykkede sektorens erstatninger til sundhedsforsikringer (udgifter til lægebehandling) til 81 pct. af præmieindtægterne, mod 113 pct. året før. Fra at være en dundrende underskudsforsikring var der altså sidste år bedre balance mellem indtægter og udgifter, når man også tager højde for administrationsomkostninger.

Overraskende steg erstatningsprocenten på indkomstsikringer kun til 53, mod 51 året før, og som tilsynet vurderer, skyldes det antageligt statens hjælpepakker, hvor de fleste har valgt at trække på statens hjælp frem for på deres forsikringsselskab.

Særligt på kaskodelen af danskernes motorforsikring dykkede erstatningsprocenten også markant, fra 59 pct. i 2019 til 53 pct. sidste år. Danskerne har simpelthen kørt mindre i deres bil sidste år, og det har giver færre skader.

Billedet var det samme på brand- og bygningsskadesforsikring, hvor skadesprocenten er faldet til 60 pct., mod 64 pct. i 2019. Flere danskere med hjemmearbejde har formentlig givet anledning til, at eventuelle brandskader hurtigt er blevet opdaget eller undgået, og der har også været færre vejrlig-skader på grund af færre storme og skybrud end normalt.

Næsten alle forsikringsselskaber er blevet begunstiget af den favorable skadesudvikling. Men udvalgte specialselskaber har mærket ekstra meget vind i sejlene i form af færre skader end normalt. Eksempelvis Sygeforsikringen ”Danmark” forbedrede sidste år combined ratio til 93 fra 101 året før. Det betyder, at selskabet sidste år fik et forsikringsteknisk overskud på 7 kr. per 100 kr. i indtægter, mod et underskud på 1 kr. året før.

Selskabets ledelse skriver, at ”COVID-19-nedlukningerne påvirkede i årets løb og fortsat i 2021 ”danmark”s virke og medlemmernes mulighed for at gøre brug af de behandlingstilbud i samme omfang som forventet (…) COVID-19-pandemien påvirkede og påvirker fortsat i 2021 ”danmark”s virke, ligesom vi ikke kan udelukke, at det igen kan få indflydelse på de finansielle investeringer. Selvom COVID-19 er en epidemi, og dermed muligt undtaget for tilskudsdækning, vil ”danmark” være åben over for at hjælpe medlemmerne. Model og omfang kendes ikke på nuværende tidspunkt, men ”danmark” er forberedt på betydelige udgifter til coronarelaterede tilskud til medlemmerne.”

Et andet selskab, som er blevet stærkt begunstiget i corona-året, er LB Forsikring – Lærerstandens Brandforsikring, hvor skadesprocenten er faldet til 74 mod 82 året før. Også her er et lille forsikringsteknisk underskud i 2019 vendt til et solidt overskud sidste år.

Ledelsen skriver i regnskabet, at ”erstatningsprocenten udgør 70,2 % i 2020 (78,6 %). (…) Samlet set er det vores vurdering, at erstatningsudgifterne er omkring 110 mio. kr. lavere drevet af effekter relateret til Covid-19 pandemien og den efterfølgende nedlukning af samfundet.”

Endelig har Lokal Forsikring også forbedret sin skadesprocent meget markant. Skadesselskabet, som er landets 14.-største med bruttopræmieindtægter på 334 mio. kr., øgede sidste år bruttopræmieindtægterne med hele 10 pct., og skadesudbetalingerne dykkede 17 pct. til 193 mio. kr. Fremdriften gav et løft i det forsikringstekniske resultat til 32 mio. kr. mod minus 3 mio. kr. året før.

Lokal Forsikring, der er et gensidigt selskab, skriver om sig selv, at ”vi er 80 veluddannede og engagerede medarbejdere. Lokal Forsikring har eksisteret i mere end 150 år, og vores store lokalkendskab kommer dig til gode, når du vælger os som forsikringsselskab. Lokal Forsikring er en sammenslutning af de tidligere selskaber Udflytterne, Stevns Brand, Frederiksborg Brand og RK Forsikring.

Vi vægter det lokale miljø højt og sælger kun forsikringer på Sjælland (fra postnummer 2600), Fyn og omkringliggende øer. Vi har forsikringer til både private, erhvervs- og landbrugskunder. ”

Ledelsen skriver i regnskabet, at ”erstatningsprocenten var positivt påvirket af den midlertidige nedlukning af samfundet, som havde positive afledte effekter på de fleste forsikringsprodukter. Mindre aktivitet og mere hjemmearbejde, betød færre bilskader og lavere indbrudsfrekvens, mens begrænsninger på udrejse påvirkede udgifterne til rejseforsikring positivt. Derudover var skadeforløbet positivt påvirket af lavere erstatningsudgifter til vejrligs- og storskader.”

MWL