Vestas fastholder sin position som den mest eftertragtede danske aktie for de udenlandske mæglere. Aktien blev nettokøbt for 289 mio. kr. i sidste uge, hvilket var dobbelt så meget som nr. 2 på listen. Det var Pandora med et nettokøb på 144 mio. kr. tæt fulgt af Lundbeck (97 mio. kr.).
Det samlede nettokøb for de 15 mest købte aktier var 850 mio. kr., og det er betydeligt mindre end nettosalget på 1.345 mio. kr. Selvom et par enkelte aktier skiller sig positivt ud var der altså tale om en kapitalafgang på næsten en halv milliard kroner i sidste uge hos de udenlandske mæglere.