Medieanmeldelse: Så svarer finanssektoren omsider igen

Læg dig fladt ned og sig undskyld – uanset om du faktisk har gjort noget forkert eller ej. Sådan har standardrådet fra kommunikationsfolk været i en årrække, når virksomheder eller organisationer kom i negativt søgelys. Det virker måske også, når det handler om en tilfældig shitstorm på sociale medier, som bare skal dysses ned, og hvor der heller ikke er nogen organiseret modpart at tale fornuft med. Men når kritikken er organiseret, og denne organiserede modpart lærer, at den altid vinder, brister forudsætningen for det, man kunne kalde ”rul rundt-strategien”. Så er det en gang imellem nødvendigt at stoppe op og tage kampen.

Efter mere end et årtis stramninger af den finansielle regulering synes bankernes interesseorganisation omsider at have lært lektien. På Finans Danmarks årsmøde mandag var det ifølge Berlingske ikke den sædvanlige, artige snak om alt det, som bankerne i samarbejde med politikere og myndigheder ville gøre for samfundet, der var det centrale budskab. I stedet vendte formanden Carsten Egeriis, sig mod ”regulering for reguleringens egen skyld.”

Det kan synes som en lille ting, men det er et nybrud. Det er modigt, når netop Egeriis, der som bekendt til daglig er adm. direktør i Danske Bank, i nogle få sætninger på en gang giver hvidvaskindsatsen et skrub og forsvarer sine mindre konkurrenters ret til en eksistens. ”Det kan være tungt for store banker med meget regulering, men for mindre banker, der ikke har mulighed for at operere med 100-mand store compliance-afdelinger, kan det underminere deres forretningsgrundlag,” sagde han, igen ifølge Berlingske.

Det har han næsten objektivt ret i. Man kan diskutere fordelene ved den nuværende regulering, men det i hvert fald sandt, at den er kvælende for de små, lokale banker, som mange godt kan lide, og at den tillige betyder højere udgifter og mindre privatliv for kunderne.

Finans Danmark siger naturligvis ikke noget, der ikke er i deres medlemmers interesse. Men det er godt, og desuden i tråd med dagsordenen om samfundsansvar, at organisationen vinkler sit budskab holistisk, så man faktisk kan diskutere branchen og lovgivningen om den i et større billede. Den bør medierne kvittere for, og samle bolden op.

Modsætningen så man i DI’s kommentar til finanslovsforslaget, her fra organisationens eget nyhedsbrev DI Business: Alt, hvad der giver medlemsvirksomhederne flere penge, er godt, mens afskaffelsen af håndværkerfradraget, der umiddelbart giver virksomhederne færre penge, bliver kritiseret. Denne ”send mere slik-tilgang” til interessevaretagelse er doven og ukonstruktiv.

Læs også Niels Lundes leder i Børsen om Carsten Egeriis’ tale. Lunde hæfter sig ved, at den forestående konkurrence fra tech-selskaber om bankydelser end ikke bliver nævnt. Det er også en god pointe. Selv om en brancheorganisation kommer med en god vinkel, er det stadig ingen lov, at det er den, medierne skal vælge at skrive ud fra.

Den bedste julegave
Niels Lunde er også inde på, at banker aldrig har været populære. Tidligere Danske Bank-direktør Peter Straarup sagde fyndigt, at det havde været sådan, siden Jesus smed pengevekslerne ud af templet. Straarup endte som bekendt med selv at blive smidt ud af templet, og vreden mod bankerne nåede et nyt niveau i forbindelse med finanskrisen.

Siden er der kommet meget andet at være vred over. Klima, ligestilling, biodiversitet, økonomisk ulighed, you name it. Der ligger en panisk undergangsstemning i tiden; en fornemmelse af, at nogen er ved at køre verden, som vi kender den, ud over kanten.

Men når vi nu nærmer os jul, er det på sin plads at fremhæve et område, hvor der sker en næsten ubegribelig fremgang: Kræftbehandlingen. Børsen har senest over nogle artikler sat fokus på det nystiftede selskab Y-Mabs, der arbejder med antistof-kure mod børnekræft. Manden bag, Claus Møller, som i sin tid også var med til at stifte Genmab, mener, at produkter kan være på markedet inden for ganske få år.

For ikke så mange år siden var en kur mod kræft et forjættende mål, som højest nogle få rigtigt troede på kunne nås inden for en overskuelig fremtid. Nu er vi faktisk tæt på at være der, og mens vi (eller mere præcist – medicinalindustrien og sundhedsvæsenet) bevæger sig helt hen til målstregen, vil der år for år komme store forbedringer i behandlingen. Alene hvis Y-mabs lykkes med sit projekt, vil mange dybe, personlige tragedier kunne afværges.

Andre medier end Børsen må gerne omtale det, hvis det kan finde en pause i panikken og katastroferne.

Sten Thorup Kristensen