Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Qudos-ejere dømt for at tømme nødlidende forsikringsselskab

Carsten Vitoft

torsdag 16. december 2021 kl. 7:00

I Garantifonden for Skadesforsikring er man svært tilfredse med, at ejerkredsen bag det konkursramte forsikringsselskab Qudos Insurance har modtaget dom i Københavns byret for at tømme selskabet. Ejerkredsen løftede i samarbejde med en ekstern agent fem millioner kroner ud af Qudos lige op til konkursen, for at finansiere deres private virksomhedshandler, vel vidende at selskabet allerede var finansielt nødlidende. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter her artikelserien om Forsikringsmafiaen.

En ny dom fra Københavns Byret fortæller nu et opsigtvækkende forløb helt op til den hidtil dyreste konkursbegæring i garantifondens historie. Der er tale om en fiktiv faktura i de private handler mellem særligt udenlandsdanskeren Nicolai Borcher Hansen og så hans danske agent Kim Holten, der begge blev dømt til at betale pengene tilbage til konkursboet, fremgår det af dommen fra Københavns byret.

”Efter en samlet vurdering finder retten, at Holten Agency Holding ApS har handlet ansvarspådragende ved at have medvirket til New Nordic Holding Limited og Qudos Insurance A/S retsstridige handling. Retten lægger herved vægt på, at Holten Agency Holding ApS kendte Qudos Insurance A/S’ kritiske økonomiske situation,” skriver dommer Cecilie Boel Winther.

Til trods for at både New Nordic Holding, ejeren Nicolai Borcher Hansen og agent Kim Holten udmærket var klar over, at Qudos var tæt på konkurs, skyndte de sig alligevel at lave en privat handel, hvor Kim Holtens agentfirma i et lynsalg blev solgt til New Nordic uden om Qudos, som i stedet endte med at betale regningen.

Dommen vækker glæde i Garantifonden for Skadesforsikring, der har taget hul på retsopgøret efter det, vi her på Økonomisk Ugebrev har døbt den danske forsikringsmafia – efter konkurserne i Husejernes Forsikring, Alpha Insurance, Qudos Insurance og seneste i sommer Gefion Insurance.

”Den aktuelle dom er det første bevis på, at der under de mange nylige konkurser i forsikringsbranchen har været folk, som på kreativ vis har forsøgt at få millioner af kroner ud af forsikringsselskaberne og dermed efterfølgende påført garantifonden ekstra store tab. Derfor er vi i garantifonden glade for dommen, og jeg tror heller ikke det sidste ord er sagt efter denne dom. Der er jo også det erstatningsretlige aspekt, som jo med denne dom nu er rykket nærmere,” siger direktør i Garantifonden for Skadesforsikring Torben Weiss Garne.

Den naive agent
Retten lagde særlig vægt på, at begge parter i transaktionen kendte til den anspændte økonomi i Qudos, men alligevel gennemførte de handlen med Holtens agentselskab i ellevte time.

Da retten spørger ind til, hvorfor man handler aktier i Holten Agency via en faktura med tekstangivelsen af ”rettigheder”, svigter hukommelsen gevaldigt hos alle partner – ikke mindst Kim Holten selv, der både må indrømme, at han mest tænkte på, om han kunne slippe for at betale skat – og at han samtidig nok har opført sig naivt.

Måske derfor bliver han ifølge eksperters tolkning af dommen friholdt således, at New Nordic og Nicolai Borcher i sidste ende får skylden for at have iscenesat hele cirkusset – altså få flyttet ejerskabet væk fra Kim Holten over i New Nordic, mens Qudos betaler det hele.

Den tolkning bygger på, at Kim Holten rent faktisk bliver friholdt således, at han kan søge dommen på fem millioner kroner tilbagebetalt fra New Nordic.

”Agency Holding ApS har udstedt faktura til Qudos Insurance for kontantbetalingen på 5.000.000 kr. og med angivelse af, at fakturaen vedrørte kunderettigheder, desuagtet den rettelig vedrørte aktier. Retten lægger desuden vægt på, at Holten Agency Holding ApS under disse omstændigheder må have indset, at det var sandsynligt, at Qudos Insurance A/S var insolvent på tidspunktet for Qudos Insurance A/S’ overførsel af 5.000.000 kr. til Holten Agency Holding ApS, og at Holten Agency Holding ApS accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde,” hedder det i dommen.

Forkert faktura
Videre hedder det: ”Retten finder på den baggrund, at Holten Agency Holding ApS indså eller burde have indset, at fakturaen var udstedt til den forkerte modtager og med et indhold uden realitet, at betalingen fandt sted på et tidspunkt, hvor Qudos Insurance var insolvent.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank