Uanset hvad man mener om klimapolitik, er den grønne omstilling en realitet. Og i kraft af forskellige tendenser hos forbrugere, myndigheder og investorer har bevægelsen nu så meget momentum, at virksomheder er nødt til at være med på den, vurderer Boston Consulting Group i en analyse.
Går man tilbage i mediearkiverne, vil man finde talrige artikler med det budskab, at ”nu” er det sidste chance for handling, hvis menneskeheden skal undgå en klimakatastrofe. Den åbenlyse utroværdighed, der ligger i, at en sidste chance tilsyneladende opstår igen og igen, har givetvis fået mange til at indtage en vent-og-se holdning. Både når de agerer som vælgere og som individer, der faktisk kan gøre en praktisk forskel i kraft af deres job.
Men virksomhederne kan netop vælge at se meget praktisk på det: Uanset hvor vi som menneskehed står i forhold til det helt overordnede spørgsmål om, hvorvidt klimaforandringer løber løbsk, er den grønne omstilling i sig selv konkret og målbar. Og der vil være et tidspunkt, hvorefter det for virksomhederne er for sent at koble sig på den. Boston Consultning Group (BCG) argumenterer i sin årlige rapport om værdiskabelse overbevisende for, at det tidspunkt er cirka nu.
BCG ser fire aktuelle tendenser, der tilsammen skaber en perfekt storm i den grønne omstillings favør: Teknologiske fremskridt, investorers præferencer, offentlig regulering og forbrugeradfærd.
Omkring teknologiske muligheder anfører BCG først og fremmest, at vi – relativt ubemærket – er nået til et punkt, hvor vedvarende energikilder er billigere end de fossile ditto. Det skyldes ikke bare selve energiproduktionen, men også urbaniseringen, der gør det nemmere og billigere at få energien frem til forbrugeren. Ca. to tredjedele af verdens befolkning bor således nu i områder, hvor både sol- og vindenergi er billigere at producere end energi fra gas.
Som bekendt er lagringen af energi stadig vigtig for at få fuldt udbytte af den vedvarende energi. Her er der fortsat meget arbejde at gøre. BCG bemærker dog, at prisen på almindelige lithium ion-batterier over det seneste årti er faldet med ca. 85 procent. Så også på det felt går det stærkt. Måske er netop denne udvikling medvirkende til, at investorerne i dag værdiansætter grøn energiproduktion til højere multipler end tilsvarende sort energiproduktion. Det er ikke kun et spørgsmål om altruisme eller om, at f.eks. pensionsopsparere insisterer på, at deres penge bliver investeret bæredygtigt.
Det kan godt være, at der er en prisboble i alternativ energi, men det er også rationelt begrundet, at den er værdiansat højest: Det er her, de største teknologiske fremskridt sker.
Borgernes ønske om bæredygtighed kommer klarere til udtryk gennem den regulering, politikerne vedtager efter pres fra vælgere. Her bemærker BCG især, at EU har haft fremskridt med markedspriser på CO2-kvoter. Det har eksisteret længe, men har ikke været synderligt effektivt. Priserne på kvoterne skal stadig op, hvis målsætninger om begrænsning i udledninger skal nås, men man nærmer sig dog en realistisk kvotepris, og samtidig arbejder man med at lave parallelle systemer ved import af varer til EU, så kvotesystemet ikke bare fører til en konkurrenceulempe for producenter indenfor EU. Også Kina arbejder med at indføre et kvotesystem. I det hele taget undervurderer offentligheden i Vesten måske hvor meget, de kinesiske myndigheder gør på bæredygtighedsfronten.
Endelig arbejder man flere steder med systemer, der anskueliggør, hvor meget CO2-udledning der følger af den enkelte virksomheds produktion. Det har stor betydning i sammenhæng med den fjerde store trend, BCG hæfter sig ved, nemlig forbrugeradfærden.
Meningsmålinger har længe vist, at en stor del af forbrugerne, både ved B2C- og B2B-salg er villige til at betale en merpris for at handle bæredygtigt. Ganske vist lider den slags meningsmålinger af beskeden troværdighed: For én ting er, hvad man siger, man vil gøre, noget andet hvad man faktisk gør, når man står i valget mellem to varer.
Men det skal ses i forhold til, at merprisen på den bæredygtigt fremstillede vare ikke nødvendigvis er så høj, at forbrugeren overhovedet ænser den. Ifølge BCG’s beregninger skal man således blot betale i gennemsnit to procent mere for den valgmulighed, der indebærer en netto merudledning af CO2 på nul. Så for den enkelte virksomhed, der er bagud på den grønne omstilling, er indkøbspolitikken et om ikke nemt, så relativt billigt, sted at begynde.
Sten Thorup Kristensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
