Sådan håndterer topcheferne de nye udfordringer i 2022

For mange danske virksomheder bliver de grundlæggende forretningsbetingelser i de kommende år væsentligt anderledes end i perioden 2010 til 2020. Omsætning og indtjening har netop taget en overraskende ned- og optur, priser og lønninger udvikler sig med en ny dynamik, renterne stiger, pandemien fortsætter, forsyningskæderne er blevet mere kaotiske end de fleste havde forudset, og internationale geopolitiske spændinger kan tiltage. Fagredaktør Morten A. Sørensen påviser, hvordan danske virksomheder allerede er begyndt at forberede sig på en ny virkelighed – og hvordan de løber ind i nye dilemmaer.

Der tegner sig en ny æra. Den er præget af et afgørende brud med de forestillinger, som virksomheder i de seneste ti år har gjort sig om deres forretningsvilkår. I 2021 er mange virksomheder begyndt at reagere på opbruddet, og 2022 bliver året, hvor virksomhedernes ledelse for alvor skal tilpasse sig de forandrede vilkår.

Nobelpristageren Michael Spence kalder det i et interview A Big Transition for virksomhederne.

Grundlæggende er bevidstheden om, at verden og vilkårene hurtigt kan forandre sig blevet forstærket. Risikoen for Black Swan-begivenheder tages efter corona-pandemien igen mere alvorligt end for to år siden. Den jagt på udnyttelse af optimal global arbejdsdeling, som har været betinget af tillid til en forholdsvis forudsigelig verden samt velfungerende forsyningskæder og som har været afspejlet i Just-in-Time-tankegangen bliver afløst af en Just-in-Case-mentalitet, understreger den amerikanske investeringsbank Merrill Lynch .

Der vil fortsat være usikkerhed om Corona-pandemien. Men det er sandsynligt, at pandemien vil tage kraftigt af i 2022, i hvert fald i de udviklede lande, og afslutningen af pandemien vil bevirke en feel-good effekt, der mentalt modsvarer en sejr i en stor krig, understreger Merrill Lynch. Der er udsigt til nogle ”brølende tyvere” drevet af udløsningen af en opsparet efterspørgsel efter rejser og fritidsfornøjelser, underholdning, boliger, og forskellige andre varer og services.

For mange af disse brancher indebærer den opsparede efterspørgsel et dilemma. Ikke alene er det naturligvis vanskeligt at vurdere, hvor stort et efterspørgselsboom, der kan komme; det er også vanskeligt at holde den nødvendige kapacitet klar til et forventet boom, fordi virksomhederne i netop disse brancher efter to år med corona har tæret kraftigt på likviditet og kapital.

I Danmark har nogle selskaber som Tivoli haft finansielle ressourcer til at investere i nye tilbud til kunderne, mens for eksempel SAS frem til andet kvartal i år har sikret sig nye fly ved hjælp af sale and lease back-aftaler. I Københavns Lufthavn lå aktiviteten i oktober på 57 procent af den tilsvarende måned i 2019 med særlig udpræget tilbagegang på transfertrafik og lange ruter.

Selskabet brænder likvider af og har i maj opnået en forlængelse af en kreditfacilitet på 6 mia. kr. frem til august 2023. Men ligesom andre rejse- og forlystelsesvirksomheder forsøger lufthavnen at balancere sig frem: Investeringerne er nok droslet ned, men fortsætter med udbygning af terminal 3, nye parkeringsfaciliteter og bagagefaciliteter. For restauranter, caféer, forlystelser, rejsebranchen og luftfarten kan et nok så stort problem blive at tiltrække kvalificeret personale i et arbejdsmarked, der i forvejen er presset af usædvanligt høj aktivitet i mange brancher. Der er brug for attraktive, kreative tilbud til arbejdstagerne. De stærke vækstrater, der har præget nogle stay-at-home-sektorer som digitale medier, e-handel og andre internet- og computeraktiviteter kan imidlertid aftage, vurderer Merrill Lynch.

Højere priser og lønninger vil dog nok blive en logisk følge af efterspørgselspresset og de stadigt flere tegn på mangel på arbejdskraft. For nogle virksomheder er det allerede i 2021 blevet mere klart, om de kan gennemføre prisstigninger, der holder trit med de stigende omkostninger. Virksomheder som for eksempel Nilfisk, Bang & Olufsen og Rockwool har tilsyneladende tilstrækkelig pricing power – og aktuelt et tilstrækkeligt godt marked – så det har været muligt for dem.

I hvor høj grad Vestas kan opjustere priserne på selskabets enorme ordrebeholdning vil vise sig i 2022. Nok så interessant kan i 2022 og 2023 blive, hvem der ikke behøver at sætte priserne ned, når og hvis for eksempel råmateriale- og transportpriserne delvist falder tilbage igen. Adskillige virksomheder vil også modvirke de stigende omkostninger og holde deres egne prisforhøjelser nede ved at effektivisere, og det kan give endnu et dilemma og give nogle virksomheder et vanskeligere valg mellem vækst og indtjening i 2022.

Likviditet eller leverandørsikkerhed
Kapital og likviditet kan blive dyrere. Amerikanske Federal Reserve ventes at begynde med at sætte renten op allerede i foråret 2022. Merrill Lynch vurderede tidligere på året, at rentehoppet først ville komme i begyndelsen af 2023. Måske vil Den europæiske Centralbank følge efter på et tidspunkt. Derfor kan de virksomheder – Danfoss, Grundfos, Mærsk, DSV, Novo Nordisk og mange andre, der har benyttet periodens billige likviditet til at opruste med opkøb og investeringer, få en fordel. Adgang til billig likviditet og kapital kan blive mere værdifuld.

Her opstår imidlertid endnu et dilemma: For samtidig kan et andet fænomen tvinge virksomhederne til at slække på de ofte hårdhændede forsøg på at drive arbejdskapitalen ned, som har præget mange store virksomheder – TDC og Carlsberg er eksempler – i tiden siden finanskrisen. Forsyningskæderne skal rustes til fremtiden. Selv om der er en udbredt forventning om, at de aktuelle problemer med flaskehalse i det globale transportsystem vil aftage i løbet af 2022, så er der stadig pessimisme med hensyn til årets to første kvartaler, hvor flaskehalsene kan blive endnu værre. Mange produktionsvirksomheder vil fortsat være plaget af komponentmangel, især på computerchips.

Novo Nordisk, Bestseller, Danish Crown og Vestas har delvist skiftet DSV ud med Mærsk, blandt andet fordi det ses som en fordel og en bedre sikkerhed, at Mærsk selv råder over vigtige transportaktiver som især containerskibe og havne. Det stiller umiddelbart et spørgsmålstegn ved den asset light-model, som DSV har fulgt og som har bidraget til virksomhedens succes.

Netop behovet for at kunne levere og source lokalt vil ifølge Merrill Lynch sikre, at investeringen i kapitalgoder ”forbliver stærk” – der skal simpelthen bygges en hel del nye strategisk placerede fabrikker.

De pludselige voldsomme og overraskende problemer med forsyningskæderne vil ikke blive glemt, og stigende geopolitiske spændinger – ikke mindst mellem Kina og USA – vil også få flere virksomheder til at diversificere deres forsyningskæder. De vil i højere grad end tidligere opbygge lagre af nødvendige komponenter, sådan som ChemoMetec og Bang & Olufsen for eksempel gør det.

Danfoss betonede allerede i 2020, at virksomheden i højere grad vil source og producere lokalt. Koncernchef Kim Fausing tror ifølge erhvervsmedier, at den andel af produktionen i Kina, som sælges til kinesiske kunder, kan stige fra 65 til 80 procent. Den spanske Inditex/Zara – tøjkæde har flyttet 25 procent af sin asiatiske produktion til Tyrkiet og Marokko for at komme tættere på markederne i Europa. Også Jysk og DK Company tænker ifølge erhvervsmedier på at rykke produktionen tættere på Danmark. Især Østeuropa kan nyde godt af omrokeringen af leverandørkæderne. Tendensen til, at danske og andre europæiske koncerners fabrikker udenfor Europa snarere vil producere til lokale og regionale markeder, end med henblik på at eksportere tilbage til Europa, vil blive forstærket.

Globaliseringen vil ikke gå i sig selv igen. Men selv om Just-in-Time-produktionsprincipperne ikke forsvinder, så vil de i mange tilfælde blive suppleret med en Just-in-Case-tankegang.

Fra en investors synspunkt
Merrill Lynch ser blandt andet følgende konsekvenser i aktiemarkedet som følge af de ændringer i virksomhedernes vilkår, der må forudses i de kommende år:

1) Aktier i rejse-, fritids-, forlystelsesvirksomheder vil især nyde godt af udløsningen af en ”opsparet” forbrugslyst, men der kan også forudses et boom i salget af forbrugsgoder – også dem, som folk særligt gerne køber i forretninger. Aktier i digitale virksomheder og teknologier, der understøtter hjemmearbejde kan derimod blive svækket.

2) En inflation, som topper i første halvdel af 2022, vil skabe efterspørgsel efter værdier, der opfattes som ”faste”: Ejendom, råvarer og guld. Men også forsyningsvirksomheder, telekom og finansvirksomheder kan få fordel af udsigten til mere inflation og højere renter.

3) Efterhånden som flaskehalsproblemerne bliver mindre kan det betyde øget indtjening i for eksempel bilbranchen, der har været hårdt ramt af komponentmangel. Virksomheder, der leverer virksomhedsautomatisering og teknologi til lagre og 3D-anlæg, kan få nytte af behovet for at sikre leverandørkæderne.