Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

ØU indfører karensperiode for ”betalte” forskere

Morten W. Langer

fredag 17. december 2021 kl. 7:00

Såkaldte ”uafhængige” forskere, der vil udtale sig om kontroversielle problemstillinger i den finansielle sektor og i den nålestribede del af erhvervslivet, er efterhånden en mangelvare. Næsten alle forskere på universiteter og handelshøjskoler som CBS opfatter sig selv som ”uafhængige”. Men det gør vi som erhvervsjournalister i mindre og mindre grad, skriver fagredaktør Carsten Vitoft og chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar. Økonomisk Ugebrev indfører nu en karensperiode for forskerkilder med nære kommercielle forbindelse

Selv om der findes et hav af forskere inden for finans og erhverv, vi kan anvende til at kvalificere vores journalistik, har vi i dag stadigt vanskeligere ved at finde erfarne folk, som har den nødvendige indsigt og erfaring, og som vi også opfatter som reelt ”uafhængige.” Altså uden nære forbindelser til erhvervslivets interesseorganisationer og store virksomheder, typisk inden for finans.

Vi synes, at det er et kæmpe problem for vigtige samfundsdebatter omkring de problemstillinger og udfordringer, som findes i den danske finansverden og i den nålestribede del af erhvervslivet. Konsekvensen for os som erhvervsjournalister er, at vi ofte ikke synes, at vi har adgang til uafhængige forskere med høj integritet.

Efterhånden er en meget stor del af forskerne inden for finans på den ene eller anden måde kommerciel knyttet til finansverdenen, og mange får delvist løn eller store ekstrahonorarer fra dem, de skal bedrive uafhængig forskning om.

CBS-professor Ken Bechmann kommer i den seneste udgave af tidsskriftet Finans/Invest, som han er redaktør for, ind på problemstillingen. Han skriver blandt andet om det sponserede forskningscenter på CBS, der kaldes Danish Finance Institute (DFI), som er finansieret af de danske finansvirksomheder. Han har en pointe i, at det kan være med til at løfte forskningens kvalitet, at der er en tæt forbindelse mellem forskere og den virkelige finansverden, så det hele ikke bliver skrivebordsteori, og at man kan tiltrække internationale forskere. Og der er også regler om, at forskerne skal flage om deres kommercielle forbindelser, så der er transparens om de privatøkonomiske forbindelser.

Men Bechmann skriver også, at ”et par uheldige tidligere eksempler, som også har været genstand for betydelig medieomtale, viser med al tydelighed, at det er til stor skade for forskere, forskningsinstitutioner og forskningen generelt, hvis der opstår tvivl om forskningen nu også er uafhængig af økonomiske særinteresser. Tilsvarende vil der her også hurtigt kunne rettes betydelig kritik, hvis virksomheder, brancheorganisationer eller lignende forsøger at påvirke forskningsresultater.”

Vi tror slet ikke, at det er nødvendigt eller muligt for de kommercielle sponsorer direkte at påvirke forskernes forskning. Men til gengæld er vi også ret sikre på, at forskerne i 99 ud af 100 tilfælde godt ved, at de ikke skal komme med kritiske konklusioner, som stiller sponsoren i et kritisk lys. Vi tror, at der ligger en helt automatisk usagt selvcensur omkring valg af forskningstemaer og problemstillinger, som kan vise sig at være kontroversielle for sponsoren.

Eksempelvis tror vi ikke, det er en tilfældighed, at forskere i ekstremt begrænset omfang over de seneste mange år har afdækket problemstillinger omkring konkurrenceproblemer i eksempelvis pensionssektoren og realkreditsektoren. Konkurrencestyrelsen har udarbejdet grundige og meget skarpe redegørelser om konkurrenceproblemerne. Men ingen forskere har villet røre ved disse vigtige samfundsmæssige problemstillinger med en ildtang.

Som erhvervsjournalister oplever vi, at finansvirksomheder og brancheorganisationer er superdygtige til at binde de mest erfarne forskere op på betalingsopgaver, som er meget privatøkonomisk lukrative for den enkelte forsker.

Der, hvor vi nu trækker en streg i sandet, er, når forskere – mod betaling – udarbejder positive forskningspapirer om den danske finanssektor, finansvirksomheder og konkrete problemstillinger. Eksempelvis har CBS professor Jesper Rangvid og Ulf Nielsson, lektor på Institut for Finans på CBS,  for nylig udarbejdet en rosende og positiv analyse for Nykredit ejeren, Forenet Kredit, om den danske realkreditsektor, som slet ikke berører Konkurrencerådets kritiske syn på sektorkonkurrencen.

Det synes vi er dybt problematisk, og det betyder, at vi på Økonomisk Ugebrev de næste seks måneder har ekskluderet Jesper Rangvid og Ulf Nielsson fra vores kildeliste, når det gælder spørgsmål om realkreditsektoren. I øvrigt er det ikke første gang, at Jesper Rangvid i sin forskning har præsteret en positiv slagside i forhold til realkreditten og i særdeleshed Nykredit.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank