Efter en stribe store udbud af revisionsopgaverne sidste år er udbuddene gået lidt i stå, antageligt fordi de store erhvervsvirksomheder afventer en afklaring af endelig implementering af EU-reglerne om revisoruafhængighed i dansk lovgivning. Særligt får det betydning, hvordan afgrænsningen af ”forbudt” rådgivning inden for skat, lander. I branchen er det forventningen, at regeringens lovforslag vil være meget mildt, ikke mindst fordi den har fokus på ikke at overimplementere. Der er endda nedsat et ”implementeringsudvalg” med centrale ministre som faste deltagere. Når de fremtidige spilleregler er faldet på plads, forventes det i revisionshusene, at de børsnoterede selskaber og andre store erhvervsvirksomheder igen vil blive aktive med revisionsudbud.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 37.