Det danske biotekselskab Nuevolution har netop offentliggjort planer om en børsnotering i Sverige på First North Premier. Selskabet vil hente 225 mio. SEK i forbindelse med henblik på at udvide og accelerere selskabets aktiviteter og videreudvikle flere lægemiddelprogrammer indenfor onkologi og inflammation.
Selskabets hovedaktionærer omfatter skandinaviske investorer som f.eks. SEB Venture Capital, SEB Utvecklingsstiftelse, Industrifonden og Sunstone Capital. Disse hovedaktionærer har afgivet tegningstilsagn på 56,25 mio. SEK (ca. DKK 45 mio.) i forbindelse med børsnoteringen. Derudover har LMK Forward samt SEB Pensionsstiftelse tegnet sig for yderligere 40 mio. SEK (ca. DKK 32 mio.), således at 96,25 mio. SEK er garanteret på forhånd.
Selskabet indskriver sig dermed i den snart lange række af danske selskaber, der har søgt en børsnotering i enten Norge eller Sverige fremfor den danske børs.
Nuevolution deltager på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevets kapitalmarkedsseminar onsdag d. 25. november 2015.
Samtlige pladser til arrangementet er booket, men man kan skrive sig på venteliste for ledige pladser i tilfælde af afbud her: