læs hele meddelelsen fra Danmarks statistik her
Fremgang i salget af beklædning og andre forbrugsvarer Salget i oktober blev trukket op af en fremgang på 1,9 pct. i salget af beklædning mv., der dog kun udgør 10 pct. af det samlede salg. Der var også fremgang i salget af andre forbrugsvarer, der bl.a. består af elektronik, husholdningsudstyr og fritidsprodukter og udgør 45 pct. af det samlede salg. Her var der en stigning på 0,5 pct., og niveauet for denne varegruppe er nu det højeste i fem år. Salget af fødevarer og andre dagligvarer, der også udgør 45 pct. af det samlede salg, steg 0,1 pct. i oktober.