Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Pressede konkurrenter. Konsolidering kan styrke Vestas’ markedsposition

Morten Sørensen

tirsdag 11. januar 2022 kl. 18:00

Markedslederen Vestas’ egen vækststrategi er som udgangspunkt organisk. Det understreger CEO Henrik Andersen overfor Økonomisk Ugebrev, efter at han på selskabets kapitalmarkedsdag i december påpegede, at branchen er i gang med en konsolidering, og at svage spillere kan gå ned, fusionere eller blive overtaget. Vestas skal altså ikke bruge sin stærke position til at overtage nødlidende rivaler, konstaterer fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Vestas skal vokse organisk. Det er signalet fra CEO Henrik Andersen, efter at han på en kapitalmarkedsdag i december konstaterede, at der ruller en konsolideringsbølge gennem branchen. Især nogle mindre og mellemstore aktører er pressede, og derfor vil nogle formentlig fusionere og andre vil forsvinde og blive opkøbt, konstaterede han på kapitalmarkedsdagen. Konsolideringsbølgen er allerede i gang, og det kan på sigt styrke Vestas’ markedsposition med færre konkurrenter.

Men Vestas’ CEO signalerer nu, at netop Vestas grundlæggende ikke ønsker at købe pressede rivaler: ”Som markedsleder er det vores udgangspunkt at skalere virksomheden ved organisk vækst. Men hvis de rette muligheder opstår, er vi åbne for tilføjelser i form af nye løsninger og teknologier, der kan accelerere vore vækststrategi”, skriver Henrik Andersen i en e-mail til Økonomisk Ugebrev.

Vestas vil altså, må man forstå, hellere købe viden end kapacitet og markedsandele. Overtagelse af mindre profitable konkurrenter vil Vestas tilsyneladende hellere overlade til andre, selv om koncernen målt på for eksempel price/earnings står noget stærkere end konkurrenterne. Ordrebeholdningen på 24 mia. euro for vindmøller og 28 mia. euro for service giver da heller ikke virksomheden noget umiddelbart behov for at købe væsentligt mere omsætning til. Heller ikke efter overtagelsen af producenten af offshore-møller, MHI Vestas, i slutningen af 2020.

Ligesom rivalen Siemens Gamesa er Vestas på sin vis allerede i gang med at overtage opgaver fra andre spillere. Koncernen servicerer ikke blot egne møller, men også møller fra andre fabrikker. 8 GW af den vindmøllekapacitet på 124 GW, som serviceforretningen i dag servicerer, vedrører nu møller fra andre producenter.

Relativt står Vestas stærkt i sin branche, selv om virksomheden ikke har levet op til forventningerne i de seneste måneder. Selv om den store danske producent skuffede med sin seneste kvartalsmeddelelse og især med sin guidance, der indebar en nedjustering af EBIT-marginen for 2021 til cirka 4 procent fra tidligere 5-7 procent, så er virksomheden stadig en af de mest profitable i branchen. Til sammenligning venter den store spansk-tyske konkurrent Siemens Gamesa i indeværende regnskabsår 2021/22 en EBIT-margin på mellem 1 og 4 procent, og den tyske konkurrent Nordex har i sin kvartalsmeddelelse nedjusteret den forventede EBITDA-margin i 2021 til cirka 1 procent fra 4-5,5 procent.

En netto rentebærende position på plus 692 mio. euro ultimo tredje kvartal og en markedsværdi på cirka 190 mia. kr. (svarende til et price to sales – forhold på 1,8) mod Siemens Gamesas 103 mia. kr. (price to sales: 1,4) og Nordex’ 16,4 mia. kr. (price to sales: 0,4) afspejler også markedets vurdering af styrkeforholdet i branchen.

Energikonsulenterne i Wood Mackenzie forudser, at vindmølleproducenterne i disse år er på vej ind i den ”endelige” bølge af konsolidering i takt med, at branchen bliver teknologisk og kommercielt ”moden”.

Den tyske virksomhed Senvion er allerede gået ned og delvist overtaget af Siemens Gamesa, og tyske Enercon og indiske Suzlon må – ligesom Nordex – konstatere indtjeningsproblemer. Proventis Partners – en specialist i opkøb og fusioner – forudser at det globale marked for vindmøller om fem-syv år vil være domineret af fem-syv aktører, og heriblandt vil formentlig være Vestas, General Electric og Siemens Gamesa. Proventis venter også en kraftig konsolideringsbølge blandt disse producenters underleverandører, hvoraf der er en del i Danmark.

Proventis-partner Pierre André Schneider forklarer i en artikel den dårlige indtjening hos vindmølleproducenterne med overkapacitet, som kan aftage, når markedet vokser. Men overkapaciteten kan også forklare de stærkeste spilleres modvilje mod at videreføre svage aktører. Også stigende teknologisk konkurrence om at levere de mest effektive møller, men også i stigende grad fra andre energiformer som solenergi, skaber usikkerhed om fremtiden.
Morten A. Sørensen har aktier i Vestas’ rivaler Siemens Energy (der kontrollerer Siemens Gamesa) og Nordex

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Teamleder og medarbejdere til Koncernstyring og Tilsyn i Fødevareministeriet
København

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank