Ifølge shorthandlerne er der nu endnu to danske aktier, som er handlet op i for høje kurser. Det er Zealand Pharma, som GSA Capital Partners LLP netop har indberettet en shortandel på 0,51 % i, og D/S Norden hvor WorldQuant LLC netop har indberettet en shortandel på 0,52 %. I forvejen havde GSA Capital Partners LLP shortet 0,51 % af D/S Nordens aktiekapital.
Dermed ejer shorthandlerne nu over de indberetningspligtige 0,50 % af aktiekapitalen i 14 danske aktier. Det er stadig FLSmidth som er shorthandlernes favorit med en shortandel på 14,6 %, men GN Store Nord konsoliderer 2. pladsen med 4,7 % efterfulgt af Bang & Olufsen med 2,9 %.
Indenfor de seneste to uger er de tre største ændringer i shorthandlernes positioner følgende:
D/S Norden +1,03 procentpoint
GN Store Nord +0,65 procentpoint
Zealand Pharma +0,51 procentpoint



