I den offentlige debat om størrelsen af bestyrelseshonorarer er der tilbøjelighed til at se på stigninger i forhold til tidligere år, og ikke på det, det egentlig drejer sig om. Nemlig hvordan danske virksomheder står sig i konkurrencen om at rekruttere de bedste bestyrelsesmedlemmer i international sammenhæng. Selv om Danmark i nordisk sammenhæng ligger i top, er bestyrelseshonorarerne stadig lavere end i stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med, og hvorfra vi i konkurrence med andre skal hente topkvalificerede bestyrelsesmedlemmer, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne kommentar.
Regnskabssæsonen byder som sædvanlig også på debat om rimeligheden af honorarer til såvel direktioner som bestyrelsesmedlemmer. Ikke mindst fordi man de seneste år har set solide procentstigninger i vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer, herunder formænd. I den forløbne sæson gav det anledning til overskrifter i – bemærkelsesværdigt nok – erhvervsavisen Børsen, at formanden for Danske Bank Ole Andersen aflønnes med 2,35 mio. kr. for sin post.
Arbejdsbyrden som bestyrelsesmedlem, og ikke mindst som formand, er øget markant i de seneste år. Efter finanskrisen har investorer og myndigheder strammet kravene til arbejdsindsats, kompetencer og skarphed. Investorerne gør det for at sikre sig, at bestyrelserne passer arbejdet og holder øje med direktionerne. Myndighederne gør det med henblik på øget beskyttelse af de mindre investorer, samt at undgå en ny finanskrise og øgede samfundshensyn.
I relation til Ole Andersens forhøjede honorar er det værd at bemærke, at den finansielle sektor har oplevet de største stramninger for bestyrelsen: en mere kompliceret regulering, skærpede ansvarskrav, flere bestyrelsesmøder og højere kompetencekrav.
Et honorar på 2,3 mio. kr. til formanden for Danmarks største finansielle virksomhed er ikke for højt. En bestyrelsesformand med en fuldtidsfyldt kalender, eksempelvis med en meget tung formandspost og/eller flere tunge bestyrelsesposter, bør vel i realiteten honoreres som en fuldtidsansat adm. direktør. Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen tjente ca. 18 mio. i 2016. Så den gamle tommelfingerregel om, at bestyrelsesformanden skal have 20 procent af topdirektørens løn holder ikke her. Da der er tale om en stor finansiel virksomhed, burde Ole Andersen faktisk have en klækkelig lønforhøjelse.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 06/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
