Nu begynder centralbankerne at stramme kursen.
Markederne: Det store tema på finansmarkederne er stadig tilpasningen til højere globale renter, her hvor centralbankerne begynder at stramme likviditeten. Varighedsfølsomme ‘vækstaktier’ er hårdt ramt, og det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt 2,5 % i går. Rotationen over mod ‘værdiaktier’ har holdt risikoappetitten oppe i år, men nogle af de mere værditunge indeks og futures ligger i rødt. Stigningen i råvarepriserne er også gået i stå, og dollaren ligger stadig til den svage side.
Feds ledelse taler stadig forventningerne til pengepolitiske stramninger op. Vi har hørt antydninger fra Brainard, Harker, Evans og Waller af, at normaliseringen af pengepolitikken bør starte i marts.
Interessant nok nævnede Waller, der har været en af de første til at stemme markedet til pengepolitiske stramninger, endda muligheden for fem renteforhøjelser i år, selv om han også sagde, at tre er et godt udgangspunkt. Waller sagde desuden, at han ikke går ind for en renteforhøjelse på 50bp på mødet i marts, og at reduktionen af balancen formentlig starter til sommer.
Den japanske centralbank: Der er fokus på en historie fra Reuters om, at centralbanken nu overvejer, hvordan man skal signalere en renteforhøjelse til markedet, der kan komme inden inflationen rammer 2 % – dog formentlig ikke før 2023. Ifølge Reuters er det især Feds hurtige reaktion, det aftagende pres på yen og offentlig utilfredshed med de stigende leveomkostninger, der har sat gang i overvejelserne.

Få de vigtigste finansnyheder direkte i indbakken. Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om finans & økonomi her:
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed
Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.