Danske Soloselvstændige kræver offentlige bankkonti. Lovgivning, der sikrer små virksomheder adgang til en bankkonto, er på vej – men ikke hurtigt nok.
Det mener Danske Soloselvstændige, der i en anmodning om foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg foreslår en radikal løsning: ”Vi har en del eksempler på, at nogle af vore medlemmer – efter at have ventet meget længe på at høre fra banken og uden begrundelse i øvrigt – er blevet nægtet en bankkonto i op til flere banker, vel at mærke virksomheder, der bare har brug for en bankkonto til at modtage indbetalinger og foretage udbetaler fra.
Så i stedet for, at det der det officielle Danmark, der bestemmer, hvem der kan drive virksomhed i Danmark, så er det altså bankerne, der nu har fået den opgave og det privilegium. Er det en opgave for private virksomheder? Det mener vi i Danske Soloselvstændige ikke. Bankerne skal ikke bestemme, hvem der skal drive virksomhed i Danmark, og derfor ser vi gerne, at det bliver muligt for alle virksomheder, der har fået et CVR-nummer, at få en NEM-konto i en bank (evt. en bank, drevet af det offentlige), hvor virksomhederne kan modtage sine indbetalinger og betale sine udgifter fra.”
STK