Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Pensionssurvey: Få pensionsopsparere vil betale for ESG med mindre afkast

Morten W. Langer

onsdag 26. januar 2022 kl. 7:00

Mens brede dele af erhvervslivet og de fleste professionelle investorer skruer op for deres fokus på klima og samfundsansvar, ser det ikke ud til, at de private investorer rokker nævneværdigt på sig. I Økonomisk Ugebrevs årlige Pensions Survey har vi også stillet spørgsmål om pensionsinvestorernes syn på samfundsansvarlige investeringer. 

I både dette års og sidste års survey har vi stillet følgende spørgsmål: ”Pensionsselskaberne har i stigende grad fokus på samfundsansvarlige investeringer i deres investeringspolitikker. Hvor positivt eller negativt synes du, det er, at de medtager samfundsmæssige overvejelser, ESG (Miljø, social og selskabsledelse)?”

Med det seneste års accelererende fokus på klima og samfundshensyn relateret til sundhed er det oplagt at tro, at der ville være sket et holdningsskifte. Men det er ikke tilfældet. De ca. 550 respondenter svarer næsten, som de gjorde for et år siden: 36 pct. er ”meget positive” og andre 20 pct. ”positive.” Andre 30 pct. er neutrale, mens 14 pct. er negative eller meget negative. Denne negativ-andel er steget en smule, fra 12 pct. for et år siden.

Den umiddelbart meget store opbakning til samfundsansvarlige investeringer blandt pensionskunderne får dog nogle nuancer, når man sætter en pris på. I dette års survey har vi nemlig også spurgt om følgende: ”Er du indstillet på, at afkastet på din pensionsopsparing bliver lavere end ellers, fordi der satses på samfundsansvarlige investeringer?”

Hertil svarer 23 pct. ”nej, slet ikke” og andre 30 pct. svarer ”nej, begrænset”. I den anden lejr svarer 26 pct. enten ”ja, helt sikkert” eller ”ja, delvist”. Koster de samfundsansvarlige investeringer på pengepungen, er langt færre altså positive. For et år siden var ja-lejren på 29 pct., og nej-andelen på 51 pct. Så viljen til at betale noget af pensionen for mere samfundsansvar er altså skrumpet en smule.

Kommentarerne til dette års survey kan opdeles i tre grupper efter synspunkt. Her nogle kommentarer fra de skeptiske: ”Gå efter store afkast! Lad andre om at være ”sociale” og miljøbevidste.” ”Det er afkastet, der tæller mest. Men helt i orden, at visse selskaber fravælges, f.eks. med baggrund i miljø og sundhed.” ”Vi har naturligvis alle et samfundsansvar, men det kan vi jo ikke nødvendigvis leve af til den tid.”

Videre lyder det: ”Jeg er imod standsning af olieboringer og efterforskning af nye oliekilder. Råolie bruges ikke kun til benzin, diesel og flybrændstof men også til farvestoffer, lægemidler, smøreolie, vaske- og rensevæsker, plastic, og kunststoffer (acryl og nylon).” ”Jeg synes, at pensionsselskaberne skal konkurrence på afkast og ikke på politik. Jeg synes, at lovgivningen skal styre de politiske forhold.”

Den anden gruppe er skeptisk, men positivt indstillet: ”Hvis der kan vælges mellem to ligeværdige alternativer, giver det mening at vælge ESG. Men det må ikke forhindre fornuftig allokering i investeringerne.” ”Må gerne medtage overvejelserne. Bare det ikke koster noget på afkastet.” ”Ønsker højeste afkast – af lovlige investeringer. Er grøn i min dagligdag, men pension er højest mulige afkast.” ”Det er for pensionsselskaberne desværre blevet et rush mod greenwashing og de ”nemme” løsninger.”

En tredje mindre gruppe er positive stort set uden forbehold: ”Det er SÅ fint! Samfundsansvar har altid været væsentligt, og det er da godt, at der er kommet fokus på det.”

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank