Det store flertal af finansielle prognoser indregner en stærkere USD i forhold til EUR, og vi har da også set denne bevægelse være i gang i en ganske lang periode, fra medio 2014 og frem til februar i år. I løbet af denne periode blev USD styrket fra omkring 1,35 EUR/USD til omkring 1,05 EUR/USD, men det meste af i år har valutakrydset svinget mellem 1,05-1,15 EUR/USD.
Nu har vi så endelig fået den meget længe ventede første amerikanske renteforhøjelse i ni år. Men reaktionen er ikke en styrkelse af USD. Der er nærmest ikke sket noget som helst. Senioranalytiker Aurelija Augulyte fra Nordea har i flere omgange peget på, at der også er andre argumenter i spil, når det gælder EUR og USD. Hun har således tidligere peget på, at der historisk har været tendens til, at USD er blevet svækket i perioder, hvor den amerikanske rente er hævet, og omvendt. Det virker umiddelbart som et omvendt argument, men pointen er, at USD også har en rolle som verdens reservevaluta, og dermed en valuta, der har tendens til at styrkes i krisetider, mens det modsatte
sker, når økonomien kører fint derudad.
I en ny vurdering peger Aurelija Augulyte ydermere på, at den europæiske centralbankchef Draghis måske heller ikke mere er så forhippet på at få svækket EUR. Det hidtidige forløb med en svækkelse af EUR har jo ikke givet det løft i inflation og inflationsforventninger, som alle higer efter, men derimod ført til lavere inflation og inflationsforventninger. Spørgsmålet er så, om den omvendte sammenhæng med stærkere EUR og højere inflation vil eksistere.
EUR/USD reagerede beskedent på Fed-beslutning
EUR/USD holder sig på kort sigt stabilt midt i intervallet 1,058-1,144 EUR/USD. Udbruddet fra dette interval vil vise den – eventuelt – nye overordnede retning for valutaforholdet. Vi anser en stigning til loftet i intervallet som den mest sandsynlige retning herfra.
