Falcks hårdhændende behandling af den nye konkurrent Bios har nu fået Konkurrencestyrelsen til at efterforske Falcks fremgangsmåde. Ansatte i Konkurrencestyrelsen mødte den forleden op på flere af Falcks kontorer, blandt andet i Aalborg, med en dommerkendelse i hånden, så de med det samme kunne ransage Falcks kontorer og skaffe sig adgang til computere og andet materiale på kontorerne. Det formentlig uanmeldte besøg, hvor myndighederne søger at skaffe sig dokumentation for eventuelle ureglementerede fremgangsmåder, kaldes populært et ”dawn-raid”.
Konkurrencestyrelsen dawn raid kommer efter, at Økonomisk Ugebrev i en stribe artikler har påvist, hvordan Falck angiveligt med flere direkte og indirekte ”benspænd” på den nye lille konkurrent, ambulanceselskabet Bios, har forsøgt at gøre det så svært som muligt for det hollandske selskab at overtage Falcks tidligere ambulancekørsel for Region Syddanmark. Som bekendt vandt Bios et udbud på ambulancekørsel i regionen til en markant lavere pris end den, Falck tilbød – og end den pris, som Falck tidligere har kørt til.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 42.