Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fondsbørsens succes-SMV’er fortsætter fremgang

Josephine Daniel

søndag 22. maj 2016 kl. 14:35

Fondsbørsens mellemstore væksthåb, succesvirksomhederne ALK-Abello, Simcorp, Ambu og SP Group, fortsætter med at booste deres forretninger. De aggressive innovations- og globaliseringsstrategier bliver ved med at virke. Det viser en gennemgang af regnskaberne for Q1-2016 i artikelserien ”The New Normal 2.0”

Succes avler mere succes. En stribe af de virksomheder, der i forvejen klarede sig godt, har givet de mest positive overraskelser og udløst de største kursstigninger efter offentliggørelsen af de seneste kvartalstal. ALK-Abello, Simcorp, Ambu og SP Group har hver for sig leveret betydelig fremgang i indtjeningen. Men de har også præsteret et yderligere hop opad i en aktiekurs, der i forvejen over det seneste år har uddistanceret fondsbørsens indeks for både små, mellemstore og store virksomheder. Tre af de fire har opjusteret deres forventninger til resten af regnskabsåret.

De fire navne lyser op efter en gennemgang af investorernes reaktioner på kvartalstallene fra små og mellemstore børsnoterede danske, ikke-finansielle virksomheder. I en tid, hvor der ledes efter vækstvirksomheder, fremstår de som oplagte kandidater til fremtidigt medlemskab af gruppen af store danske virksomheder.

For en enkelt person er listen faktisk en særlig anerkendelse: Jens Bager er afgående CEO for listens nummer ét, ALK-Abello, og bestyrelsesformand for nummer tre, Ambu.

Udfyld aggressivt en global niche
Selskabernes strategier er særligt interessante. De elementer af deres ledelsesrecepter, der i særlig grad har givet gevinst i første kvartal, har en række fællestræk:

Health Care driver væksten i tre af de fire virksomheder. Mens ALK Abello som leverandør af allergi-medicin, og Ambu som leverandør af udstyr til hospitaler og redningstjenester, henvender sig direkte til sundhedssektoren, har SP Group med CEO Frank Gad især succes som underleverandør af plastic- og delkomponenter til health care-branchen. Dermed knytter de sig til en international megatrend, der tilsiger stigende efterspørgsel efter medicin og medicoteknik, i takt med at der kommer flere ældre mennesker i verden og flere mennesker, der kan betale for health care-produkter i udviklingslandene.

De betjener udvalgte internationale nicher. Især ALK-Abello, Simcorp og Ambu følger en veletableret vej med særlige nicher, der rummer vækstpotentiale, ikke mindst inden for medicin og medicoteknik. Denne del af recepten er ikke ny og har været fulgt af mange danske virksomheder, som har vokset sig store i de seneste årtier.

Men de fleste af virksomhederne på listen har derudover i de seneste år forfulgt en særlig aggressiv global ekspansionskurs. SP Group, som adskiller sig fra de andre tre virksomheder ved at fungere som underleverandør, er hastigt ved at blive en egentlig international virksomhed. Koncernen producerer nu i blandt andet i Danmark, Polen, Kina, USA og Brasilien og finder stadig flere internationale kunder.

USA løfter
Tre ud af fire har satset særligt på det amerikanske marked. Simcorps CEO Klaus Holse erklærede, da han tiltrådte, at virksomheden fremover skulle satse særligt på at sælge sin software til den amerikanske finanssektor. I 2016 har Simcorp fået et gennembrud i USA med betydelige ordrer.

ALK-Abello er stadig væsentligt større i Europa end i Nordamerika. Selvom væksten i første kvartal har været høj i begge verdensdele, har USA lagt sig i spidsen med en omsætningsvækst på 37 procent, ikke mindst takket være en milestone-betaling. Det er ikke mindst forhåbninger til det amerikanske marked, der løfter ALK-Abello: Partneren MSD er ved at føre ALK-Abellos tablet mod støvmide-allergi gennem den amerikanske godkendelsesprocedure, og tabletten kan muligvis komme på markedet i 2017.

CEO for Ambu, Lars Marcher, gennemførte i 2012 købet af amerikanske King Systems, og USA står nu for 48 procent af omsætningen, omend den europæiske og asiatiske omsætning i det seneste kvartal er vokset hurtigere end den amerikanske.

Læs hele udgivelsen her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank