Erik Rasmussen: Hvad skal din virksomhed leve af om fem år?

Spørgsmålet aktualiseres af World Economic Forums nye Global Risk Report.

Et nyt og accelererende trusselsbillede tvinger virksomheder til  at nytænke deres roller og ansvar eller blive ofre for et udskilningsløb mellem frontløbere og tøvere. Omstillingshastigheden bliver afgørende, skriver Mandag Morgen-stifter, Erik Rasmussen, i denne analyse af Global Risk Report, der forudser, at pandemien har tæret så meget på enkelte landes ressourcer, at det går ud over klimaindsatsen. Den sandsynlige konsekvens er, at vi nu og endeligt må opgive ambitionen om en 1,5 graders målsætning

————————————————————————————————————-

Hvad er topchefernes vigtigste pejlemærker for 2022 og de efterfølgende fem-ti år?

Spørger man 1000 internationale eksperter fra akademiske institutioner, erhvervslivet, civilsamfundet og myndigheder og supplerer med inputtet fra 12.000 ledere i 124 lande er svaret klart og entydigt: Vi skal forberede os på den mest turbulente og uforudsigelige periode i efterkrigstiden – en periode, hvor især accelererende klimakriser, pandemier, sociale og menneskelige problemer og stadigt mere raffinerede cyper-angreb forstærker hinanden.

Det er World Economic Forum, der har stillet spørgsmålet i 2022-udgaven af Global Risks Report med input fra sit verdensomspændende netværk af eksperter. Resultatet er en meget grundig og overbevisende analyse af sandsynlige risici de nærmeste år. Rapporten provokerer til at nytænke, hvordan vi som nationer, virksomheder, befolkninger m.fl. håndterer et nyt og konstant foranderligt trusselsbillede, og hvordan vi udvikler nye løsninger hurtigt.

Rapporten rejser dermed også en række essentielle spørgsmål til virksomhederne, deres topchefer og bestyrelser. Global Risks Report efterlader nemlig ingen tvivl om, at vi i resten af dette tiår kan opleve et betydeligt udskilningsløb i erhvervslivet, nemlig mellem frontløberne og “tøverne”. Det vil sige, hvem der i tide afkoder og omstiller sig til en ny virkelighed, og hvem der for længe holder fast i business as usual. Omstillingshastigheden bliver dermed en primær overlevelsesfaktor.

Derfor bør årets Global Risk Report være pligtlæsning hos såvel topledere som bestyrelser i bestræbelserne på at fremtidssikre deres virksomheder.

Det nye landskab

Efterfølgende fire nedslag og pejlemærker, som rapporten fokuserer på, og som får afgørende indflydelse på virksomhedernes vækstmuligheder og strategiske prioriteringer.

• Corona pandemien har både udløst en kaskade af nye udfordringer, accelereret mange af de kendte, og efterlader samfundsmæssige, menneskelige, sociale, økonomiske og geopolitiske udfordringer af et omfang, vi næppe endnu har forstået rækkevidden af. Den nuværende cocktail af forsyningskrise, energikrise, priskrise og økonomisk turbulens er blot bivirkninger af en pandemi, vi heller ikke kender fortsættelsen af.
• Pandemien har samtidig betydet en markant forringelse af forudsætningerne for en koordineret og fælles indsats mod fremtidige globale trusler som f.eks klimaforandringer. Det skyldes bl.a., at pandemien har tæret så meget og så forskelligt på de enkelte nationers modstandskraft og ressourcer, at de heller ikke har samme muligheder for at engagere sig i klimakampen.

Derfor kan vi ikke forvente globalt bindende klimaaftaler foreløbig, men forudse et regionalt og nationalt kludetæppe af mulige løsninger. Vi må derfor endeligt opgive ambitionen om 1,5 graders målsætning og i stedet forberede os mod 2,5 – 3 graders temperaturstigninger i vores børns levetid.

• Det vil udfordre vores omstillingsevne i et omfang mange gange større end oplevet under coronapandemien. Global Risks Report understreger her nødvendigheden af at uddanne befolkningen til at forstå de værdier og fordele, der knytter sig til klimaløsninger, herunder at ændre forbrugsmønster men også kræve afskaffelse af klimaskadelige produkter og ydelser. Det forudsætter et uset tæt samspil mellem såvel myndigheder, virksomheder som civilsamfund.
• Den hastigt stigende afhængighed af digitale systemer – yderligere forstærket af pandemien – har i tilsvarende grad øget sårbarheden overfor cyberangreb. Her forudser rapporten en markant eskalering over de kommende år. Alene i 2021 steg antallet af hackerangreb med 385 pct. samtidig med, at angrebene bliver stadig mere avancerede og derfor sværere at forsvare sig imod. Udfordringen forstærkes af en næsten desperat mangel på professionelle IT- eksperter.

De 1000 eksperter har vurderet de risici, vi skal løse fra nu af og de næste fem år. Her er de fem mest aktuelle og højst prioriterede:

• Fejlslagen indsats mod klimaforandringerne – bl.a. som følge af pandemien
• Ekstremt vejr med stadigt flere klimakatastrofer
• Forringede livsbetingelser – bl. a. forårsaget af menneskers forskellige forudsætninger for hurtigt at omstille sig til nye livsvilkår
• Nye pandemier
• Fejlslagen indsats mod cypersikkerhed

At der er tale om et uvant og meget komplekst trusselsbillede udtrykkes også i deres generelle vurdering af de næste tre år:  52 pct. forudser en konsistent og meget turbulent periode med mange overraskelser, 37 pct.forventer, at udviklingen forfølger meget fragmenterede forløb med udskilning af vindere og tabere. 10 pct. frygter vi passerer tipping points  med katastrofale konsekvenser. Kun knapt 11 pct. tror på et globalt opsving.

Sammenfattende kan konstateres, at vi står foran en periode så uigennemskuelig og så udfordrende, at alle instanser i samfundet må dele ansvaret for løsningerne, f.eks. som det er sket under coronapandemien

Det nye lederskab

“The ultimate question is: Will the world be a better place because your business is in it?”

Paul Polman, tidligere topchef i Unilever

Citatet sammenfatter den udfordring, virksomhederne, deres aktionærer, bestyrelser og direktioner konfronteres med de kommende år, hvis man skal lytte til de perspektiver, de 1000 internationale eksperter og de 12.000 ledere fra 124 lande har udformet i Global Risks Report 2022.

Efterfølgende beskrives i hovedpunkter dels de erkendelser, en ny virkelighed kunne motivere, dels de handlinger som kunne udløses efterfølgende. Det er blot eksempler og ikke fyldestgørende forslag og vil have forskellig relevans i forskellige virksomheder.

Erkendelser:

Virksomhedernes nye virkelighed kan bl.a sammenfattes i fem overordnede punkter:

• De private virksomheder er i dag den magtfaktor, der har størst indflydelse på udviklingen i samfundet, såvel på grund af deres produktion og ydelser som antallet af mennesker de beskæftiger
• Indflydelsen tildeler dem et tilsvarende stort medansvar for at løse de kriser, der truer de næste fem år
• Virksomhederne vil i hastigt stigende omfang blive stillet overfor krav om at bidrage til de nødvendige løsninger – formuleret af investorer, politikere, myndigheder, medarbejdere og offentligheden i øvrigt
• Villigheden til at erkende de nye vilkår og omstille sig til dem bestemmer, hvem der bliver vindere og tabere i de næste fem – ti års udskilningsløb
• Hastigheden i omstillingen og evnen til at afkode de strategiske konsekvenser af de nye vilkår bliver virksomhedernes kritiske faktor

Handlinger:

Virksomhedernes svar på en ny virkelighed vil afspejle deres forskellighed, udgangspunkter og erkendelser, men her beskrives fem generelle muligheder:

• Analysér i hvilket omfang Global Risks Report 2022 og tilsvarende internationale studier påvirker virksomhedens strategiske mål og formål. Inddrag rapporter der handler om brede samfundsmæssige udfordringer.
• Beslut på hvilken måde virksomheden over en given periode vil være en del af løsningen på de nye udfordringer- og gør et ændret fokus og formål til en fælles fortælling både internt i virksomheden og eksternt over for de vigtigste stakeholders og offentligheden.
• Revurdér behovet for at udvide og nytænke virksomhedens strategiske fokusområder. De største udfordringer og overraskelser sker ofte, der hvor opmærksomheden er mindst, netop fordi de ofte udvikles i virksomhedernes ydre interessesfærer.
• Sikr at virksomheden disponerer over de kompetencer, der er nødvendige for at accelerere omstillingen. Her kan det vise sig, at antropologen og sociologen er lige så nødvendig som økonomen og teknologen. De kan være hinandens forudsætninger.
• Tilpas lederskabet – såvel i direktion som bestyrelse – til den nye virkelighed. Hvad det betyder for både rekruttering af kompetencer og udvikling af et fælles mindset samt rutiner, processer og prioriteringer i det løbende samspil mellem direktion og bestyrelse.

Uanset udgangspunktet i form af størrelse, sektor, ejerskab, økonomi m.m. har virksomhederne ét til fælles: De skal nytænke deres rolle og muligheder i en verden under store og konstante forandringer og forholde sig til, hvad de skal leve af de næste fem-ti år og hvordan. Det udløser uundgåeligt en række svære overvejelser, beslutninger og dilemmaer, bl.a. fordi de også skal forholde sig til komplekse geopolitiske problemstillinger. Her tvinges de bl.a. til at bekende politisk kulør og indstille sig på, at etiske og moralske hensyn kan veje tungere end de markedsøkonomiske. Den tid, hvor forretning og politik kan skilles ad, er forbi.

Virksomhederne konfronteres med anden virkelighed og en ny konkurrencesituation med nye risici og nye muligheder. Udskilningsløbet er startet.