Etik Survey 2022: Danske Bank på vej til at blive stueren

I Økonomisk Ugebrevs årlige Etik Survey, hvor vi tager pulsen på opfattelsen af etik og moral i den finansielle sektor, har særligt Danske Bank og Nordea taget et solidt hop opad efter sidste års meget negative scorer: Nordea er nu tæt på en middelmådig vurdering, mens Danske Bank stadig har et godt stykke vej til en middelvurdering, viser årets survey med 306 besvarelser.

Danske Bank viser den største fremgang i Økonomisk Ugebrevs årlige Etik Rating af de større banker i Danmark. Men Danmarks største bank har stadig et godt stykke vej til at opnå samme etikscore som de fleste andre større banker. Danske Bank får i år en score på 2,4 på en skala fra ét til fem, hvor tre er en middelkarakter.

I sidste års rating af etik og moral fik banken en score på kun 2,0, så overordnet har de velhavende investorkunder, som udgør en stor del af svaruniverset i dette survey, et betydelig mindre negativt syn på banken end for et år siden.

Samme fremgang i omdømme kan Nordea præstere, men på et betydeligt højere niveau. Den nordiske storbank fik sidste år en score på 2,4, og i år er den steget til 2,8 point, som altså stadig er lidt under en middelbedømmelse. De fleste andre større banker har også høstet fremgang i kundernes bedømmelse af deres etik og moral det seneste år. Men i de fleste tilfælde er der tale om en marginal positiv ændring på 0,1 point.

Fremgang for Nykredit
Kun Nykredit er rykket 0,2 point frem, fra 2,9 sidste år til 3,1 i år, altså lige over middel. Ændringen kan muligvis forklares af, at landets største realkreditinstitut har formået at markedsføre sig med de billigste bidragssatser med indregnede kundekroner, som også har været understøttet af en massiv reklamekampagne for Nykredit-ejer Forenet Kredit, som dog fortsat har store foreningsdemokratiske problemer.

Som eneste bank rykker Arbejdernes Landsbank lidt ned ad skalaen, med et pointtab på 0,2. Men banken ligger fortsat i top, sammen med Ringkjøbing Landbobank. Det kan ikke udelukkes, at bedømmelsen af Arbejdernes Landsbank er blevet negativt påvirket af den seneste sag om bankens bestyrelsesformand, 3F formand Per Christensen. Som bekendt har han nu forladt sine tillidsposter i Danmarks største fagforening og i bestyrelserne i Arbejdernes Landsbank og PensionDanmark. Mange vil uvægerligt spørge sig selv, om han har haft nok tid til at passe alle de vigtige poster i sine bestyrelser. Ikke mindst formandsposten i Arbejdernes Landsbank.

I kommentarer til spørgsmålene i dette års survey skriver respondenterne bl.a. ”Jeg vælger bank på baggrund af min rådgivers moral og etik.” ”Banker og kreditforeninger har for det meste en meget lav moral.” ”Bankerne er som slyngelklubben i Andebyskoven. De er der allesammen, Gårdmand Bjørn, Bror Væsel, Mikkel Ræv, Heksen og Store Stygge Ulv.”

At moral og etik betyder noget for danske bankkunder, er der ingen tvivl om: Økonomisk Ugebrev har igen i år stillet spørgsmålet: ”Er dit valg af bank påvirket af, om banken har en god moral og etik?” Svarene i år er næsten de samme som sidste år: 74 pct. svarer ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. Kun 16 pct. svarer nej, stort set ikke eller overhovedet ikke.

I et tillægsspørgsmål til dette års survey spørges også om, hvorvidt kunderne i forbindelse med Danske Banks mange problemsager er flyttet fra banken, eller om de overvejer at flytte. Svarene viser, at 11 pct. af de aktuelle kunder i Danske Bank har valgt at flytte fra banken på grund af hvidvaskssagen, mens hele næsten hele 40 pct. af bankens kunder i dette velhaversegment har overvejet at flytte. Så noget tyder på, at det værste måske er overstået. Men kundeflugten kan accelerere igen, hvis der kommer flere nye skandalesager.

I kommentarerne fra dem, der fortsat overvejer at flytte, hedder det bl.a.: ”Det er svært som mangeårig medarbejder, men overvejelser består helt afgjort. Kundeservice er en by i Rusland, men det er ikke kun ved DB, men faktisk alle steder.” ”Fordi bankens fokus på kunderne er mærkbart reduceret for at få plads til alt for omfattende og nytteløs compliance-aktivitet.”

I både dette års og sidste år survey har vi også spurgt, om respondenterne vurderer, at Danske Banks ledelse i tilstrækkelig grad har lappet på sit image med konkrete initiativer.

På alle fire målepunkter får banken en bedre vurdering end sidste år, men særligt på valgmuligheden ”Gennem ledelsesudskiftninger”, hvor 43 pct. svarer ”Ja, i høj grad” eller ”ja, i meget høj grad.” Kun på dette ene punkt ud af fire scorer Danske Bank dog over den neutrale 3,0-score.

På valgmulighederne ”Mere åbenhed om priser og vilkår” og ”bedre service og kundekontakt” får banken fortsat en score under middel, nemlig 2,8, mod sidste års score på 2,5. På valgmuligheden ”mere fokus på samfundsansvar” nærmer banken sig en neutral score på 3,0.

Ros og ris fra kunderne
I kommentarerne til dette spørgsmål hedder det bl.a. fra respondenterne: ”Hele ledelsen er stort set udskiftet, og hvornår vil der være behov for det? Så godt som aldrig, hvis ellers man har opført sig nogenlunde ordentlig, men i dette tilfælde har det åbenbart ramt hele direktionen.” ”De har bare været dårlige til at kommunikere, når de har opdaget fejl eller konsekvenser af tidligere dårlig ledelse eller manglende overblik.” ”Det er som om, at hver gang Danske Bank er ved at få næsen over vandspejlet, så kommer der en ny sag og slår banken ned igen.”

Videre lyder kommentarerne: ”Blev bestyrelsesformand Karsten Dybvad skiftet ud med hvem som helst, selv Sussi og Leo, så ville børskursen straks stige 30 pct.” ”Tvivler på at ledelsen/specialister i Danmark ikke så hvidvask-sagen lige fra starten. Det var trods alt den altovervejende indtjening i Estland. I lyset af ledelsens nidkære detail-overvågning af KPI’er, ned på den enkelte medarbejder, virker det underligt, at man ikke tydeligt kunne spotte, hvor indtjeningen opstod i Estland. Og ignorerede FT-advarslen allerede i 2007 i forbindelse med købet. Den nye ledelse burde internt undersøge dette igen, før såret kan heles, uanset forældelsesfristen.” ”Alle kendte til, at der var omfattende hvidvask fra Rusland og nabolande i mange, mange år, uden at der blev grebet ind over for pengeinstitutter. Først i 2014 blev der taget skridt til at reducere omfanget. Danske Bank kom lidt sent med på bølgen og på en kluntet måde.” ”Det er blot ny lak på overfladen.”

Der er også positive tilkendegivelser: ”De har forbedret sig lidt på private banking-siden.” ”Danske Bank (erhvervsdelen) ligger altid i toppen af Prosperas ratings. For privatdelen er de ramt af folkedomstolens ukvalificerede svar.” ”Banken gør alle de rigtige ting. Men hver gang, der er sket bare den mindste lille fejl, kommer de med det samme i medierne, som så blæser en lille prut op til en storm. Selvom de formentlig er den mest etiske bank i verden, så kommer de til at fremstå som det modsatte.”

”Banken er førende med neutrale og gennemarbejde kundeinformationer blandt de otte banker, som vi benytter.” ”Jeg synes, der kæmpes en brav kamp i DB.” ”Det, der skete i Danske Bank i Estland, var én lille afdeling i en stor bank, som Danske Bank netop havde købt. Hvad der skete i den filial, er på ingen måde repræsentativt for hele banken. Jeg mener, at sagen er kørt af sporet af sensationshungrende journalister og politikere, som har brug for en syndebuk.” ”Jeg har en rigtig fin dialog med min rådgiver i den lokale filial. Den estiske filial har ikke noget med dem at gøre.” ”Min bankrådgiver har med sikkerhed ikke noget at gøre med hvidvask. Og hende samarbejder jeg godt med.”

Både de konkrete vurderinger og de tilhørende kommentarer tyder på, at der begynder at være en mere positiv holdning omkring banken, og dens arbejde med at ”forbedre” sig. Men der synes også at være et stykke vej endnu, før banken kommer op til tidligere tiders image, som den store nålestribede og stort set ufejlbarlige storbank.

Men rejsen mod en bedre bedømmelse de kommende år synes nu at være startet. Den kan selvfølgelig hurtig afspores, hvis der opstår nye problemsager.

MWL