2015 sluttede som det tredjebedste aktieår de seneste 10 år med en stigning i det brede Copenhagen Benchmark (CB) på 32,6 %. Også for de absolutte topaktier i C20-indekset blev 2015 et forrygende år. C20-indeks steg med 36,2 %, og det var det bedste resultat siden 2005.
De massive stigninger var overraskende i betragtning af at aktiekurserne de seneste tre år har været kraftigt stigende, og vi for længst har passeret kursniveauet fra før finanskrisen. Men nogle gange er aktiemarkedet ikke nemt at gennemskue, og det er man nødt til at indrette sig efter som investor, hvis man vil have det optimale ud af de muligheder der tilbydes.
I AktieUgebrevets Basisportefølje opererer vi med en række regler, som skal hjælpe os med at styre sikkert gennem aktiemarkedets tilbud. På kort sigt har disse regler givet et afkast i 2015 på 39,4 % som var væsentligt bedre end markedets gennemsnitlige afkast på 32,6 %. Set over længere periode har Basisporteføljen siden starten i 2003 givet et afkast på 19,1 % p.a., mens CB i samme periode er steget med 15,7 % p.a. og C20-indekset er steget med 13,0 % p.a.
Vi kan altså med god samvittighed konkludere, at de regler vi opererer efter i AktieUgebrevets Basisportefølje giver et bedre afkast, end hvis man blot placerer pengene passivt i en portefølje, som følger markedet.
I det følgende vil vi afsløre nogle af de regler, som ligger bag AktieUgebrevets investeringsresultat:
Regel nr. 1: Begræns tabene i dårlige tider
Den suverænt vigtigste regel i vores investeringspolitik er at man skal undgå at tabe kapitalen. Det lyder måske så indlysende, at det nærmest er hovedrystende banalt. Men det er ikke desto mindre brud på den regel som koster både professionelle og private porteføljer flest penge.
For de professionelle porteføljer gælder det ofte at de er tvunget til at holde kapitalen i spil indenfor det område de nu engang er oprettet til at dække. Hvis alle aktierne indenfor dette område falder, er man således nødt til at acceptere store tab, da man ikke har muligheden for at trække sig ud af markedet. Porteføljemanageren er altså tvunget til at følge med markedet ned, selvom han egentlig helst ville trække hele kapitalen ud af markedet og gemme pengene i madrassen, mens han ventede på bedre tider.
I en generel nedtur på aktiemarkedet – som vi f.eks. så i forbindelse med finanskrisen – kan en sådan regel være katastrofal. I 2008 faldt CB således med 50 %, og dermed mistede aktiemarkedet halvdelen af sin værdi i løbet af kort tid. Så kraftigt et fald betyder at man kun står tilbage med 50 øre af hver oprindeligt investeret krone, når markedet på et tidspunkt vender. Man skal altså forrente den tilbageværende kapital med massive 100 % for bare at komme tilbage til niveauet før tabet startede.
I AktieUgebrevets Basisportefølje trak vi os i stor udstrækning ud af aktiemarkedet under finanskrisen, og det betød at vi ”kun” tabte 20 % i 2008. Dermed stod vi klar med 80 øre af hver oprindeligt investeret krone, da opturen efter finanskrisen begyndte.
Regel nr. 2: Indrøm dine fejltagelser
Uanset om aktiekurserne går op eller ned, vil der altid være aktier som opfører sig anderledes, end man havde forventet. Som investor skal man gøre sig klart at man aldrig kommer til at træffe en 100 % perfekt række beslutninger om køb og salg på aktiemarkedet.
Der vil altid være beslutninger, som viser sig at være forkerte, og så er det meget vigtigt at man hurtigt erkender fejlen og handler efter den. Det er en økonomisk dødssynd at holde fast i en faldende aktie ud fra en overbevisning om, at det er de andre investorer som er idioter, og at de nok skal komme til fornuft på et tidspunkt.
Som privat investor skal man erkende at man ingen indflydelse har på kurserne, og at man kun kan tjene penge ved at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det er man ikke, hvis man holder fast i en aktie, som resten af aktiemarkedet ikke tror på.
Her erkender den økonomisk fornuftige investor i stedet at købet af den pågældende aktie var en fejl, og han tager det tab som et salg medfører. Det er altid ærgeligt at realisere et tab på 5-10 % i en aktie, men det er endnu mere ærgeligt at tabe 20-30 % på aktien, fordi man ikke slap den i tide.
Samtidig skal man også være opmærksom på at penge kun kan bruges én gang, så den dårlige aktie binder kapital, som i stedet kunne have været placeret i en stigende aktie.
Nogle bilder sig selv ind, at et tab først er en kendsgerning når aktien er solgt, men det er en grundlæggende fejltagelse. Et tab er en kendsgerning i samme øjeblik kursen er faldet, og man ikke længere kan sælge aktien til den kurs man købte den til. Ud fra samme betragtning behøver man ikke sælge en aktie for at tjene penge på den. Profitten er en kendsgerning i samme øjeblik kursen er højere end ved købet.
I AktieUgebrevets Basisportefølje bekender vi os til den gamle amerikanske læresætning: ”Cut your losses short and let your profits run”. Det betyder at vi normalt er ret hurtige til at realisere kortsigtede tab på 5-6 % for at beskytte kapitalen mod konsekvensen af dårlige handler og overraskelser på aktiemarkedet. Samtidig sikrer det at vi hele tiden har mulighed for at være til stede i de gode aktier, som lever op til forventningerne. Dem holder vi til gengæld fast i så længe vi ser perspektiver i dem.
Regel nr. 3: Spred risikoen
Det kan være fristende at sætte alle sine penge i en enkelt aktie som man tror på, og som beviseligt klarer sig godt i øjeblikket. På kort sigt kan det give et afkast langt over markedets gennemsnit, men det medfører også alvorlige konsekvenser hvis noget går galt.
I AktieUgebrevets Basisportefølje prioriterer vi en spredning af risikoen højere end muligheden for et højt kortsigtet afkast. Det betyder helt konkret at vi aldrig placerer mere end 10 % af porteføljens kapital i en enkelt aktie.
Det betyder også at vi er forsigtige med at placere for stor en del af kapitalen i aktier indenfor samme branche. Eksempelvis vil vi aldrig placere mere end tre bankaktier i Basisporteføljen selvom det i en periode går rigtig godt for bankerne. Normalt vil vi endda sætte grænsen ved at have to bankaktier i porteføljen samtidig. Samme regel gælder for forsikringsselskaber, bryggerier osv.
Reglen forhindrer at vi høster det fulde udbytte af en branches kortsigtede succes, men på den anden side sikrer den også porteføljen mod risikoen ved en stor afhængighed af en enkelt branche.
Afkastet i AktieUgebrevets Basisportefølje gennem de seneste 13 år viser, at prioritering af sikkerhed frem for kortsigtet gevinst giver det højeste afkast på langt sigt.
