De første årsregnskaber fra bankerne viser, at kunderne søger mod vest: Ringkjøbing Landbobank øgede sidste år udlånet med 14 pct., Nordea voksede med 6 pct. hos de private kunder, og Danske Bank bragede tilbage. De kommende regnskaber for lokalbankerne vil antageligt vise sammen billede, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse af udlånsudviklingen.
Årsregnskabet fra Ringkjøbing Landbobanks CEO John Fisker viser en ustoppelig bank: Bankens basisindtjening steg fra 2020 til 2021 med 12 pct, fra 2179 mio. kr. til 2433 mio. kr. Men der var ikke kun fremgang år til år.
Også i årets fjerde og sidste kvartal blev leveret endnu et rekordresultat, som overgik de foregående kvartaler: Nettorenteindtægterne blev 355 mio. kr. mod 336 mio. kr. i årets tredje kvartal. Også gebyrindtægterne satte ny rekord med 182 mio. kr. mod 170 mio. kr. i det foregående kvartal.
Tæt på tilsynsdiamanten
Når man kigger på aktivitetsudviklingen hen over året, er det ikke svært at forstå, hvad der sker i den vestjyske bank med base i Ringkøbing. Udlånet steg i årets sidste kvartal til 41,2 mia. kr. mod 38,8 mia. kr. i tredje kvartal, altså et hæsblæsende vækstspring på kun tre måneder på 2,4 mia. kr., eller på 6 pct.
For årets som helhed løb udlånsvæksten op i 14 pct., det seksdobbelte af i 2020. Så der var ikke langt fra, at John Fisker stødte hovedet mod Finanstilsynets tilsynsdiamant med et maksimum på 20 pct..
Banken skriver i årsregnskabet om udlånsvæksten, at ”udlånsstigningen er bredt funderet, og den relaterer sig således både til nicherne og til retaildelen, herunder at bankens erhvervskunder har øget deres træk på kreditterne i 4. kvartal 2021. Endvidere overtog banken i 3. kvartal 2021 kundeporteføljen fra BIL Danmark.”
Hos Nordea voksede udlånet sidste år til private danskere med 6 pct., nemlig fra 42,1 mia. euro i fjerde kvartal 2020 til 44,7 mia. euro ved udgangen af fjerde kvartal 2021. Væksten lå hovedsageligt på realkreditudlån, som allerede udgør næsten 80 pct. af udlånet til private danskere.
Nordeas udlån til erhvervslivet (ekskl. store erhvervsvirksomheder) voksede også lidt, nemlig fra 26,0 mia. euro til 26,6 mia. euro, altså med godt 2 pct. Bundlinjen for Nordeas danske forretning var altså, at der var fremgang i aktiviteten på trods af et år, som helt frem til efteråret har været præget af en flad udvikling i banksektoren som helhed.
Som det også fremgår af en nylig artikel i Økonomisk Ugebrev, tippede aktiviteten i form af øgede erhvervslån opad i efteråret, og det er også den vækstbølge, som nu bl.a. Danske Bank håber vil løfte nettorenteindtægterne i det nye år.
Indtil videre ser det dog ikke ud til, at Danske Bank har fået noget af udlånsvæksten, tværtimod. Ifølge Danske Banks Factbook er udlånet til danske privatkunder det seneste år faldet fra 534 mia. kr. til 524 mia. kr., altså en nedgang på 2 pct.
Samtidig er bankens udlån til erhvervskunder (ekskl. store erhvervsvirksomheder) dykket fra 181 mia. kr. til 171 mia. kr., altså med ca. 6 pct. Også udlånet til segmentet large corporations er faldet det seneste år, men det dækker over alle de nordiske markeder.
Imagekrise preller af i udlandet
Den positive del af historien er, at bruttoudlånene til både private danskere og danske SMV-virksomheder ser ud til at have bundet i årets tredje kvartal. For de private kunder er der fremgang i fjerde kvartal efter en stribe kvartaler med tilbagegang. Men i den anden retning trækker, at Danske Banks datterselskab Realkredit Danmark indgår i de to segmenter for privatkunder og SMV-virksomheder.
Trækker man udlånsvækst i RD ud af bankens samlede tal, fremstår udviklingen for selve bankforretningen lidt bedre. RD’s udlån til markedsværdi er over 2021 faldet fra 817 mia. kr. til 810 mia. kr. RD skriver dog i regnskabet, at udlånet i nominelle termer er steget: ”The development in mortgage lending at fair value is composed of an increase in the nominal outstanding bond debt of DKK 15 billion and a decrease of DKK 21 billion in the market value adjustment in 2021.”
Danske Banks udlån udvikler sig fortsat betydeligt mere positivt i de øvrige nordiske lande. For segmentet nordiske privatkunder, altså ekskl. danske privatkunder, steg udlånet sidste år fra 344 mia. kr. til 359 mia. kr., altså med godt 4 pct. Og den positive udvikling er en fortsættelse af stærk udlånsvækst i de øvrige nordiske lande i 2020. Meget tyder således på, at Danske Bank i den grad har været ramt af image- og brandingkrisen i Danmark, mens det i højere grad er prellet af på privatkunderne i de andre nordiske lande.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
