Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Sådan håndteres tilbud om højere løn fra en anden virksomhed

Sten Thorup Kristensen

tirsdag 08. februar 2022 kl. 11:30

Med det stramme arbejdsmarked bliver der stadigt kortere mellem de situationer, hvor vigtige medarbejdere lader sig friste af tilbud fra andre virksomheder. Også selvom de er glade for deres eksisterende job. Sådan en situation er prekær, og hvis medarbejderen går efter det bedste fra alle verdener – højere løn hos den nuværende arbejdsgiver – skal det håndteres med finfølelse. Konsulentfirmaet Korn Ferry vejleder om, hvordan man håndterer det.

Alle bare lidt større virksomheder kender det: En vigtig medarbejder, måske en leder, meddeler, at han eller hun har fået tilbudt job i en anden virksomhed. Og selv om det måske ikke bliver sagt direkte, er det indlysende, at en stor del af attraktionen ved det nye job er en højere løn.

Nu står virksomheden med et problem, som alt andet lige har en simpel løsning, nemlig forhøjelse. Men det afstår arbejdsgivere ofte fra, for alt andet er ikke lige: En lønforhøjelse til én medarbejder kan skabe uro blandt kollegerne, der måske vil lade sig inspirere til selv at kræve mere i løn. Og en medarbejder, der aktivt søger job, eller tager stilling til tilbud udefra, er alligevel ofte på vej væk, så lønforhøjelsen vil kun hjælpe i få måneder. Desuden føles det simpelthen forkert at lade sig presse til at give en lønforhøjelse.

Men med den store knaphed på arbejdskraft, er spillet ændret: Virksomheder er i højere grad motiverede til at hæve lønnen for en vigtig medarbejder på vej ud. Men det fordrer også en større professionalisme fra de medarbejdere, det handler om. Grundlæggende udnytter de en styrkeposition for arbejdstagerne, hvilket i sig selv er efter bogen i en markedsøkonomi. Men hvis de også misbruger styrkepositionen, kan det skade dem senere i karrieren.

Korn Ferry kommer i en guide med fire konkrete råd til, hvordan medarbejdere håndterer en situation, hvor den nuværende og en eventuel kommende arbejdsgiver prøver at overbyde hinanden. Eller hvor muligheden for en sådan situation foreligger.

Vær proaktiv. Et tilbud om en bedre lønnet stilling kommer sjældent helt ud af det blå. De fleste er opmærksomme på det, hvis de er særligt værdifulde, eller hvis arbejde tilsvarende deres eget bliver markant bedre aflønnet andre steder. Dermed har medarbejderen også muligheden for at tage det op med sin arbejdsgiver allerede inden, et konkret tilbud udefra kommer. Denne samtale med arbejdsgiveren skal være planlagt og gennemtænkt og ikke komme efter en spontan indskydelse en dag, hvor medarbejderens merværdi har været særligt tydelig.

Vær transparent – et stykke hen ad vejen. Når man har modtaget et tilbud fra en anden virksomhed, og skal forklare det til sin nuværende arbejdsgiver, skal man huske, at denne nu står i en vanskelig situation. Det skal altså gøres med finfølelse. Arbejdsgiveren har en berettiget forventning om, at man spiller med nogenlunde åbne kort. Men omvendt kan arbejdsgiveren også blive frastødt af, hvad han må opleve som et råt krav om flere penge.

Det handler altså meget om ordvalg – man kan f.eks. vedkende sig, at man er tiltrukket af muligheden for højere løn, men at man også er glad for sit nuværende job, så man er åben for at finde en løsning.

Overvej jobtilbuddet i sin helhed. En signifikant lønstigning vil altid friste. Men det handler om at holde hovedet koldt og overveje et jobtilbud udefra i en bredere sammenhæng. Giver det bedre eller ringere karrieremuligheder i fremtiden? Er arbejdsindholdet mere interessant? Har tilbudsgiveren et godt ry? Hvis man tager imod et job, som man hurtigt bliver træt af, og som man derfor vil søge væk fra igen, vender spillet til egen ulempe: Så står man med dårligere kort på hånden ved næste jobskifte.

Vær klar til både et ja og et nej. Når man spiller sin eksisterende og en alternativ arbejdsgiver ud mod hinanden, har det nogle eftervirkninger, som man skal være opmærksom på. Mest simpelt skal man være klar til, at den nuværende arbejdsgiver måske afviser at gå ind i lønforhandling. Så er man næsten nødt til at skifte job.

Men heller ikke hvis arbejdsgiveren tilbyder mere i løn, er alt fryd og gammen. Arbejdsgiveren vil have opfattet signalet om, at man er åben for et jobskifte.

Man kommer således ikke udenom, at der – selv om der intet moralsk forkert er ved at forholde sig til tilbud fra anden side – er tale om et tillidsbrud i forhold til den nuværende arbejdsgiver, der måske i højere grad vil satse på andre medarbejdere og tildele dem attraktive opgaver og bedre karrieremuligheder. Der er altså nogle skår, der skal klinkes, og den proces kan godt være langvarig.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank