Mange års pres på omkostninger har fået pensionsbranchen til at lancere billige indeksfonde, men i flere tilfælde skyder de helt forbi markedsudviklingen, selvom om de burde følge det underliggende indeks helt præcist. Problemstillingen har været hårdt kritiseret af Finanstilsynet i flere år.
Flere pensionsselskaber risikerer nu igen kritik fra Finanstilsynet, da de har solgt pensionsprodukter, der efter alt at dømme ikke lever op til det, de lover. Det drejer sig om billige pensionsprodukter baseret på indeksfonde, der skal følge et underliggende markedsafkast. Men i virkelighedens verden ligger de langt fra løfterne.
Et eksempel er Skandias Basic produkter, hvor produktet med færrest aktier ligger 4 procent point efter indekset. Siden fonden blev lanceret har Skandia Bacis 4 givet et afkast på 37,1 procent, mens benchmark har kastet 46,8 procent af sig. Skandia skriver ellers i salgsmaterialet på hjemmesiden at: ”Udviklingen i indeksfondene og dermed også risiko og afkast vil ligge tæt op af det pågældende indeks .”
“Der er heller ingen garanti for at passivt investerede fonde forbliver passivt investeret. Pension er et lavinteresse område, og da forbrugerbeskyttelsen er stort set ikke eksisterende, og da selskaberne som regel har en egen interesse i at sælge de dyre, aktivt forvaltede produkter, så kan man ikke forvente at de passivt forvaltede produkter vil ligge forrest på hylderne, eller at man har en interesse i at de performer godt,” siger partner Gert Nielsen i BEDSTpension til Økonomisk Ugebrev.
Et andet tilfælde er AP Pension, der også har en række produkter under betegnelsen Basic. Men også her halter udviklingen alvorligt efter hele formålet med investeringsafdelingerne. AP Basic Mellem Risiko er hver eneste af de sidste fem år haltet 1,52 procent efter det indeks, den skal følge. På AP Pensions hjemmeside lyder det om produktet: “I modsætning til de gængse opsparingsprodukter følger AP Basic markedet. Investeringerne er hovedsagelig fordelt i et meget bredt udvalg af forskellige indeks på markedet. Dette kaldes for passiv forvaltning eller indeksinvesteringer,” står der i salgsmaterialet til kunderne.
Har kunden således en million kroner i opsparing vil det koste 15.000 kr. årligt i afkast i AP Pension, mens kunden i Skandia har “mistet” godt hundrede tusinde i afkast siden afdelingens start.
Forskellige strategier
Finanstilsynet har i årevis været efter såkaldte “skabsfonde”, der siger de er aktive, mens de i virkeligheden er passive. I tilfældet med pensionsselskaberne er sagen den omvendte: Kan fondene i virkeligheden være aktivt forvaltede, selv om de hævder at følge markedet som passive fonde?
“Efter vores opfattelse skal et indekseret produkt have et klart defineret indeks, som det følger ret tæt, og det skal være passivt forvaltet – dvs. der skal ikke købes og sælges valutaafdækninger alt efter forventningerne til markedet, og naturligvis heller ikke købes eller sælges aktiver efter markedsforventningerne,” siger Gert Nielsen fra BEDSTpension.
Netop valutaafdækninger har været en stor del af forklaringen, hvis man spørger pensionsselskaberne om årsagen til efterslæbene.
“Dollarkursen er styrket med godt 11 procent i forhold til danske kroner. Forklaringen på afkastet i Skandia Basic i 2015 skal derfor langt overvejende findes i udviklingen i dollarkursen,” siger Skandias Investeringsdirektør Morten Halborg, der videre forklarer:
“I Skandia Basic afdækker vi nemlig valutarisikoen konsekvent, hvilket betyder, at kunderne ikke har nogen risiko ved svingende valutakurser. Kunderne i Skandia Basic tjener således ikke på, at dollaren stiger i forhold til danske kroner. Omvendt taber de heller, hvis dollaren falder. Man kan naturligvis altid diskutere, om det er rigtigt eller forkert at afdække valutarisikoen, men det er vores vurdering, at valutarisiko i sig selv ikke giver et langsigtet merafkast til kunder i et indeksprodukt og derfor har vi valgt at tage denne risiko ud af ligningen. Det rammer naturligvis afkastet, når dollaren stiger, men hvis dollaren nu var faldet 11 procent i 2015, havde billedet alt andet lige været omvendt,” siger han.
Adm. direktør Søren Dal Thomsen fra AP Pension siger: “Vores basic produkt har performet som forudset, tæt op af markedet, og tæt op af sin strategi, der bl.a. bygger på ikke at tage valutarisiko, hvorfor hovedvalutaerne er afdækket. Derfor er vores performance på indeksprodukter svagere end andre i markedet. Derfor er den nuværende relative performance ærgerlig, for det giver produktet et negativt skær, som får kunderne til at fravælge det,” siger han.
