Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Mærsk, Carlsberg og Danske Bank går mod strømmen

Bruno Japp

onsdag 16. februar 2022 kl. 15:42

Største udbyttebetaling nogensinde på vej: 86 mia. kr.

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Køb Aktuel kurs: 22.060,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Køb Aktuel kurs: 23.430,00
APM’s årsregnskab 2021 blev modtaget med en kursstigning på 7 procent under høj omsætning. Dermed er det sandsynligt, at kursen nu har retning mod den seneste top i 24800.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 122,30
Ambus 1. kvartalsregnskab sendte kursen ned med 6 procent, men det skete i et stærkt negativt marked. Vi bemærker, at RSI14-bundene stiger, og det kan være et signal om, at Ambu har nået bunden.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 170,80
Bavarian Nordic fortsætter sin nedtur, og børsdage med stigning er markant i undertal i forhold til børsdage med kursfald. Samtidig er omsætningen under fald større end under stigning.

Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 1091,50
Carlsberg ramte bunden i sin stigende kurskanal, og derfra steg kursen igen. Vi forventer en stigning op til modstandslinjen ved kurs 1185, som i juni/ juli 2021 standsede en markant stigning.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 473,40
Chr. Hansen svinger kraftigt i øjeblikket, og udbrudsforsøget fra kursintervallet 490-540 er nu blevet til et forsøg på at komme tilbage i dette interval. Følg aktien fra sidelinjen et stykke tid endnu.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 929,20
Coloplasts tredje fald fra modstandslinjen ved kurs 1170 blev større, end vi havde forventet. Det er endnu uklart, om de seneste par ugers sidelæns bevægelse blot er en pause inden yderligere fald.

Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 132,80
Danske Bank satte onsdag en ny kurstop, og dermed er aktien på vej til at lægge afgørende afstand til støttelinjen ved kurs 124. Det åbner i så fald for en betydelig stigning.

Demant – Sælg Aktuel kurs: 273,70
Demants årsregnskab 2021 sendte aktien til tælling med et kursfald på 5,7 procent under den højeste omsætning i fire måneder. Indtil videre placerer det Demant på salgslisten.

DSV – Sælg Aktuel kurs: 1296,00
DSV følger et ustabilt marked op og ned med betydelige kurssving, men overordnet set ligger kursen i bunden af en faldende kurskanal. Den kortsigtede spekulant kan satse på et kortsigtet rebound.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 217,20
FLSmidth forsøger at holde sig på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 215, men aktiens styrke er svag. Usikkerheden vil vare ved indtil offentliggørelsen af årsregnskabet i næste uge.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 2221,00
Genmab arbejdede sig op til midten af kursintervallet 2130-2450, men nu siver kursen igen. Et fald under nederste grænse i dette interval vil udløse en salgsanbefaling.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 381,10
GN Store Nords aktiekurs har været sivende i adskillige måneder i forlængelse af et voldsomt kursfald i 3. kvartal 2021. Vi aner dog et bundniveau omkring kurs 360.

H. Lundbeck – Sælg Aktuel kurs: 147,10
Lundbeck fortsætter med at skuffe markedet, og årsregnskabet 2021 medførte et kursfald på 7,4 procent under den højeste omsætning i et halvt år. Næste stigning bør benyttes som en salgsmulighed.

ISS – Køb Aktuel kurs: 135,05
ISS fortsætter sin stigning efter at være brudt op gennem loftet i en faldende kurskanal. Styrken i aktien er samtidig stigende, så vi forventer yderligere kursstigninger herfra.

Netcompany – Sælg Aktuel kurs: 448,40
Netcompany er i gang med en dramatisk nedtur, som har halveret selskabets kursværdi på et halvt år. Det er umuligt at forudsige bunden, så den forsigtige investor holder sig på afstand.

Novo Nordisk B – Sælg Aktuel kurs: 655,00
Novo Nordisk er steget pænt siden kursbunden i 609, men kursen ligger stadig under både den seneste kurstop i 701 og 60 dages glidende gennemsnit i 693.

Novozymes B – Sælg Aktuel kurs: 391,60
Novozymes styrtdykkede 27 procent fra kurs 537 til en foreløbig bund i kurs 393, og børsdagene med kursfald er stadig klart i overtal. Det er dermed for tidligt at satse på, at bunden er nået.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 736,00
Pandora forsøger nu for anden gang at komme tilbage i kursintervallet 750-895. Omsætningen under ugens kursstigning har været god, men kursen skal forbi 750, før vi siger Køb.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 2610,00
Rockwool steg 20 procent, da et godt årsregnskab 2021 faldt sammen med et meget positivt marked. Men pas på: Onsdagens kurstop lå indenfor rammerne af aktiens faldende kurskanal.

Royal Unibrew – Sælg Aktuel kurs: 750,00
Royal Unibrew formåede ikke at holde sig indenfor rammerne af kursintervallet 765-850, og vi bemærker, at aktiens kurstoppe gennem det seneste halve år er svagt faldende.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 607,40
SimCorp har tidligere haft tradition for at levere kraftige kursbevægelser i de sidste par måneder op til årsregnskabet, og det har også været tilfældet i år. Afvent årsregnskabet 2021, før der handles.

Tryg – Køb Aktuel kurs: 153,80
Tryg stiger støt og roligt, og den seneste kursbund i 150 følger aktiens overordnede mønster. Dermed bør der være udsigt til en stigning på ca. 10 procent, inden næste tilbagefald.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 166,85
Vestas konkurrerer med Netcompany om at være C25-indeksets værste aktie, og p.t. er der ikke tegn på, at nedturen er slut. Benyt fredagens korrektion som salgsmulighed.

Ørsted – Sælg Aktuel kurs: 673,80
Ørsteds styrke er svagt stigende, så måske ligger kursen tæt på bunden efter faldet fra toppen i 1050 fra august 2021. Den forsigtige investor holder sig dog fra Ørsted indtil videre.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank