Danske Invest strækker deklaration på ”grønne” fonde

Næsten alle Danske Invests fonde er fra årsskiftet blevet kategoriseret til enten ”lysegrønne” eller ”mørkegrønne”. Andre investeringsforeningers identiske fonde kategoriseres dog stadig som ”ikke-grønne”. Så der er forvirring om varedeklarationen til investorerne. Analytiker Henrik Frydenborg Hansen gennemgår sagen.

Europæiske og danske kapitalforvalterne har siden den 10. marts som en del af EU´s handlingsplan for bæredygtig finans kategoriseret deres finansielle produkter som enten ikke-grønne (art. 6), lysegrønne (art. 8) eller mørkegrønne (art. 9). De lysegrønne fonde skal fremme ESG-karakteristika, mens de mørkegrønne fonde skal have egentlige bæredygtige mål.

Endelige rapporteringskrav er ikke vedtaget af EU-kommissionen, og foreløbige fortolkninger åbner for en meget bred anvendelse af art. 8-fonde med risiko for, at en del af dem reelt ikke har stor bæredygtighed.

Usikkerhed om definitioner
Også danske investeringsforeninger har meget forskellige tilgange til den bæredygtige varedeklaration, hvilket formelt bunder i usikkerhed om definitioner og rapporteringskrav.

Danske Invest har tidligere tilhørt de forsigtige, der gik med livrem og seler i fortolkning af definitionerne. Men fra årsskiftet er næsten alle investeringsforeningens fonde ændret til mindst lysegrønne, ligesom foreningens aktiefond Global Sustainable Future er ændret til en mørkegrøn fond. Det bringer Danske Invest op som nr. 20 i Europa på listen over størst formue placeret i bæredygtige fonde.

Med ændringen af varedeklarationen på Danske Invests afdelinger har investeringsforeningen taget et spring frem, som flere andre danske investeringsforeninger indtil videre er holdt igen med.

Danske Invests indeksfonde, som følger ikke-bæredygtige indeks, er nu defineret som lysegrønne, mens stort set tilsvarende fonde stadig er kategoriseret som ikke-grønne hos bl.a. Nordea Invest, Nykredit Invest og Sparinvest, som også foretager screeninger og aktivt ejerskab.

Erik Eliasson, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank, siger til Økonomisk Ugebrev, at re-kategoriseringen skal ses i lyset af nye præciseringer til kravene for art. 8-fonde. ”Vi har styrket vores interne processer, så vi er sikre på, at vi ikke alene har integreret de relevante aspekter i investeringsstrategien, men også er i stand til at give de fornødne oplysninger løbende til kunderne.”

Om investeringsstrategien siger han, at den er yderligere formaliseret i art. 8-fondene, men der er ikke sket reelle ændringer af, hvordan fondene forvaltes. For artikel 9-fondene er investeringsstrategien blevet ændret med henblik på at kunne efterkomme det bæredygtige investeringsmål. 

Erik Eliasson understreger, at alle Danske Invests art. 8-fonde tager hensyn til en række bæredygtighedsforhold, såsom fravalg af selskaber med kontroversielle aktiviteter, ligesom investeringer bliver fravalgt, hvis de ikke lever op til en række normer, samt at der foretages aktivt ejerskab. Læs Erik Eliassons svar i fuld længde her.

Efterspurgt af kunderne
Nordea Invest er mere forsigtig med at opgradere til grønne fonde. Rasmus Eske Bruun, chef for Nordea Invest, siger: ”Vi overvejer hele tiden, om der er flere fonde vi kan føre op i art. 8, men ikke alle aktivklasser egner sig som udgangspunkt til dette. Vi har en ret høj standard i vore art. 8-fonde. Alle grønne fonde er underlagt Paris-Aligned Fossil Fuel Policy, og i nogle fonde kan det betyde signifikante ændringer i porteføljen, som eksisterende investorer ikke nødvendigvis er indstillet på.”

Han understreger, at der også er screeninger af aktiver i Nordea Invests indeksfond og enhanced indeksfonde, samt at de indgår til fulde i det aktive ejerskab: ”F.eks. en del olieselskaber, hvor vi for nyligt har stemt mod bestyrelsen og for klimavenlige generalforsamlingsforslag, ejer vi stort set kun i denne type fonde.”

Nye standarder for rapportering i de bæredygtige fonde blev udsendt af ESMA i oktober, men er endnu ikke godkendt af EU-kommissionen. Samtidig er fristen for rapportering udskudt endnu engang med seks måneder til 1. januar 2023. Der går altså endnu et stykke tid, førend investorerne konkret kan se, hvor bæredygtige fondene reelt er.

Den skærpede kamp om de grønne investeringskroner skyldes, at hele 64 pct. af alle nyinvesteringer i Europa i fjerde kvartal 2021 gik til art. 8- og art. 9-fonde, selvom disse fonde kun udgør 42 pct. af den samlede formue, ifølge tal fra Morningstar.