Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Bankernes udsigter for 2022 er optimistisk afdæmpede

Morten W. Langer

mandag 28. februar 2022 kl. 15:00

En gennemgang af årsregnskaberne fra en stribe lokalbanker viser overordnet, at overskuddene falder markant i 2022. Bl.a. ventes højere tabshensættelser efter betydelige indtægtsførte tilbageførsler i 2021 og lavere kursgevinster på aktier og obligationer. De fleste lokalbanker venter dog fortsat at vokse gennem ekspansion og at tage flere kunder, antageligt fra storbankerne. Og så ventes der færre gebyrindtægter fra værdipapirhandel og låneomlægninger.

Kun få lokalbanker ser i deres årsrapporter sorte skyer forude, når det gælder deres markedsvilkår det næste år. Selvom centralbankerne ventes at sætte de korte renter op, og obligationsrenterne allerede er steget en del, og selvom europæisk og amerikansk økonomi vakler på kanten af nulvækst, så ser bankledelserne et fornuftigt bank-år forude.

Gennemgangen af lokalbankernes årsregnskaber indikerer ingen stor bekymring for vigende boligpriser og vanskeligheder for erhvervslivet på grund af stigende inflation, højere lønninger og problemer med at skaffe arbejdskraft.      

Møns Bank synes at være en af de få banker, der erkender eller har set, at udsigterne for 2022 ikke er overvældende gode, især ikke efter de stigende obligationsrenter, udsigten til forhøjelse af de korte renter og prisfald på boligmarkedet. I regnskabet skriver ledelsen, at ”Udviklingen i 2022 forventes fortsat at være påvirket af eftervirkningerne af Covid-19 pandemien, hvor nye varianter af virus har vist sig mindre risikable for folkesundheden, hvilket medfører fjernelse af de restriktioner som var gældende i Danmark ultimo 2021. Den samfundsøkonomiske udvikling forventes alene at bidrage med begrænset vækst i økonomien i 2022, hvilket giver udfordringer for den finansielle sektor.”

Videre skriver bankens ledelse, at ”Stigende inflation, som især er drevet af stigende energi og råvarepriser, forventes at påvirke bankens kunders økonomi i negativ retning. For erhvervskundernes vedkommende forventes tilbagebetaling af de statslige henstandsordninger ligeledes at lægge et pres på kundernes økonomi. Den høje aktivitet på boligmarkedet, som har været gældende i 2021 med stigende boligpriser, forventes at aftage i 2022 både grundet stigende energipriser og udsigten til stigende renteniveau, som kan påvirke ejendomspriserne i nedadgående retning.”

Totalbankens ledelse skriver: ”Der blev i 2020 udgiftsført et ledelsesmæssigt tillæg på 10,0 mio.kr. som følge af usikkerhed afledt af COVID-19. Dette tillæg fastholdes indtil videre. (…) Koncernen forventer en mere afdæmpet udlånsvækst i 2022, hvor indtjeningen på andre forretningsområder forventes øget i kraft af et højere kundegrundlag og fokus på forretningsomfanget med de enkelte kunder. Renteniveauet forventes uændret over året. Med baggrund i udsigterne for 2022 forventes øgede, men fortsat lave nedskrivninger og tab. Det er forbundet med usikkerhed at budgettere kursreguleringer, da fondsbeholdningen i årets løb kan blive påvirket af en vis volatilitet, dog forventer Koncernen svagt positive kursreguleringer. For 2022 forventer Koncernen et resultat før skat i niveauet 40-50 mio.kr. mod realiseret 77,0 mio.kr. i 2021. Den lavere forventning skyldes primært, at der er budgetteret med lavere kursreguleringer og øgede, men fortsat lave nedskrivninger.”

Nordfyns Bank skriver, at ledelsen forventer øget træk på lån og kassekreditter fra erhvervslivet i kølvandet på tilbagebetaling af statslige coronalån: ”Koncernen budgetterer med udlånsvækst i 2022. Det sker med afsæt i koncernens strategi om organisk vækst, herunder øget fokus på erhvervsområdet. Tilbagebetaling eller omlægning af virksomhedernes rentefrie lån fra staten vedrørende udskudt betaling af moms og skat forventes at være med til at skabe en udlånsvækst ved virksomhedernes øgede træk på kreditfaciliteter og eventuel etablering af nye banklån.”

Videre hedder det, at ”Koncernen forventer derfor en mindre stigning i netto renteindtægterne i 2022 sammenlignet med 2021. Det er ikke forventningen, at gebyrer og provisionsindtægter kan fastholdes på samme meget høje niveau som i 2021. Kursreguleringerne er forbundet med stor usikkerhed, og i 2022 forventes kursreguleringerne ikke at være på samme niveau som i 2021. Der forventes en mindre stigning i koncernens samlede omkostninger, selvom der er fokus på at reducere omkostningerne ved effektivisering af processer. Nedskrivningerne i 2022 forventes at være på et moderat niveau og i modsætning til 2021 forventes nedskrivninger at udgøre en udgift.”

Banknordik, som nu alene fokuserer på Færøerne og Grønland, skriver om årets forventede resultat blot: ”In 2022, BankNordik expects to achieve net profit in the range of DKK 130-160m (2021: DKK 272m).” Nedgangen forklares ikke, men skyldes til dels et overskud på 79 mio. kr. fra ikke-fortsættende forretninger, bl.a. salg af det danske filialnet. 

Banknordik lægger efter det nye strategiske fokus op til at tage markedsandele fra Grønlandsbanken: ”In Greenland, BankNordik expects to grow the lending to existing customers as well as attracting new customers, thereby growing the market share. On the corporate side, the Group sees an opportunity to increase volumes in 2022 due to continued investment activity in both the Faroe Islands and Greenland.”

Danske Andelskassers Bank skriver om 2022-udsigten: ”Banken leverede et rekordresultat for 2021. Resultatet var præget af en vækst i basisindtjeningen, høje positive kursreguleringer på fondsbeholdningen samt tilbageførsler af nedskrivninger. Væksten i basisindtjeningen var på baggrund af et mindre fald i netto renteindtægterne og en betydelig stigning i gebyrindtægterne. Herudover var der tale om en relativ svag stigningstakt i omkostningerne, hvor øgede omkostninger i forbindelse med eksekveringen af bankens vækststrategi samt ekstraudgifter i forbindelse med bankens redegørelse i forbindelse med Spar Nords købstilbud, var en del af forklaringen.”

Videre hedder det: ”Den kraftige stigning i efterspørgslen har øget presset på økonomien med en stigning i renteniveauet, høje energipriser, høje råvarepriser og stigende inflation. Samtidig ses der flaskehalse flere steder, hvor der politisk drøftes muligheder for at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Faktorer som under ét kan påvirke privatøkonomien i såvel positiv som negativ retning, ligesom det kan påvirke virksomhedernes resultater. Med baggrund i ovenstående, forventer banken at fortsætte sin vækststrategi med øget kundetilgang og en stigning i indtægterne. Samtidig vil også 2022 blive påvirket af øgede omkostninger i forbindelse med eksekveringen af vækststrategien. Nedskrivningerne forventes også i 2022 at være lave.”

Hvidbjerg Bank skriver kortfattet: ”Hvidbjerg Bank venter fortsat tilgang af nye kunder og god aktivitet med baggrund i en stærkere og stærkere lokal opbakning i hele bankens virkeområde, hvorfor der forventes stigninger i forretninger og udlån i 2022. Samtidig forventes omkostningerne stadig at stige i takt med bankens udbygning. (…) Der vil dog naturligvis være en særlig usikkerhed med hensyn til niveauet for kursreguleringer af værdipapirer og nedskrivninger på udlån, særligt så længe Coronapandemien ikke er afsluttet.”

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank