Ifølge Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, betyder EU-kommissionens forslag om supply chain due diligence, at biodiversitet for alvor bliver finansielt betydningsfuldt. Forslaget indebærer, at virksomheder skal kunne dokumentere, at de varer, de importerer til EU, er produceret socialt og miljømæssigt ansvarligt, herunder uden afskovning. Kommisionsforslaget er blot seneste milepæl i en række af lovændringer og nye forbrugsmønstre, der øger sammenhængen mellem ansvarlig adfærd og finansielle hensyn, vurderer han.
EU-Kommissionen præsenterede for nylig et omfattende direktivforslag, der vil gøre social og miljømæssig due diligence obligatorisk i erhvervslivet. Formålet er blandt at sikre menneskerettigheder og miljøhensyn længere nede i værdikæden for store virksomheder i EU.
”Når EU forlanger, at virksomheder skal have styr på miljø- og arbejdsforhold i leverandørkæden, så indebærer det blandt andet, at virksomhederne skal sikre, at deres leverandører ikke er indblandet i ulovlig afskovning. Derved går biodiversitet fra hovedsageligt at være etisk betydningsfuldt til også at være finansielt betydningsfuldt,” siger Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, og tilføjer:
”Hvis en virksomhed, der importerer soja, træ eller palmeolie, ikke kan dokumentere, at dens leverandører opfører sig ordentligt, så kan den ikke importere varer til EU. Og hvis den ikke kan importere varer til EU, så kan den populært sagt lige så godt lukke butikken. Derved skaber Kommissionsforslaget et betydeligt økonomisk incitament i virksomhederne for at sikre ordnede forhold for mennesker og miljø i hele værdikæden.”
I tillæg til Kommissionsforslaget forventer Eric Pedersen, at den nyligt reviderede lov om finansiel rådgivning – de såkaldt MiFID II-regler – der trådte i kraft i sommer, også vil få stor betydning. Udover, at man som rådgiver skal tage de traditionelle kundehensyn vedrørende pris og risiko, så skal rådgivere nu også forholde sig til, hvorvidt produktet matcher kundens bæredygtighedspræferencer.
”Som rådgiver bliver man nødt til at spørge sig selv: tør jeg sælge det her investeringsprodukt til en kunde, der siger, at hun eller han går meget op i biodiversitet. Konkret betyder det, at du som finansiel institution skal have en procedure, der gør dig i stand til at forklare overfor Finanstilsynet, at dette produkt egner sig til kunder med de og de præferencer på bæredygtighedsområdet. Det er en stor og vanskelig opgave,” siger Eric Pedersen.
Ifølge Eric Pedersen er due diligence-forslaget og inklusion af kundernes bæredygtighedspræferencer i forbindelse med finansiel rådgivning udtryk for en generel trend, hvor lovgivning og forbrugerpres i stadig stigende grad gør det økonomisk risikabelt for virksomheder ikke at opføre sig ordentligt.
”For 10-20 år siden tænkte folk: Jo mere etisk, des mindre afkast. Og det var i vid udstrækning rigtigt, dengang. Men siden er der sket flere ting, der har skabt balance mellem afkast og ansvarlighed. For eksempel har klimaforandringerne skabt en fysisk risiko i form af voldsomt vejr – hvis vi ikke handler på det, risikerer mange virksomheder bogstavelig talt at blæse væk eller drukne i vand og mudder,” siger Eric Pedersen og tilføjer:
”Hvis en virksomhed i en klimatung branche ikke allerede er i gang med de tunge investeringer – og i nogle tilfælde den deciderede omlægning af forretningen – der skal til for at møde den kommende beskatning og regulering af drivhusgasser, så skubber den nogle kæmpe omkostninger foran sig, som den i værste fald kan knække halsen på.”
Udover den fysiske risiko og den såkaldte transitionsrisiko for de klimatunge brancher, som økonomien stadig har brug for, peger Eric Pedersen på fire andre risici, der også bidrager til at tætne forholdet mellem etik og profit: Juridisk risiko grundet strammere lovgivning, særligt i EU og USA. Omdømmerisiko, der bunder i, at kunder ikke længere vil have noget med dig at gøre, hvis du ikke tager hensyn til mennesker og miljø.
Produktrisiko, der udspringer af, at den grønne omstilling på sigt gør visse produkter, herunder kul, nærmest værdiløse – det, der ofte kaldes ”strandede aktiver”. Og endelig naturressourcerisiko, der handler om, at lande, der undergraver deres naturlige kapital ved eksempelvis voldsom afskovning, om få år kan have undergravet deres eget livsgrundlag – du kan jo ikke dyrke kaffe i en ørken.
Ifølge Eric Pedersen betyder det stadigt tættere bånd mellem ansvarlighed og afkast, at investorer som Nordea jævnligt hæver barren for hvilke selskaber, de ønsker at investere i – her er kul et godt eksempel. I 2015 blev selskaber ekskluderet fra alle Nordeas fonde, hvis mere end 75 procent af deres omsætning afhæng af termisk kul. I 2017 blev omsætningsprocenten sænket til 30. I 2019 blev grænsen sænket igen, denne gang til 10 procent.
Balance mellem finansiel risiko og ansvarlig adfærd gælder dog, ifølge Eric Pedersen, hovedsageligt for langsigtede investorer: ”Hvis man er kynisk og formår at trække sig ud på det rigtige tidspunkt, kan man jo godt på kort sigt gamble på at tjene penge på selskaber, der sviner og opfører sig socialt uansvarligt. Det er jo også derfor, at Kommissionen opfordrer investorer til at tænke mere langsigtet.”
Nordea Asset Management forvalter omtrent 280 milliarder euro. Omkring 2/3 af midlerne, altså nærved 190 milliarder euro, er i ESG-porteføljer – eller, i såkaldt artikel 8 og 9 produkter (se faktaboks nedenfor). Derved er Nordea ifølge analysehuset Morningstar verdens næststørste kapitalforvalter af ESG-produkter, kun overgået af franske Amundi, der er Europas største kapitalforvalter. Eric Pedersen forudser, at tæt på 100 procent af Nordeas investeringer om ti år kan være i artikel 8 og 9 produkter.
”Ud af de 190 milliarder euro er 15 milliarder sat i vores klimafond, der p.t. er et artikel 9 produkt. Ifølge Kommissionen betyder det, at bæredygtighedshensyn som minimum skal være sidestillet med finansielle hensyn, ” siger Eric Pedersen. Ifølge Morningstar er den internationale version af Nordeas Klimafond p.t. Europas – og dermed verdens – største Artikel 9 produkt.
Ifølge Eric Pedersen er der dog i dagens verdensøkonomi endnu ikke altid balance mellem finansiel risiko og bæredygtighedshensyn, specielt ikke på kort sigt. Det indebærer, at risikoprofilen – set med finansielle briller – pr. definition må være højere på bæredygtige artikel 9 investeringsprodukter end for artikel 8 investeringsprodukter, som er de mere traditionelle ESG-produkter. Betyder det, at det kan koste noget på afkast at investere bæredygtigt?
”Vi mener jo, at vi har vist, at vi både kan slå markedet og agere bæredygtigt, men i princippet? Ja, i hvert fald hvis man følger Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed – at vi bør opfylde nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare – så hæver det på kort sigt den rent finansielle risikoprofil at investere decideret bæredygtigt, hvilket jo potentielt kan koste noget på afkastet,” siger Eric Pedersen.
FAKTABOKS
EU’s disclosureforordning definerer to typer af bæredygtige investeringsprodukter: Artikel 8 og 9 produkter.
Artikel 8 produkter:
- Delvist bæredygtigt investeringsprodukt, der har bæredygtighed som et blandt flere af de karakteristika, som det markedsføres som havende. Et produkt markedsfører sig som havende miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse, bl.a. hvis produktet i marketingkommunikation eller prækontraktuelle dokumenter referer til bæredygtighedsfaktorer, der tages højde for i allokeringen af investeringerne indeholdt i produktet. Det kan være meget forskelligt, hvor ambitiøst et bæredygtigt investeringsprodukt, der er tale om. Virksomhederne, der investeres i, skal dog følge god ledelsespraksis: solide ledelsesstrukturer, arbejdstagerforhold, aflønning af personale og overholdelse af skatteregler.
Artikel 9 produkter:
Fuldt bæredygtigt investeringsprodukt, som har bæredygtighed som mål. Tre krav til de økonomiske aktiviteter, som produktets underliggende investeringer er placeret i:
- En bæredygtig investering skal først og fremmest bidrage til et miljømæssigt eller socialt mål
- Ingen af investeringerne må gøre væsentlig skade på nogen af de nævnte mål
- Virksomhederne skal følge god ledelsespraksis: solide ledelsesstrukturer, arbejdstagerforhold, aflønning af personale og overholdelse af skatteregler.
Kilde: Finanstilsynets onlineseminar om bæredygtig finansiering (marts, 2021)
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
