Ifølge Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, betyder EU-kommissionens forslag om supply chain due diligence, at biodiversitet for alvor bliver finansielt betydningsfuldt. Forslaget indebærer, at virksomheder skal kunne dokumentere, at de varer, de importerer til EU, er produceret socialt og miljømæssigt ansvarligt, herunder uden afskovning. Kommisionsforslaget er blot seneste milepæl i en række af lovændringer og nye forbrugsmønstre, der øger sammenhængen mellem ansvarlig adfærd og finansielle hensyn, vurderer han.
EU-Kommissionen præsenterede for nylig et omfattende direktivforslag, der vil gøre social og miljømæssig due diligence obligatorisk i erhvervslivet.
”Når EU forlanger, at virksomheder skal have styr på miljø- og arbejdsforhold i leverandørkæden, så indebærer det blandt andet, at virksomhederne skal sikre, at deres leverandører ikke er indblandet i ulovlig afskovning. Derved går biodiversitet fra hovedsageligt at være etisk betydningsfuldt til også at være finansielt betydningsfuldt”, siger Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, og tilføjer: ”Hvis en virksomhed, der importerer soja, træ eller palmeolie, ikke kan dokumentere, at dens leverandører opfører sig ordentligt, så kan den ikke importere varer til EU. Og hvis den ikke kan importere varer til EU, så kan den populært sagt lige så godt lukke butikken. Derved skaber Kommissionsforslaget et betydeligt økonomisk incitament i virksomhederne for at sikre ordnede forhold for mennesker og miljø i hele værdikæden.”
I tillæg til Kommissionsforslaget forventer Eric Pedersen, at den nyligt reviderede lov om finansiel rådgivning – de såkaldt MiFID II-regler – der trådte i kraft i sommer, også vil få stor betydning. Udover, at man som rådgiver skal tage de traditionelle kundehensyn vedrørende pris og risiko, så skal rådgivere nu også forholde sig til, hvorvidt produktet matcher kundens bæredygtighedspræferencer. ”Som rådgiver bliver man nødt til at spørge sig selv: Tør jeg sælge det her investeringsprodukt til en kunde, der siger, at hun eller han går meget op i biodiversitet? Konkret betyder det, at du som finansiel institution skal have en procedure, der gør dig i stand til at forklare overfor Finanstilsynet, at dette produkt egner sig til kunder med de og de præferencer på bæredygtighedsområdet. Det er en stor og vanskelig opgave”, siger Eric Pedersen.
Ifølge Eric Pedersen er due diligence-forslaget og inklusion af kundernes bæredygtighedspræferencer i forbindelse med finansiel rådgivning udtryk for en generel trend, hvor lovgivning og forbrugerpres i stadigt stigende grad gør det økonomisk risikabelt for virksomheder ikke at opføre sig ordentligt.
”For 10-20 år siden tænkte folk: Jo mere etisk, des mindre afkast. Og det var i vid udstrækning rigtigt, dengang. Men siden er der sket flere ting, der har skabt balance mellem afkast og ansvarlighed. For eksempel har klimaforandringerne skabt en fysisk risiko i form af voldsomt vejr – hvis vi ikke handler på det, risikerer mange virksomheder bogstavelig talt at blæse væk eller drukne i vand og mudder”, siger Eric Pedersen og tilføjer: ”Hvis en virksomhed i en klimatung branche ikke allerede er i gang med de tunge investeringer – og i nogle tilfælde den deciderede omlægning af forretningen – der skal til for at møde den kommende beskatning og regulering af drivhusgasser, så skubber den nogle kæmpe omkostninger foran sig, som den i værste fald kan knække halsen på.”
Udover den fysiske risiko og den såkaldte transitionsrisiko for de klimatunge brancher, som økonomien stadig har brug for, peger Eric Pedersen på fire andre risici, der også bidrager til at tætne forholdet mellem etik og profit:
• Juridisk risiko grundet strammere lovgivning, særligt i EU og USA.
• Omdømmerisiko, der bunder i, at kunder ikke længere vil have noget med dig at gøre, hvis du ikke tager hensyn til mennesker og miljø.
• Produktrisiko, der udspringer af, at den grønne omstilling på sigt gør visse produkter, herunder kul, nærmest værdiløse – det, der ofte kaldes ”strandede aktiver”.
• Og endelig naturressourcerisiko, der handler om, at lande, der undergraver deres naturlige kapital ved eksempelvis voldsom afskovning, om få år kan have undergravet deres eget livsgrundlag – du kan jo ikke dyrke kaffe i en ørken.
Læs resten af Claus Strue Frederiksens artikel her .
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
