Landets banker har især indført minusrenter på privates og virksomheders indlån, fordi de selv har skullet betale minusrenter ved indskud i Nationalbanken og på korte statsobligationer. Men den begrundelse holder ikke længere. Den effektive rente på korte statspapirer er nu i nul, og bankernes årlige indtægter på minusrenter runder nu 6 mia. kr. Skal vi så forvente, at bankerne stopper med minusrenter, spørger chefredaktør Morten W. Langer.
Private danskere og virksomheder betaler i år 6 mia. kr. for at have pengene stående i banken. Det er den indtægt, som bankerne får – mindst – ved at opkræve minusrenter. De månedlige indtægter fra minusrenter er det seneste år steget fra 308 mio. kr. i maj 2021 til 525 mio. kr. i januar 2022. Det fremgår af Nationalbankens statistik.
Aktuelt er det store spørgsmål, om bankerne kan og vil retfærdiggøre at opretholde minusrenter på kundeindlån, når de selv kan placere deres frie overskudslikviditet risikofrit, uden selv at skulle betale minusrenter på placeringen.
Rente på 0 pct.
Netop bankernes underskud på placering af overskudslikviditet har været det centrale argument for at pålægge kunderne minusrenter.
Problemstillingen er på det seneste blevet hyper-aktuel og relevant af to grunde. For det første fordi bankerne nu kan købe et-toårige statsobligationer med en effektiv rente på 0 pct. Eksempelvis Dansk Stat 2024 med kuponrente 0 pct. handles til en effektiv rente på 0 pct.
For det andet er der klare indikationer på, at den europæiske centralbank i løbet af et til to år vil have øget den korte rente til op mod 0 pct. Efter sidste uges rentemøde i ECB står det klart, at der er lagt op til afvikling af obligationsopkøbene og efterfølgende renteforhøjelser.
Udviklingen betyder groft sagt, at bankerne kan placere overskudslikviditeten, svarende til indlånsoverskuddet på knap 700 mia. kr., til en lav positiv eller nulrente. Finanstilsynet skriver i en opgørelse efter regnskaberne for halvåret 2021, at ”et stigende indlånsoverskud indebærer, at pengeinstitutterne får et øget placeringsbehov for denne overskudslikviditet. Typisk placeres en stor del af overskudsindlånene i korte danske stats- og realkreditobligationer. Renten på disse obligationer har været negativ de senere år, så stigningen i indlånsoverskuddet har forstærket et underliggende indtjeningsproblem i sektoren.”
Men det er altså dette billede, som nu er under hastig forandring på grund af stigende inflation – og højere korte og lange renter. Eksempelvis handles to-treårige realkreditobligationer nu til en effektiv realkreditrente mellem nul og minus 0,1 pct. i rente. Så bundlinjen er, at bankerne i realiteten nu kun betaler minus 0,6 procent i rente på deres indlån på Nationalbankens foliokonto.
Undersøgelse på vej
Renteudviklingen de seneste måneder har kun gjort erhvervsminister Simon Kollerups udfald mod bankernes minusrenter, herunder udsagnet om mangel på effektiv konkurrence, endnu mere relevant. Ministeren sagde ved et samråd sidste sommer mere tydeligt end tidligere, at han vil have styrket konkurrencen i banksektoren.
Simon Kollerup havde varslet en undersøgelse af konkurrencen i banksektoren fra Konkurrencestyrelsen sidste efterår og derefter i januar 2022, men den er endnu ikke kommet. Økonomisk Ugebrev har spurgt ministeren, om undersøgelsen er aflyst, eller om den stadig kommer, og i givet fald hvornår. Erhvervsministeriet oplyser, at arbejdet med analysen af konkurrencen på bankmarkedet samt analysen af finansielle supermarkeder og forbrugere fortsat er i gang, og at arbejdet forventes ”færdig snarest.” Ministeren ønsker ikke at forholde sig til, om bankerne i lyset af det nye rentebillede bør reducere minusrenterne.
Økonomisk Ugebrev har spurgt flere bankdirektører, om de ser en snarlig afvikling af minusrenterne. De fleste banker glider af på spørgsmålet. Fra Djursland Bank siger CEO Lars Møller Kristensen, at banken ”som udgangspunkt må se, hvordan markedet udvikler sig.”
”Den usædvanlige situation er, at vi i perioden med negativ markedsrente har tabt penge på at modtage indlån – og den sædvanlige situation er naturligvis, at indlån skal tilbage og være et forretningsområde, hvor banken igen har en indtjening, der både giver omkostningsdækning til administrationen af indlånskunderne samt en positiv indtjeningsmarginal i forhold til bankens genplaceringsmuligheder i markedet. Hvor lang tid denne proces vil tage, er svært at spå om,” siger Lars Møller Kristensen.
