Udlandet går udenom danske obligationer – det rammer boligejerne

De udenlandske investorer har ikke længere den samme appetit på lange fastforrentede realkreditobligationer som tidligere. Det betyder en lavere interesse for nye udstedelser af 30-årige realkreditpapirer, som anvendes i den igangværende bølge af opkonverteringer. Tal fra Nationalbanken underbygger, at en stigende andel af de nye obligationer bliver på danske hænder.

Mere end 36 pct. af de lange 30-årige realkreditobligationer er på udenlandske hænder, og de udenlandske investorer har i årevis været storaftager af de danske papirer. Over de seneste syv-otte år har udlandet aftaget en stigende andel af den cirkulerende mængde af lange fastforrentede realkreditpapirer, fra omkring 700 mia. kr. til mere end 1200 mia. kr. i dag.

Udlandets massive efterspørgsel efter lange danske boligobligationer har været med til at holde de danske realkreditrenter lave. Men nu begynder det måske at gå den anden vej. 

Aftager mindre
”Udenlandske investorer har købt massivt frem til for omkring halvandet år siden. Det er ikke sådan, at de udenlandske køb er stoppet, men de er nu betydeligt mindre,” siger director Anders Skytte Aalund fra Nordea. 

Skiftet ses ret tydeligt i tal fra Nationalbanken. Ved udgangen af september 2020 var der 30-årige fastforrentede realkreditobligationer for en nominelt beløb på 1179 mia. kr., og heraf var de 438 mia. kr. på udenlandske investorers hænder. Det svarer til 37,2 pct. Ved udgangen af januar i år, som seneste tal er fra, er den nominelle mængde oppe på 1246 mia. kr. Det er dermed en vækst på 67 mia. kr. over 16 måneder, men kun 16 mia. kr. er endt på udenlandske hænder, svarende til under en fjerdedel.

Tallene indikerer et markant skifte i de udenlandske investorers interesse for lange danske realkreditpapirer. Det betyder samlet set, at indenlandske investorer alt andet lige skal aftage en større andel af de danske realkreditobligationer. 

Den mindre interesse for de lange danske realkreditpapirer kan meget vel være medvirkende til noget af den markante rentestigning, vi har set den seneste måneds tid. Der er nemlig ikke danske investorer, der står på spring for at udfylde den investorrolle, de udenlandske investorer hidtil har haft.  

”Pensionskasserne har i stigende grad vendt sig mod alternative investeringer i et forsøg på at opnå et højere afkast, så de står ikke klar til at købe, ” siger Anders Skytte Aalund.

En effekt af den mindre udenlandske interesse er, at det er gået hurtigt med at få åbnet ny serier med højere kuponer. Således har den seneste periode med rentestigninger ført til, at der allerede er åbnet treprocentspapirer – både med og uden afdrag. Flere markedsdeltagere vurderer, at det måske er gået lidt hurtigt med, at treprocents­papirerne er kommet under kurs 100, som er forudsætningen for, at der kan gives lånetilbud i serierne.  

Hos Realråd hæfter realkreditrådgiver René Poulsen sig ved, at der plejer at være større kursforskel mellem de åbne serier. ”Vi har set kursforskel helt ned omkring 5 point mellem de nye toprocentspapirer og treprocentspapirer, og det er så lav forskel, at vi anbefaler kunderne lige at se tiden an,” siger René Poulsen. 

Atypiske kursforskelle
Senior sales manager Bjarne Hammeken fra HP Fondsmæglerselskab vurderer også, at nogle af de kursforskelle, vi ser for tiden, afviger fra det typiske billede. ”Vi burde se en kursforskel på op mod 8 point mellem to serier, med en forskel i kuponrenten på 1 pct, og der er vi slet ikke i øjeblikket. Der er dels en relativ stor volatilitet i markedet, og når vi er tæt på kurs 100, er der også en større præmie, som bl.a. giver effekt på treprocentspapirerne,’ siger Bjarne Hammeken. 

Aktuelt er der for f.eks. Totalkredit en forskel mellem åbne serier med en kupon på 1 og 2 pct. på 7,65 point. Men mellem 2 og 3 pct. er forskellen kun 5,45 point. 

Anders Skytte peger på, at der udover den lavere udenlandske interesse samtidig er en situation med inverse renter på en del af swapkurven. 

”Det ser vi typisk i meget urolige tider, som lige nu, og sidst vi så det i samme grad var omkring corona-udbruddet for to år siden,” siger han. 

For de låntagere der er i gang med en opkonvertering, betyder de lavere kursforskelle, at noget af gevinsten bliver barberet væk. Det er boligejerne, der i øjeblikket efterspørger etprocentsobligationer, som de skal bruge til at indfri det gamle lån, og til gengæld sælger de treprocentspapirer, som altså ifølge nogle vurderinger er i en noget lav kurs for øjeblikket. 

Ejlif Thomasen