Uddrag fra Sydbanks analyse af Vestas:
Vi fastholder Købsanbefalingen på Vestas efter et Nordex-regnskab, der afslører, at selskabet ikke har haft travlt med at hæve salgspriserne. Vestas-investorer bør gøre sig klar til at krigen i Ukraine vil medføre nedskrivninger og forsinkelser/annulleringer, der vil sænke en i forvejen svag rentabilitet yderligere i år.
Vestas’ tyske konkurrent, Nordex, har offentliggjort årsrapport her til morgen. Selskabet må notere endnu et underskud i 2021. Nordex’ prognose for 2022 peger mod beskeden omsæt- ningsvækst og en EBITDA-margin på 1-3%. Omsætningsvæksten i 2022 udspringer af en høj ordreindgang i 2021, hvor især 4. kvartal har været stærkt. Regnskabet afslører, at Nordex slet ikke i samme grad som Vestas har hævet de gennemsnitlige salgspriser (som dog ikke er et fuldstændig retvisende billede af den underliggende prisudvikling) i 4. kvartal 2021. Vestas har løftet priserne med ca. 20% – Nordex kun med 6%. Det forklarer, hvordan Nordex har vundet markedsandele i 4. kvartal 2021, hvor selskabets ordreindgang målt i MW faktisk er højere end Vestas’ – men hvor værdien af samme er marginalt lavere.
Få vores øvrige investeringsnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores gratis daglige nyhedsbrev her:
Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12
Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.