Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ingen danske forsikringsselskaber med i nul-CO2-alliance

Claus Strue Frederiksen

torsdag 07. april 2022 kl. 11:30

Hovedparten af verdens største forsikringsselskaber har få eller ingen klimakrav til fossile projekter, der skal forsikres. Ingen danske forsikringsselskaber er medlem af Net-Zero Insurance Alliancen. Men de tre største forsikringsselskaber herhjemme arbejder på at integrere klimahensyn i deres forsikringsvilkår.

Hvis et forsikringsselskab forsikrer fossile selskaber, der fortsat investerer i udvidelse af deres fossile kapacitet, lever dette forsikringsselskab ikke op til sit klimaansvar. Så enkelt er budskabet fra Insure Our Future, der er et netværk af 26 ngo’er, som er gået sammen for at sætte spot på forsikringsbranchens rolle i den grønne omstilling.

Ligesom mange institutionelle investorer og banker har klimapolitikker for deres investerings- og udlånsporteføljer, bør forsikringsselskaber ifølge Insure Our Future også have klimapolitikker på plads for deres forsikringsporteføljer: Hvis du ikke kan få forsikret dit nye kulmineprojekt, bliver du formentlig nødt til at skrotte det.

Mulig forbedring i år
Herhjemme er flere danske forsikringsselskaber på vej med at integrere bæredygtighed ved indgåelse af forsikringsaftaler med virksomheder. Tryg skriver i sin bæredygtighedsrapport: ”We have started working towards incorporating sustainability measures into our underwriting strategy. This work will continue in 2022.” Topdanmark oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selskabet i år vil opsætte en proces for screening af sine erhvervskunder for compliance med FN Global Compact-principperne.

Ifølge Camilla Amstrup, erhvervsdirektør i Codan, ligger langt størstedelen af selskabets energiprojekter i den bæredygtige del af branchen. ”I forhold til fossile projekter er vores fokus for de største anlæg inden for de konventionelle kraftværker, at der skal ligge en plan for, hvornår en konvertering af fossil til grøn energi skal ske. Heldigvis har stort set alle anlæg nu en plan for konverteringen af energiform,” siger Camilla Amstrup.

Insure Our Future har siden 2018 udgivet en årlig rapport, hvori de ud fra en række forskellige målepunkter evaluerer og rangerer verdens største forsikringsselskabers klimapolitik. Målepunkterne omhandler bl.a., hvorvidt det pågældende forsikringsselskab har en politik, der indbefatter stop for forsikring af nye termiske kulminer, stop for forsikring af nye tjæresandsprojekter og stop for forsikring af nye fossile projekter i Arktis. 

Flere ting er værd at bemærke. For det første formår 14 af de 30 forsikringsselskaber, der indgår i undersøgelsen, ikke at opnå en score på én eller derover i nogen af de tre overordnede pointkategorier, der tæller forsikring af fossile selskaber, investering i fossile selskaber og andre former for klimalederskab.

Eksempelvis opnår Samsung FM blot en score på 0,9 point ud af 10 mulige i kategorien forsikring af fossile selskaber. Den beskedne score skyldes, at selvom den koreanske forsikringsgigants klimapolitik indeholder visse begrænsninger af forsikring af nye kulprojekter, indeholder den ingen begrænsninger af forsikring af eksempelvis nye tjæresandsprojekter eller af nye olie- og gasprojekter.

Topdanmark rykker
For det andet tildeles knap hver fjerde af selskaberne nul point i alle tre kategorier. Det betyder, at ingen af disse syv store forsikringsselskaber i 2021 havde en klimapolitik, der på nogen måde begrænsede deres involvering med den fossile industri. Måske er det kommet siden, for flere af bundskraberne på listen har efterfølgende meldt ud med klimakrav, særligt rettet mod kulindustrien, bl.a. de amerikanske selskaber AIG og Travelers.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Danmarks tre største forsikringsselskaber om deres politik på området. Topdanmark skriver:

“Vi har vedtaget en række principper, som gælder på tværs alle brancher. F.eks. har vi i 2021 defineret, at vi fremover vil ESG-screene vores erhvervskunder op imod FN Global Compact-principperne, som også går på klimaforhold. I 2022 vil vi opsætte en proces for screening af vores erhvervskunder for compliance med FN Global Compact-principperne, baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. I første omgang vil det være en screening af eksisterende kunder, men på længere sigt vil vi se ind i, hvordan vi kan lade en screening indgå proaktivt i forbindelse med salg og gentegning af forsikringer.”

Tryg er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank