Fra Nordea.
Amerikanske aktier og obligationer faldt, efter markante høgeagtige kommentarer fra den amerikanske centralbanks kommende vicedirektør, Lael Brainard. Dertil er der en ny runde af potentielle sanktioner mod Rusland, der øger de globale spændinger over Ruslands invasion af Ukraine.
Den kombination var i går medvirkende til at presse det amerikanske S&P500-indeks ned med 1,3%. Hen over natten er den negative stemning fortsat på de asiatiske aktiemarkeder, hvor stemningen er blevet yderligere forværret efter offentliggørelsen af et overraskende stort fald i de kinesiske PMI-tal for servicesektoren.
Renterne stiger i den lange ende. Brainard sagde, at den amerikanske centralbank vil fortsætte med at stramme politikken metodisk og reducere balancen i et hurtigt tempo allerede i maj. Den 10-årige statsrente steg til det højeste i tre år. Renten på 10-årige statsobligationer steg 14 basispoint til 2,56%, mens den 2-årige obligationsrente steg 2,59%.
På det danske obligationsmarked steg den 10-årige statsrente i går med 11bp til et niveau omkring 0,89%. Det trak samtidig den 10-årige swaprente op i 1,50%, hvilket er tæt på årets højeste niveau – og dermed også tæt på det højeste niveau siden slutningen af 2014, jf. dagens graf nederst på siden
Euroen fastholdes i en svækket position over for dollaren. Den amerikanske dollar blev styrket yderligere over for euroen. Dermed handler USD/DKK nu helt op 6,82 og den nærmer sig den hidtidige top fra starten af marts, hvor dollaren kostede 6,85 kroner.
Medvind til den svenske krone. Riksbankens høgagtige drejning har fået SEKDKK 0,722 og vil fremadrettet give en vis stabilitet for kronen. Den norske krone holder sig på samme niveau på trods af et fald i olieprisen, efter at EU siges at styre uden om sanktioner mod Ruslands olie og gas indtil videre. NOKDKK bliver her til morgen handlet til 0,778.
Invitation til webinar: Ny fase i krigen – ny fase på markederne? Krigen i Ukraine er gået ind i en ny fase. Det gælder også på de finansielle markeder, hvor der de seneste uger har været store markedsbevægelser. Skal renterne op eller ned herfra? Har vi set toppen på dollaren? Er olieprisen på vej ned under $100? Det er temaet på vores webinar på torsdag kl. 12. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, kan det gøres her
Analyser og økonomiske nøgletal
Stigende aktivitet i den amerikanske servicesektor. ISM-indekset for servicesektoren steg til 58,4 i marts fra 56,5 i februar. Covid-19-restriktioner er blevet ophævet over hele landet, hvilket har skabt en ophobet efterspørgsel efter tjenester som flyrejser og spisning.
En læsning over 50 indikerer ekspansion i servicesektoren, som tegner sig for mere end to tredjedele af USA’s økonomiske aktivitet. Det er på trods af, at virksomheder er trykket af stigende omkostninger, logistiske udfordringer og forsyningsspændinger, forstærket af Ruslands krig i Ukraine.
Duerne i Riksbanken har ændret kurs. Inflationen er væsentlig højere end Riksbankens seneste prognose, og centralbanken bliver nødt til at genoverveje sin tilgang på sit næste møde, understregede Riksbankens vicedirektør Martin Floden i en tale tirsdag. Krigen i Ukraine har givet et ekstra løft til priserne, der allerede er stigende som følge af flaskehalse og mangel på komponenter i kølvandet på pandemien.
Floden tilføjede, at Riksbanken bliver nødt til at foretage en reevurdering af pengepolitikken på næste møde, men gav ikke detaljer om, hvilke foranstaltninger han ønskede, at Riksbanken skulle tage, eller hvornår den skulle begynde at stramme politikken. Centralbanken offentliggør sin næste politiske beslutning den 2. april.
Dagen i dag
Dagen i dag byder først og fremmest på offentliggørelse af referat fra FOMC-mødet i marts. Centralbankchef Lael Brainards udtalelser i går gav en forsmag på, hvad vi kan forvente. Referatet vil formentlig bekræfte, at centralbanken hælder til hurtigere og mere aggressive stramninger af pengepolitikken, herunder flere detaljer om balanceafviklingen. Samtidig vil der være optræk til markante kvantitative stramninger ved at centralbanken relativ hurtigt nedbringer obligationsporteføljen..
I Sverige kommer tal for det månedlige BNP-tal samt data for erhvervslivets produktion og husholdningernes forbrug. Vi forventer, at alle tal viser en sund vækst. Vigtigere er den opfølgende tale af Riksbankens viceguvenør Martin Flodén senere i dag, der er en mulighed for banken at give yderligere vejledning om, hvornår styringsrenten kan blive forhøjet.
Endelig er der i dag også rentemøde i Indien og Polen.