Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

mandag 11. april 2022 kl. 8:30

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Cees ’t Hart, CEO for Carlsberg, trækker koncernen ud af Rusland – en meddelelse, der kom kort tid efter, at rivalen Heineken tog et tilsvarende skridt. Salget af Carlsbergs russiske aktiviteter med en omsætning på 6,5 mia. kr. betegner den foreløbig mest dramatiske effekt i dansk erhvervsliv af det Putin-russiske overfald på Ukraine – og en endegyldig fiasko for Carlsbergs massive satsning på det russiske marked, der allerede kort tid efter det store opkøb i 2008 begyndte at skuffe. Stribevis af andre danske topchefer melder om salg eller nedlukning af russsiske aktiviteter, for eksempel: Torben Rosenkrantz-Theil fra Brdr. Hartmann, Jesper Kristian Jacobsen fra Aarsleff, Lars Petersson fra Hempel, David Briggs fra Velux, Jan Bøgh fra Jysk, Kim Fausing fra Danfoss og Søren Skou fra A.P. Møller-Mærsk. Jens Birgersson fra Rockwool og Panos Mytaros fra Ecco går imod tendensen og et stærkt offentligt pres og opretholder ret omfattende aktiviteter i Rusland.

Mauricio Graber, CEO for Chr. Hansen, overraskede positivt med sin melding for andet kvartal af regnskabsåret 2021/22: Omsætningen steg 17 procent, og EBIT-driftsresultatet steg 20 procent, især takket være organisk vækst i koncernens Health & Nutrition-division. Den forventede organiske vækst for 2021/22 blev opjusteret markant til 7-11 procent fra tidligere 5-8 procent. Meddelelsen førte umiddelbart til en kursstigning på over 10 procent.

Torsten Türling, CEO for Nilfisk Holding, har på en kapitalmarkedsdag fremlagt en strategi, der vil løfte koncernens omsætning til 1,2-1,3 mia. euro i 2026 mod 995 mio. euro i 2021 og EBITDA-overskudsgraden til over 16 procent fra 14,5 procent i 2021. Nilfisk skal fremover bygge på en bred produktportefølje, skabe langvarig bæredygtig vækst, og sørge for at medarbejderne bliver empowered. Markedet lod sig ikke overvælde af den nye strategi, og i de første par dage efter offentliggørelsen faldt Nilfisk aktien op mod 4 procent i et generelt mat marked.

Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen, kunne for tredje kvartal 2021/22 melde om en omsætningsvækst på 10 procent og dermed salgsvækst for syvende kvartal i træk. EBIT-marginen faldt imidlertid til kun 0,7 procent mod 4,9 procent i det tilsvarende kvartal året før, idet koncernen var hårdt ramt af stigende omkostninger til komponenter og transport. Forventningen om en omsætning i 2021/22 på 2,9-3,1 mia. kr., en EBIT-margin på 2-4 procent og frie pengestrømme på 0-100 mio. kr. blev opretholdt – men margin og pengestrømme varsles nu i den lave ende af spændene. Aktien faldt umiddelbart 3,3 procent i et mat marked.

Søren Holck Pape, CEO for Air & Ocean i transportkoncernen NTG, melder om overtagelse af den amerikanske Aries Global Logistics (AGL) med en omsætning på 285 mio. US-dollar og 185 medarbejdere. Købet vil gøre NTG mere globalt og væsentligt styrke tilstedeværelsen i USA, understreger NTG. Meddelelsen førte til et umiddelbart kraftigt hop op på over 13 procent for NTG-aktien, men i et afdæmpet generelt marked faldt den siden tilbage igen.

Martin Neubert, Chief Commercial Officer i Ørsted, varsler et væsentligt skridt ind i markedet for flydende offshore-vindmølleparker, idet energikoncernen – med en andel på 80 procent – går ind i Salamander-projektet, der vil udvikle en flydende vindmøllepark på 100 megawatt ud for den skotske kyst.

Mads Nipper, CEO for Ørsted, og bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen vil – efter godkendelse hos Ørsteds hovedaktionær staten – bede generalforsamlingen om tilladelse til at udvide aktiekapitalen med 20 procent, svarende til i alt 67 mia. kr. Det er ikke klart, hvad pengene eventuelt skal bruges til: Nogle kommentatorer mener, at koncernen skal rustes til mulige uoverensstemmelser om Ørsteds køb af russisk gas.

Anko van der Werff, CEO for SAS, kan for marts melde om en fremgang i passagertallet til 1.397.969 mod 313.868 i marts 2021 og 995.228 i marts 2020. Der er dog stadig langt op til de 2.461.150, der sås før coronakrisen – i marts 2019.

Per Tejs Knudsen, CEO for cBrain, varsler en ”vigtig aftale” om levering af en digital klimamarkedsplads til et county i Californien: Jordbesiddere kan udbyde landområder, hvor der er mulighed for at etablere skov og forbedre vandmiljøet. Aftalen er et skridt videre i den fortsatte internationalisering af cBrain.
Morten A. Sørensen har aktier i cBrain

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank