Survey realkredit 2022. Pres på politikere for at sikre konkurrence i realkreditten

Tema om Realkredit 2022: Realkreditsektoren har endnu ikke taget initiativ til at sænke bidragssatserne over for boligejerne, selvom den i dag er velkonsolideret. Dermed har den foreløbig ignoreret et meget kraftigt vink med en vognstang fra et politisk flertal tilbage i 2017. Et overvældende flertal af låntagerne peger i et survey på politikerne som dem, der må sikre en reel priskonkurrence på realkreditområdet.

Et overvældende flertal af respondenterne i Økonomisk Ugebrevs survey med 423 svar peger på, at politikerne nu må sikre, at der kommer en reel priskonkurrence på realkreditbidragene. 66 pct. af boligejerne vurderer, at politikere og myndigheder ikke gør tilstrækkeligt for at skabe effektiv konkurrence. Kun 5 pct. er tilfredse.

Kravet om lavere bidragssatser understøttes af en politisk aftale fra 2017 mellem den daværende regering og en række partier. Af aftalen fremgår det klart, at der er en forventning blandt politikerne om, at realkreditsektoren igen sænker bidragssatserne, når de har opbygget de kapitalreserver, der er behov for. 

Intet er sket
”Det er aftaleparternes forventning, at institutterne alt andet lige vil have mulighed for at sænke bidragssatser og rentetillæg, når de har opbygget tilstrækkelig kapital og reserver i forhold til vedtagne og forventede nye kapitalkrav fra Basel-komitéen og EU og har en indtjening, der dækker omkostningerne, herunder omkostninger til forskellige typer kapital,” hedder det i aftalen fra 2017.

Men siden er der intet sket i henseende til lavere bidragssatser, bortset fra dem, der sker automatisk som følge af højere pantsikkerheder. Det får nu låntagerne til massivt at efterlyse politiske tiltag.

Flere respondenter advarer på den ene side mod for meget myndighedsregulering, men konstaterer omvendt, at der jo i praksis ikke konkurreres på prisen. 

Kommentarerne lyder bl.a.: ”Mener overordnet, at regering og politikere ikke skal blande sig i et frit marked. Men med den tilsyneladende manglende konkurrence i realkreditsektoren og henset til institutternes gode polstring, kunne politikerne eventuelt lempe på polstringskravene og lukke mere op for priskonkurrencen.” 

Generelt er holdningen, at konkurrencen i sektoren reelt ikke virker. 68 pct. af respondenterne vurderer, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde de højere bidragssatser, som netop blev sat op i kølvandet på, at institutterne ønskede at øge polstringen. 11 pct. ser fortsat behov for de højere bidragssatser.   

Men institutterne har ikke gjort antræk til at nedsætte bidragssatserne trods overnormale afkast i sektoren. ”Det er et reelt oligopol, hvor stiltiende prisaftaler til fælles fordel pålægger forbrugere og virksomheder unødige ekstraomkostninger, som ødelægger forbrugsmuligheder eller konkurrencekraft,” lyder en kommentar.

Flere vurderer, at det tidligere var nødvendigt at hæve bidragssatserne for at øge den kapital, sektoren skal ligge inde med for at opfylde danske og internationale kapitalkrav. ”Det er acceptabelt at prisen sættes op i en krisesituation. Men den er jo for længst ovre,” lyder en vurdering. Samtidig er der undren over, at erhvervsministeren ikke forholder sig til den politiske aftale og de årlige statusredegørelser fra Konkurrencestyrelsen.

”Underligt at erhvervsministeren har været så markant i forholdet omkring negative renter i pengeinstitutterne. Men de alt for høje bidragssatser er han helt stille omkring,” skriver en respondent. 

Flertal efterlyser konkurrencetiltag
Cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet peger på, at den politiske aftale indeholder en forventning om lavere bidragssatser, når institutterne har opbygget en tilstrækkelig kapitalbuffer.

Flere medier har tidligere været ude med budskaber om, at kapitalpolstringen nu er tilstrækkelig, men institutterne har ikke indikeret, at de har overvejelser om at nedsætte bidragssatserne. 

”Konkurrencen er ikke effektiv nok, og kundemobiliteten ikke særlig høj mellem de finansielle supermarkeder, som ejer realkreditinstitutterne. Når kunderne fastholdes i de finansielle supermarkeder, har realkreditinstitutterne ingen incitamenter til at reducere bidraget. For hvorfor skulle man sænke bidraget, hvis instituttet ikke får nye kunder? Det er mere fristende at holde bidraget højt eller at forøge det, når man kan holde på kunderne i det finansielle supermarked med høje skifteomkostninger og fordelsprogrammer,” lyder det fra Forbrugerrådet, der oplyser, at man arbejder aktivt for at få sænket satserne. 

”Det har vi sådan set gjort i flere år, og det er bl.a. baggrunden for den rapport, du henviser til (Konkurrencerådets årlige rapport om sektoren, red.). De massive bidragsforhøjelser, vi så tilbage i 2016, er i praksis blevet udvandet af, at markedsrenterne samtidig er faldet. Men i øjeblikket ser vi stigende renter og dermed en helt anden situation. De fortsat høje bidragssatser er endnu mere problematiske for forbrugerne, end da de blev indført, fordi vi ser rentestigninger,” siger Morten Bruun Pedersen. 

Landsformand Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening mener, at bolden ligger hos politikerne. ”Det er vigtigt, at politikerne følger det her til dørs,” siger han. 

Derudover peger han på, at de tætte ejerforhold mellem banker og realkredit er et problem.

Lektor emeritus Jens Lunde fra CBS fremhæver markedsformen som årsag til den manglende priskonkurrence. ”Der er helt klart tale om et oligopol, og det hæmmer klart konkurrencen,” siger Jens Lunde.

Ejlif Thomasen